Der er ganske enkelt for mange stavefejl i denne artikel. Flere sætninger er også helt forkert skruet sammen.
Den danske fodboldspiller Christian Eriksen skal have implanteret en lille hjertestarter, en såkaldt Implantable Cardioverter Defibrillator(ICD), efter han faldt om i EM-kampen mod Finland lørdag aften. Det fortæller landsholdslæge Morten Boesen ifølge DBU.
Seneste status på Christian Eriksen. pic.twitter.com/x8Cn8HIhFj
— DBU - En Del Af Noget Større (@DBUfodbold) June 17, 2021
En implanterbar hjertestarter overvåger hjerterytmen, og kan udsende elektriske stød, hvis hjertet pludselig slår for hurtigt og risikoen for hjertestop er stor.
»Hjertestarteren genstarter hjerterytmen, hvis en patient får hjerterytmeforstyrrelser eller hjertestop, og kort efter vil personen vågne af sig selv. Det er et sikkerhedsnet, der får hjertet tilbage i den rigtige rytme,« fortæller Jens Cosedis Nielsen, professor i hjerterytmeforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital til Ingeniøren.
Han fortæller at omkring 10.000 danskere i dag har implanteret en hjertestarter. Det er i overvejende grad ældre mennesker, der har problemer hjertepumpefunktionen og derfor er i øget risiko for hjertestop, men også yngre mennesker med risiko for hjerterytmeforstyrrelser fået tilbudt en ICD.
En ICD er langt fra ensbetydende med at Christian Eriksen behøver indstille sin fodboldkarriere. Den hollandske landsholdspiller Daley Blind deltager lige nu i EM i fodbold med en ICD, mens den norske landsholdstræner Ståle Solbakken og håndboldspilleren Anja Andersen også har dyrket eliteidræt med en hjertestarter. Der er dog en øget risiko for, at hjertestarteren aktiveres hos elitesportsudøvere, når de dyrker sport.
»Der vil være nogle hjertelidelser, hvor fysiske anstrengelser øger risikoen for hjerterytmeforstyrelser,« siger Jens Cosedis Nielsen.
For tiden har Christian Eriksen kontrakt med italienske Inter, og det kan vise sig at blive en udfordring at vende tilbage til italiensk fodbold, skriver TV2.
»Det er ikke tilladt eller muligt at spille i Italien med ICD (hjertestarter, red.). Det står i italiensk sportslov, siger den italienske journalist Davide Stoppini, der skriver for landets største sportsavis, La Gazzetta dello Sport til TV2.
Et videnskabeligt studie fra 2017 viser, at eliteidrætsudøvere oftere vil have behov for hjertestarteren, når de dyrker sport, end mennesker der ikke dyrker sport. I sjældne tilfælde kan eliteidrætsudøvere opleve at hjertestarteren aktiveres ved en fejl på grund af for høj puls.
»Teoretisk er det muligt for nogle unge mennesker at få pulsen så højt op, at man overskrider de grænseværdier, som hjertestarteren er programmeret til at reagere på. Men det er ikke et problem vi oplever særligt tit,« siger Jens Cosedis Nielsen.
En implanterbar hjertestarter består af en pulsgenerator, en række elektroder, et batteri, en højspændingskondensator, og en mikroprocessor.
Uden på elektroden til hjertekammeret er der to metalspoler, der giver elektrisk stød med omkring 40 joule mellem de to spoler, eller mellem spolerne og hjertestarteren.
Når hjerterytmen pludselig ændres, typisk ved at blive for hurtig, analyseret forstyrrelsen i ICD’en processor, der er programmeret til forskellige behandlinger, fra små svage impulser der korrigerer hjerterytmen til et kraftigt stød for at genoprette rytmen eller for at stabilisere pulsen efter et hårdt stød. Som regel vil hjertestarteren først aktiveres, når en patient i forvejen er slået bevidstløs, og man vil derfor ikke opleve smerter forbundet med hjertestarteren.
»Hvis man er vågen, så føles det som et hårdt slag i brystet,« siger Jens Cosedis Nielsen.
Teknisk er det muligt at slå hjertestarteren fra under en fodboldkamp for at undgå at den udløses ved en fejl, men det er ikke der bruges i praksis.
»Hvis man har en hjertestarter implanteret, så er det for at sikre en hurtig indsats ved hjerterytmeforstyrrelser, og så giver det ikke umiddelbart mening at slukke for den under en kamp,« siger Jens Cosedis Nielsen.
De senere år er implanterbare hjertestartere blevet mindre og er blevet lettere at indoperere. I dag foregår indgrebet med lokalbedøvelse, og patienten er oppe at stå igen efter få timer. Næste store tekniske fremskridt handler om at blive bedre til individuelt at indstille hjertestarteren efter patientens diagnose og helbredstilstand. I dag følger Jens Cosedis Nielsen og hans kolleger på Aarhus Universitetshospital 4.000 ICD-patienter via fjernovervågning. Her sendes der med jævne mellemrum data om patientens hjerterytme fra ICD til hospitalet.
»Det foregår ikke i realtid, så vi kan ikke gribe ind over for et forestående hjertestop, men vi kan bedre justere hjertestarterens indstillinger individuelt hos patienten og tage kontakt, hvis vi har mistanke om tekniske problemer med hjertestarteren,« siger Jens Cosedis Nielsen.
Lige nu er de første pacemakere og ICD’er, der kan overvåges i realtid via en smartphone på vej på markedet. Det betyder at hjertestarteren løbende kan kommunikere trådløst med en smartphone i lommen, der fungerer som mellemstation til en server. Hvis der registreres hjerteforstyrrelser, kan der sendes en besked til patientens læge eller den hjerteklinik vedkommende er tilknyttet.
Derudover arbejder flere medikovirksomheder på alternativer placeringer af hjertestarteren, fx under huden i armhulen eller helt ind i hjertet.
Der er ganske enkelt for mange stavefejl i denne artikel. Flere sætninger er også helt forkert skruet sammen.
Den danske fodboldspiller Christian Eriksen skal have implanteret en lille hjertestarter, en såkaldt Implantable Cardioverter Defibrillator(ICD), efter han faldt om i EM-kampen mod Finland lørdag aften. Det fortæller landsholdslæge Morten Boesen ifølge DBU
jeg troede ellers - i min afgrundsdybe naivitet/uvidenhed(?) - at læger (og andre behandlere) havde tavshedspligt vedr. deres patienters helbredsforhold? Men hr. Eriksen har måske (fået) DBU indsat som værge?? ;)
Troede jeg også, men ikke destormindre spændende at læse om når mn selv har en siddende
læger (og andre behandlere) havde tavshedspligt vedr.
Det har de også, men der er da intet der forhindrer patienten i at give samtykke.
Selvfølgelig har sundhedspersonale stadig tavshedspligt, men ifm sportsfolk og de skader de pådrager sig ifm sport har der i mange, mange år været en praksis med offentliggørelse. Og i dette tilfælde kan du godt gå ud fra at C.E. har givet samtykke til offentliggørelse.
Og i dette tilfælde kan du godt gå ud fra at C.E. har givet samtykke til offentliggørelse
og her må spørgsmålet vel så være, om noget sådant er sket i dette konkrete tilfælde - eller om sportsfolk generelt 'pantsætter' deres almindelige, borgerlige rettigheder gennem generelle klausuler i diverse aftaler (her formentligt med DBU)??
og her må spørgsmålet vel så være, om noget sådant er sket i dette konkrete tilfælde - eller om sportsfolk generelt 'pantsætter' deres almindelige, borgerlige rettigheder gennem generelle klausuler i diverse aftaler (her formentligt med DBU)??
Som tidligere værge for en topatlet, er jeg ikke bekendt med sådanne sære klausuler, men man har da en personlig interesse i at holde de mennesker informeret, der støtter en, herunder forbundet og de mange fans.
jeg er sikker på ce har sagt ok til offentliggørelse, men for god ordens skyld vil det være mere korrekt at bruge ICD fremfor hjerte starter at funktioner er det samme men der er væsentlig størelses forskel, dog kan den ICD klare det selv, den anden kræver folk til betjening måske en mindre detalje,det giver jo ingen mening at slukke for den under sport hollænderen daily blind spiller med en,han var iøvrigt holdkammerat med CE i ajax og er med på det hollandske landshold. Nu vi må blot glæde os over det hurtige indgreb, som de nævnte på SVT1 at når det skulle ske var det i princippet det bedste sted.tæt på alt nødvendigt hjælp, så hvem ved måske CE er med en anden gang.
at læger (og andre behandlere) havde tavshedspligt vedr. deres patienters helbredsforhold
Har du overvejet at Christian Eriksen har givet tilladelse til at DBU tager sig pressekommunikationen herunder frigivelsen af banale indlysende helbredsoplysninger (hvor der Christian Eriksen der vurderer hvad der er banalt
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard