Christian Eriksen får hjertestarter: Overvågningsteknologi skræddersyr behandlingen

Den danske fodboldspiller Christian Eriksen skal have implanteret en lille hjertestarter, en såkaldt Implantable Cardioverter Defibrillator(ICD), efter han faldt om i EM-kampen mod Finland lørdag aften. Det fortæller landsholdslæge Morten Boesen ifølge DBU.

Seneste status på Christian Eriksen. pic.twitter.com/x8Cn8HIhFj

— DBU - En Del Af Noget Større (@DBUfodbold) June 17, 2021

En implanterbar hjertestarter overvåger hjerterytmen, og kan udsende elektriske stød, hvis hjertet pludselig slår for hurtigt og risikoen for hjertestop er stor.

»Hjertestarteren genstarter hjerterytmen, hvis en patient får hjerterytmeforstyrrelser eller hjertestop, og kort efter vil personen vågne af sig selv. Det er et sikkerhedsnet, der får hjertet tilbage i den rigtige rytme,« fortæller Jens Cosedis Nielsen, professor i hjerterytmeforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital til Ingeniøren.

Han fortæller at omkring 10.000 danskere i dag har implanteret en hjertestarter. Det er i overvejende grad ældre mennesker, der har problemer hjertepumpefunktionen og derfor er i øget risiko for hjertestop, men også yngre mennesker med risiko for hjerterytmeforstyrrelser fået tilbudt en ICD.

En ICD er langt fra ensbetydende med at Christian Eriksen behøver indstille sin fodboldkarriere. Den hollandske landsholdspiller Daley Blind deltager lige nu i EM i fodbold med en ICD, mens den norske landsholdstræner Ståle Solbakken og håndboldspilleren Anja Andersen også har dyrket eliteidræt med en hjertestarter. Der er dog en øget risiko for, at hjertestarteren aktiveres hos elitesportsudøvere, når de dyrker sport.

»Der vil være nogle hjertelidelser, hvor fysiske anstrengelser øger risikoen for hjerterytmeforstyrelser,« siger Jens Cosedis Nielsen.

For tiden har Christian Eriksen kontrakt med italienske Inter, og det kan vise sig at blive en udfordring at vende tilbage til italiensk fodbold, skriver TV2.

»Det er ikke tilladt eller muligt at spille i Italien med ICD (hjertestarter, red.). Det står i italiensk sportslov, siger den italienske journalist Davide Stoppini, der skriver for landets største sportsavis, La Gazzetta dello Sport til TV2.

Et videnskabeligt studie fra 2017 viser, at eliteidrætsudøvere oftere vil have behov for hjertestarteren, når de dyrker sport, end mennesker der ikke dyrker sport. I sjældne tilfælde kan eliteidrætsudøvere opleve at hjertestarteren aktiveres ved en fejl på grund af for høj puls.

»Teoretisk er det muligt for nogle unge mennesker at få pulsen så højt op, at man overskrider de grænseværdier, som hjertestarteren er programmeret til at reagere på. Men det er ikke et problem vi oplever særligt tit,« siger Jens Cosedis Nielsen.

Hårdt slag i brystet

En implanterbar hjertestarter består af en pulsgenerator, en række elektroder, et batteri, en højspændingskondensator, og en mikroprocessor.

Uden på elektroden til hjertekammeret er der to metalspoler, der giver elektrisk stød med omkring 40 joule mellem de to spoler, eller mellem spolerne og hjertestarteren.

Når hjerterytmen pludselig ændres, typisk ved at blive for hurtig, analyseret forstyrrelsen i ICD’en processor, der er programmeret til forskellige behandlinger, fra små svage impulser der korrigerer hjerterytmen til et kraftigt stød for at genoprette rytmen eller for at stabilisere pulsen efter et hårdt stød. Som regel vil hjertestarteren først aktiveres, når en patient i forvejen er slået bevidstløs, og man vil derfor ikke opleve smerter forbundet med hjertestarteren.

»Hvis man er vågen, så føles det som et hårdt slag i brystet,« siger Jens Cosedis Nielsen.

Teknisk er det muligt at slå hjertestarteren fra under en fodboldkamp for at undgå at den udløses ved en fejl, men det er ikke der bruges i praksis.

»Hvis man har en hjertestarter implanteret, så er det for at sikre en hurtig indsats ved hjerterytmeforstyrrelser, og så giver det ikke umiddelbart mening at slukke for den under en kamp,« siger Jens Cosedis Nielsen.

Løbende overvågning

De senere år er implanterbare hjertestartere blevet mindre og er blevet lettere at indoperere. I dag foregår indgrebet med lokalbedøvelse, og patienten er oppe at stå igen efter få timer. Næste store tekniske fremskridt handler om at blive bedre til individuelt at indstille hjertestarteren efter patientens diagnose og helbredstilstand. I dag følger Jens Cosedis Nielsen og hans kolleger på Aarhus Universitetshospital 4.000 ICD-patienter via fjernovervågning. Her sendes der med jævne mellemrum data om patientens hjerterytme fra ICD til hospitalet.

»Det foregår ikke i realtid, så vi kan ikke gribe ind over for et forestående hjertestop, men vi kan bedre justere hjertestarterens indstillinger individuelt hos patienten og tage kontakt, hvis vi har mistanke om tekniske problemer med hjertestarteren,« siger Jens Cosedis Nielsen.

Lige nu er de første pacemakere og ICD’er, der kan overvåges i realtid via en smartphone på vej på markedet. Det betyder at hjertestarteren løbende kan kommunikere trådløst med en smartphone i lommen, der fungerer som mellemstation til en server. Hvis der registreres hjerteforstyrrelser, kan der sendes en besked til patientens læge eller den hjerteklinik vedkommende er tilknyttet.

Derudover arbejder flere medikovirksomheder på alternativer placeringer af hjertestarteren, fx under huden i armhulen eller helt ind i hjertet.