Cirkulær økonomi: Kvaliteten af havplast er en udfordring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cirkulær økonomi: Kvaliteten af havplast er en udfordring

Sådan ser Bænken og Spanden ud. De står flere steder ved Vestkysten – og frem til slutningen af februar kan man også se et eksemplar i forhallen til Industriens Hus i København. Illustration: Hanne Kokkegård

Flere steder langs den jyske vestkyst kan man nyde udsigten fra en sort plastikbænk. Når man trasker videre, kan man kaste sit chokoladepapir ned i en affaldsspand produceret af samme sorte materiale for enden af bænken.

Som led i projektet Bænken og Spanden er det sorte plastic delvist produceret af plastaffald, som er drevet ind på stranden. I projektet har virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S, Kimo – Kommunernes Internationale Miljøorganisation, arkitektfirmaet Krads og Dansk Rotations Plastic ApS samarbejdet om at afprøve, hvor anvendelig havplast – altså plastaffald drevet ind fra havet – er.

Projektet har været en øjenåbner for deltagerne, for kvaliteten af plasten viste sig at være meget ringe, forklarer Franz Cuculiza, administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S, der er Nordens største virksomhed inden for genanvendelse af plast:

»Jeg kan godt sige, at træerne ikke vokser ind i himlen, for vi var nødt til at tilsætte 90 procent genanvendt plast for at vi kunne få kvaliteten til at virke til en bænk. Det havde måske også været smartere at lave et andet produkt, der ikke blev udsat for så tung belastning, som en bænk skal kunne.«

»Og når vi kigger på de typer plast, som flyder ind, så er omkring 80 procent af det ikke i stand til at blive genanvendt på den mekaniske, traditionelle recyclingproces, vi kender i dag. Man kan slet ikke sammenligne det med den kvalitet, som vi har på plastaffald på landjorden, som mange gange kan komme tæt på kvaliteten af ny plast,« siger han til Ingeniøren.

Behov for ny plast

Projektet Bænken og Spanden var ét af de projekter, der i 2016 fik penge fra Velux Fonden og Villum Fonden gennem initiativet Plastfrit hav, som Plastindustrien, Plastic Change og Det Økologiske Råd stod i spidsen for.

Læs også: Danmark giver 20 millioner til ny havaffaldsfond

Hvert år strømmer skønsmæssigt 1.000 ton plast ind på danske kyster. I projektet hjalp mange frivillige fra Thisted, Hjørring, Hirtshals og Skagen med at samle plast ind, og det var især sugerør, handsker og lightere.

Den indsamlede plast blev transporteret til Aage Vestergaard Larsen og sorteret. Man endte med fire ton, der kunne bruges – svarende til 80 procent – resten var af for ringe kvalitet på grund af degenerering i havmiljøet.

De fire ton blev oparbejdet og lavet om til granulat. Det blev dernæst testet på Dansk Rotations Plastic, hvor man måtte erkende, at kvaliteten var så dårlig, at man måtte lave en blanding med ny og genanvendt plast. Samlet endte man med 90 procent almindeligt genanvendt plast i bænken og spanden.

Se muligheder og begrænsninger

»Bænken og Spanden viste jo, at det ikke var nogen succes at bruge havplast. Det synes jeg faktisk også er helt ok, for vi har lært af projektet, siger Franz Cuculiza.

Ifølge Franz Cuculiza snakker de involverede virksomheder i projektet med bænken videre om andre produkttyper, og man skal også finde andre teknologier.

»Man skal overveje, om det er bedre at energiudnytte havplasten og brænde det. Eller lave det til olie, så det får et liv mere. Men sidstnævnte vil kræve meget energi, og det har jeg svært ved at se forretningsideen i. Jeg tror, man skal kigge på helt andre forretningsmodeller og teknologier parret sammen,« siger Franz Cuculiza.

»Det er ærgerligt, for vi går ind for genanvendelse. Der er bare situationer, hvor man må bide i det sure æble og sige, at det her ikke er fornuftigt at bruge tid på. F.eks. er det de større emner plastaffald, der kan genanvendes, hvis de kan sorteres fra. Men de udgør en mindre del af havplasten,« siger han.

Plastindustrien: Havplast er en udfordring

Bænken og spanden kan lige nu opleves i Industriens Hus i København på udstillingen 'Reuse, Recycle & Rethink Plastic', hvor der også er andre eksempler på, hvordan danske virksomheder bruger genanvendt plast.

Læs også: Mærsk støtter dyr plastoprydning i Stillehavet: Forkert løsning, mener ekspert

Problemet med bænken og spanden var også, at der var tale om mange forskellige typer plast.

»Det er ikke den nemmeste løsning at lave møbler ud af kun havplast. Her startede man fra scratch, og man må erkende, at der med bænken er tale om et stort møbel, der skal kunne holde til at stå ude i vejr og vind i naturen uden selv at blive nedbrudt og selv forurene. Der kunne det måske have været bedre at bruge plasten til nøgleringe eller andre mindre ting,« fortæller Lars Farsøe, politisk kommunikationsrådgiver i Plastindustrien.

100 procent fiskenet

Udstillingen viser derimod også, hvordan virksomheder har fået en businesscase ud af gamle fiskenet, hvor kvaliteten er mere ensartet, og hvor fiskenettet udgør 100 procent af granulatet.

Bordbænke-sættet er lavet af 100 procent fiskenet. Illustration: Hanne Kokkegård
Illustration: Hanne Kokkegård

Det er blevet til lampeskærme og et grønt bord-bænkesæt udformet i en kvalitet, der tilnærmelsesvis ligner frostgrønt træ, og som faktisk kan købes på markedet i dag. Og en møbelvirksomhed arbejder på at udvikle spisebordsstole, hvor sæderne er støbt af genanvendt plast.

Læs også: Flydende hollandsk park skal stoppe plastforurening i Nordsøen

Plastindustrien peger også på tyske Adidas, der i 2017 lancerede en skokollektion, hvor selv overdelens netstof er vævet af 100 procent havplast.

Eksemplerne er samtidig med til at understrege, at når vi taler boliginteriør eller beklædning, er der ofte tale om noget eksklusivt.

Materialer med havplast kan godt blive en forretningsmodel, hvis du har nogen, der vil betale ekstra, for ellers er det nok billigere med jomfruelig plast, erkender Lars Farsøe.

Ifølge Plastindustriens miljøpolitiske chef Christina Busk er interessen for genanvendelse og udvikling af teknologier og nye produkter dog eskaleret inden for især de seneste 1-2 år:

»Mange plastvirksomheder har arbejdet med genanvendelse af plast i årtier, men i løbet af de seneste år er omverdenens interesse for området nærmest eksploderet. Vi kan eksempelvis se, at flere detailkæder begynder at efterspørge poser og emballage i genanvendt plast, og det er med til at få udviklingen op i tempo.«

Læs også: Lad os blive verdensmestre i cirkulær økonomi!

»Derudover er der også massiv politisk fokus på at fremme genanvendelse og cirkulær økonomi. Derfor er det min vurdering, at plastgenanvendelsen i Danmark vil stige betragteligt i de kommende år, da hele værdikæden trækker i samme retning.«

Se mere om Bænken og Spanden i projektets egen video herunder:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne artikel er en god øjenåbner. Her har man konfronteret ønsker med virklighedens verden. Et af resultaterne er:
"Det er ærgerligt, for vi går ind for genanvendelse. Der er bare situationer, hvor man må bide i det sure æble og sige, at det her ikke er fornuftigt at bruge tid på."
Hvis miljøet skal blive bedre er det vigtigt at det vi sætter i gang er fornuftige ting og ikke bare "feel good". Det sidste er der rigeligt af.
Det gode ingeniørarbejde er at se realiteterne i øjnene og så gøre det der er bedst muligt, givet de bindinger der er.
Sørg for at indsamle affaldet, så vi beskytter vores miljø. Men, det er omsonst at forsøge at fremstille noget, med et stort energiforbrug og som bliver en sekunda vare. Se bort fra genbrugets "hellige gral"! Brug affaldet til det det kan bruges til (brænsel). Arbejd i stedet på at reducere forbruget af materialer og at på noget af det træ der bliver til "biobrænsel" bliver brugt som en mere ædel råvare.

  • 16
  • 0

Hvad er lige ideen i at genbruge plast til noget man bare finder på at lave for at genbruge plasten. Nogen miljøgevinst er der i hvert tilfælde ikke i det. Plasten skal væk fra naturen, og især fra havet, men glem nu alt om at genanvende beskidt usorteret plast. Det bliver kun til pseudo genbrug, og så giver det mere miljø, økonomi og nytteværdi at brænde det. Rent sorteret plast kan anvendes i stedet for ny plast, så her giver det mening at genbruge. Det skal ikke være et mål i sig selv at genbruge. Men det er et vigtigt mål at sikre havet mod plast.

  • 8
  • 0