Chr. Hansens direktør: »Probiotika kan blive vores bioethanol«

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen vil ikke længere være ingrediensvirksomhed. De sunde mælkesyrebakterier, som virksomheden er ekspert i, kan nemlig meget mere, mener administrerende direktør Lars Frederiksen:

»Vi har industrialiseret en mikrobiologisk proces, som er naturligt forekommende. Og nu vil vi gerne se, hvad vi ellers kan bruge den viden til,« forklarer han om det skifte, virksomheden arbejder på - fra ingrediensvirksomhed til life science-virksomhed.

I dag står ingrediensvirksomheden Chr. Hansen på tre ben: Det ene består af kulturer, enzymer og probiotika til fødevarebranchen generelt. Det andet er naturlige farvestoffer, og det tredje udgøres af probiotiske kulturer til kosttilskud, håndkøbsmedicin, modermælkserstatning og dyrefoder.

Probiotika er betegnelsen for kulturer af mikroorganismer som f.eks. mælkesyrebakterier, der har en dokumenteret sundhedsfremmende effekt, og Lars Frederiksen kalder Chr. Hansen for 'kulturernes svar på Novozymes'. Det er nemlig dette tredje ben, der skal sørge for, at Chr. Hansen gør Novozymes kunsten efter og udvikler sine kompetencer i en helt ny retning. Chr. Hansen blev børsnoteret for tre år siden og har siden vist vækst og stigende aktiekurs.

Det går jo meget godt med at være ingrediensvirksomhed. Så hvorfor det nye fokus?

»Det handler om at udfordre sig selv. Det, man er god til, er det, man gjorde i går. Det, du skal være god til i morgen, skal du begynde på allerede i dag. Og hvis ikke man nytænker og udfordrer den måde, man gør tingene på i dag, får det konsekvenser i morgen.«

Helt konkret er det Novozymes' guldæg bioethanol, Lars Frederiksen henviser til, når han fremhæver enzymvirksomheden som et forbillede i forhold til at tænke ud af boksen og anvende sin viden til nye formål.

»Novozymes har verdens stærkeste platform inden for enzymer, og deres forståelse af, hvad enzymer kan, er i verdensklasse. Det er det samme, vi har inden for kulturer,« siger han.

Behov for alliancer

Hvad skal der til for, at I bliver en life science-virksomhed?

»Vi har allerede tankemæssigt drejet virksomheden over imod bedre dokumentation af mælkesyrebakterier med sundhedsfremmende effekt. Men det er ikke noget, vi kan finansiere selv eller har et udviklingsmiljø til internt, så vi skal indgå i forskningsprojekter og strategiske alliancer. Og endelig kan det være, der skal noget tilkøb til,« erkender den administrerende direktør.

Lige nu deltager ingrediensvirksomheden i fire forskellige højteknologiprojekter i Danmark.

Nyt i dit PLUS-abonnement: Radar er techs politiske forsamlingshus

Fra Radar

Dels et projekt om at udvikle sunde bakterier, der kan producere livsvigtige aminosyrer i grisens tarm - og dermed et projekt, som ligger helt i tråd med life science-ønsket. Dels et projekt om, hvordan enkelte bakterier kan forbedre kvaliteten af fødevarer. Og så to projekter, der omhandler naturlige farvestoffer.

Samtidig ser Chr. Hansen på andre fødevarer, hvor virksomhedens viden om fermentering kan forbedre gæringsprocessen. For eksempel med fødevarer som soja, kakao og kaffe.

Godt øje til probiotika

Siden 1915 har man vidst, at mælkesyrebakterier har en positiv effekt på fordøjelsen og den menneskelige krop, og for nylig begyndte Chr. Hansen at levere mælkesyrebakterier til Arlas nye mælkelinje, som er beriget med probiotika, der kan forbedre fordøjelsen og styrke immunforsvaret.

Lars Frederiksen kalder det førstegenerations probiotika.

Andengenerations probiotika kunne være det, der løfter Chr. Hansen over i life science-boldgaden. I øjeblikket er der nemlig en række forskningsgrupper, der forsker i det humane mikrobiom, som er indflydelsen fra den samlede mængde af bakterier i vores krop på sygdomme som autisme og fedme.

»Hvis det er sådan, at man yderligere kan dokumentere en sammenhæng mellem mikrokulturer i tarmsystemet og den generelle sundhedstilstand, bevæger vi os mere over i noget pharma life-agtigt noget, hvor potentialet er utroligt stort.«

»Det er svært at sige, hvor det bringer os hen, for det afhænger af forskningen,« siger Lars Frederiksen.

»Men probiotika kunne godt gå hen at blive vores bioethanol.«

Historisk division rykker

Chr. Hansens division for naturlige farvestoffer overlevede, da Lars Frederiksen for otte år siden som nyudnævnt direktør satte sig for at rydde op i de daværende otte divisioner. Fem blev fundet for lette og lukket ned eller solgt fra, men farvestofferne overlevede, fordi kunderne til mælkesyrerne var de samme som til fødevarefarve. Og lige nu sker der noget spændende på markedet, fordi kunderne vil væk fra syntetiske farver.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Hvorfor er naturlige farvestoffer interessante for jer?

»Naturlig farve har været i vores portefølje i over 100 år, selvom det egentlig ikke hører teknologimæssigt hjemme i Chr. Hansen,« forklarer Lars Frederiksen.

»Men hvis man for eksempel ser på osteløbe, så blev det i sin tid udvundet fra kalvemaver. I dag laver vi det og andre enzymer gennem gæring. Hvad forhindrer, at man kan gøre det samme med farver? Hvis det viser sig at kunne lade sig gøre, kan det være et spændende teknologisammentræf mellem vores tre divisioner.«

Så selvom du selv prædiker fokus på nøglekompetencer, er der plads til en vis bredde?

Sponseret Briefing

Sådan optimeres processer i medicinalindustrien

Medicin

»Det lyder som et dilemma, det har du ret i,« siger han og griner.

»Fokus skal være skarpt, men når du har med forskning og udvikling at gøre, ved du aldrig, hvor du ender,« siger han og tilkendegiver, at det 'i allerhøjeste grad' er en spændende tid for Chr. Hansen.

»Det her er mere fremadrettet, end hvad vi har fokuseret på tidligere. Det er måske ikke ligefrem et paradigmeskifte, men en acceleration fra vores teknologiplatform og den måde, vi tænker på.«