Cider gav inspiration til giftfri flammehæmmer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Cider gav inspiration til giftfri flammehæmmer

Svenske svejsere, der spildte cider på deres bukser, gav inspiration til opfindelsen af en flammehæmmer, der er giftfri, biologisk nedbrydelig og fuldstændig harmløs.

Dermed har den svenske ingeniør, industriforsker og opfinder Mats Nilsson taget et stort skridt på vejen mod at minimere et af tidens største miljøproblemer. De eksisterende flammehæmmere er nemlig stærkt problematiske, og særligt bromerede flammehæmmere er i søgelyset, fordi stofferne i stigende grad findes i blodet hos mennesker.

Selv betegner Mats Nilsson sit middel som »en slags kemisk frugtsalt, lavet af ingredienser, der stort set findes i ethvert køkken«.

Midlet, der bl.a. sælges under navnet »Apyrum«, har potentiale til at blive en milliardforretning, hvis det integreres i polyurethanskum og isoleringsmaterialer, men også som alternativ til f.eks. bromerede flammehæmmere, haloner, klorerede fosfatestherere og andre flammehæmmere.

»Og til trækonstruktioner og isoleringsmateriale er det ideelt,« siger Fredrik Westin, der er økonom og bygningsingeniør, fra firmaet Deflamo. Det er stiftet for at markedsføre produktet i Norden som brandslukningsmiddel og brandforebygger.

Store ord

Svenske svejsere, der spildte cider på deres bukser, gav inspiration til opfindelsen af en flammehæmmer, der er giftfri, biologisk nedbrydelig og fuldstændig harmløs.

Sideløbende tester det svenske industriforskningsinstitut IFP Research i Mölndal, der er blandt Nordens største forskningsinstitution inden for plast, tekstil, gummi, komposit og fibre, om Apyrum kan opfylde de strengeste europæiske krav til flammehæmmere.

»Jeg er normalt ikke en mand af store ord, men i dette tilfælde gør jeg en undtagelse. Jeg synes, det er imponerende og meget fascinerende materiale,« siger kemiingeniør Stefan Posner, der står i spidsen for undersøgelserne.

Han har gennem 20 år arbejdet med flammehæmmere i tekstil og polyurethanskum. I den tid mindes han ikke at have set et mere fascinerende materiale. Firmaer som Ikea og Dux har vist interesse for det.

»Jeg er i professionel henseende en meget kritisk person, men jeg har endnu ikke kunnet bevise, at midlet ikke virker. Ved en så lav vægtandel som fem-ti pct. virker det tilsyneladende, hvilket er meget fint. Vi ved endnu ikke, om midlet diffunderer, men det skal undersøges, og så er der måske problemer med vaskbarheden, men på den anden side: Hvem kommer møbler i vaskemaskinen,« spørger Stefan Posner.

Opfinderen

Svenske svejsere, der spildte cider på deres bukser, gav inspiration til opfindelsen af en flammehæmmer, der er giftfri, biologisk nedbrydelig og fuldstændig harmløs.

Den 54-årige Mats Nilsson er med egne ord specialist i »energioverførsel i materialer«. Han er medejer af tre-mandsfirmaet Trulstech, der udfører forskning for industrivirksomheder »med mere end 50 ansatte«. Hans version af historien bag den giftfri flammehæmmer lyder i korthed sådan:

»Et multinationalt firma henvendte sig i 1996 og efterlyste en miljøvenlig flammehæmmer. Vi undersøgte de bromerede flammehæmmere og fandt et mønster for, hvordan de kemisk set virker. Det har at gøre med syre-base-reaktioner, en slags kemisk ying-yang.

Undervejs kom jeg i tanke om min morfar, der var skibsbygger, og som havde fortalt, at når svejserne havde spildt cider på bukserne, og det var tørret ind, brændte stoffet ikke. Så var vi på sporet af noget interessant og jagtede nu en en stærk, men harmløs syre.

«I 1997 havde vi et miljømæssigt set harmløst produkt, der virkede, men uvist hvorfor trak det multinationale firma sig ud, og så lagde vi produktet på hylden. Via mine slægtninge i Australien lykkedes det i forbindelse med de voldsomme brande i bushen i 2001 at skaffe interesse hos et mineselskab. Vi tog australsk patent i 2002, og mineselskabet Flamewall PTY anvender i dag produktet som brandslukningsmiddel under navnet »Flamewall«.»

Mats Nilsson siger, at Trulstechs forretningside er at sælge licenser i stedet for at tage et internationalt patent.

«Vi har ikke den kapital, der skal til for at retshåndhæve et internationalt patent, og har man ikke det, så er patenter intet værd,» siger han.

Derfor er det firmaet Deflamo, der i dag har licensen til at markedsføre produktet i Norden. Navnet Apyrum, som er latin, betyder «upåvirket af ild». Fredrik Westin oplyser, at Deflamo nu arbejder med at integrere Apyrum i polyeruthanskum. u

Mere på ing.dk/ugens-avis

Links til yderlige information om de giftfri flammehæmmere

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først