Cisgenese - den nye 'populære' GMO

Selv om det i dag er muligt med gensplejsning at udvikle en lang række afgrøder med gode ernæringsmæssige og miljøvenlige egenskaber, er de genmodificerede afgrøder kun taget i brug få steder i verden. Og der, hvor det er sket, er det først og fremmest sket som foder til husdyr og ikke menneskeføde.

Men nu er forskere i Australien, Nederlandene og ikke mindst Danmark i gang med en ny form for genmodificering, der skal komme en væsentlig barriere for udbredelsen af GMO - de skeptiske forbrugere - i møde.

Cisgenese er den nye teknologi blevet kaldt, og populært sagt er det en mellemting mellem traditionel forædling og genmodificering.

Konceptet er fastlagt i en doktrin, der blandt andet har til formål at få EU til at lempe på de meget skrappe godkendelsesprocedurer for GMO.

»Der er to hovedaspekter i cisgenese. Man bruger kun gener fra planten selv eller fra planter, som den kan krydses med, så man ikke overskrider artsbarrierer ved at tage gener ind fra virus og bakterier. Og det andet princip er, at man rydder op efter sig, og sikrer sig, at der ikke er fremmed DNA tilbage. Og når man lægger de to ting sammen, så har man noget, der er meget tæt på den almindelige forædling,« siger forskningsprofessor og leder af forskningscenter Flakkebjerg, Preben Bach Holm.

Flakkebjerg hører under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet og huser blandt andet Institut for Genetik og Bioteknologi. Preben Bach Holm er leder af en række af de danske forskningsforsøg med cisgenese samt et større projekt med deltagelse af Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, Sejet Planteforædling og Dansk Landbrugsrådgivning. I 2007 blev det fireårige projekt igangsat med finansiering fra bl.a. Fødevareministeriet med det formål at udvikle nye byg og hvede-planter samt undersøge aspekter omkring miljø, forbrugerholdninger, økonomi, brugbarhed og etik ved cisgenese.

»Det er selvfølgelig uvidenskabeligt på nuværende tidspunkt, men hvis der er tale om noget, der gør befolkningen mere trygge, hvorfor så ikke gøre det. Folk er usikre over for noget som naturen ikke kan. For eksempel flytte gener fra bakterier ind i en plante. Det ville aldrig ske i naturen, så derfor er det unaturligt, og for de fleste opfattes det måske som noget farligt for vores sundhed eller miljø,« siger Preben Bach Holm.

Forskningsprofessoren forestiller sig dog ikke, at cisgene planter helt vil kunne undgå en regulering, inden de kommer på markedet, men han håber, der vil ske en opblødning i forhold til de eksisterende GMO-regler.

Skærer udviklingstiden ned

Forskerne prøver med cisgenese at komme med et teknologisk fix på de massive sundheds- og ernæringsproblemer, der vil opstå om 40 år, når befolkningstallet runder de ni milliarder.

»Med den fødevaresituation, som vi står over for, så skal vi fordoble vores fødevareproduktion inden 2050. Vi skal brødføde ni milliarder mennesker, og vi skal gøre det med mindre land, mindre vand, og med mindre brug af gødsken og pesticider, så der er alle gode grunde til at gøre en indsats for at udvikle bedre planter,« siger Preben Bach Holm.

Han peger blandt andet på, at man med cisgenese kan skære udviklingstiden for en kartoffel, der er resistent over for skimmel, ned fra 20 år ved almindelig forædling til måske to til tre år.

Fosfor optages af dyrene

En af de forskere, der deltager i det store forskningsprojekt med cisgenese er projektseniorforsker Inger Holme fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet. Hun arbejder blandt andet med at udtrykke fytasegenet i korn, så fosfor i korn kan optages i foderdyrene.

»Fytase nedbryder fytinsyre i kornet, så der bliver biotilgængeligt fosfor, så grise og høns kan optage fosfor fra kornet, i stedet for at det blot løber lige igennem dyret og ud på marken. Håbet er jo, at de cisgene planter vil være mere accepterede i offentligheden og blandt forbrugerne,« siger hun.

Folk ser ikke en forskel

Endnu er lobbyarbejdet på det indledende stadie, men i den netop udsendte GMO-syntese fra fødevareminister Eva Kjer Hansen er der også blevet plads til et kapitel om cisgenese, og på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet er ph. d.-studerende Henrik Ole Mielby netop i gang med en større undersøgelse, der skal afdække danskernes holdning til, hvad der er naturligt, og hvad der ikke er naturligt og også, hvordan befolkningen ser på cisgenese.

»De foreløbige resultater tyder på, at der ikke er den store forskel, om der er tale om GMO eller cisgenese. Men når det er sagt, er der heller ikke den store modstand mod GMO i befolkningen. Det er mere et spørgsmål om, hvad det bliver brugt til,« siger Henrik Ole Mielby.

Undersøgelsen består af både interview og spørgeskemaer og Henrik Ole Mielby forventer at kunne offentliggøre resultaterne til næste år.

Preben Bach Holm, Henrik Ole Mielby, Inger Holme og resten af deltagerne i det store forskningsprojekt samt flere internationale forskere præsenterer deres foreløbige resultater med cisgenese ved en international workshop om cisgenese d. 25. november ved forskningscenter Flakkebjerg.