Chokregning til Femern-rådgivere efter nye tyske miljøkrav
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chokregning til Femern-rådgivere efter nye tyske miljøkrav

Regningen for at projektere den faste forbindelse over Femern Bælt er steget med 671 millioner kroner, siden budgettet blev lagt i december 2008.

Ifølge et nyt aktstykke, som Transportministeriet har sendt til Folketingets Finansudvalg, koster projekteringen nu knap 2,1 milliarder kroner i 2008-priser, hvor ministeriet for halvandet år siden forventede at nøjes med knap 1,4 milliarder kroner.

En del af ekstraregningen, 270 millioner kroner, skyldes fremrykninger. Det vil sige, at det statslige selskab Femern Bælt A/S, som projekterer broen, regner med, at anlægget af broen eller tunnelen bliver tilsvarende billigere. Men for de 401 millioner kroner er der tale om en rendyrket ekstraregning, som går til miljø- og brorådgivere.

Miljøgodkendelsen bliver dobbelt så dyr

Femern Bælt A/S og Transportministeriet forklarer ekstraregningen med, at de tyske myndigheder stiller langt større krav til at godkende forbindelsen, end danskerne regnede med for halvandet år siden.

Miljøgodkendelsen af broen bliver blandt andet dobbelt så dyr som de planlagte 150 millioner kroner. De tyske myndigheder stiller »krav om et højere detaljeringsniveau i alle delundersøgelser end oprindeligt planlagt,« står der i aktstykket til politikerne. Desuden skal undersøgelserne »foretages i et betydeligt større geografisk område end forventet«, og resultaterne »skal baseres på to års undersøgelser i stedet for som oprindeligt forudsat ét år«.

Lige så vigtigt er det, at tyskerne vil have bedre dokumentation for de forslag til fast forbindelse, som Danmark fravælger at bygge. Det koster 142 millioner kroner ekstra, og oven i det hele kommer der »højere omkostninger til administration og information samt budgetreserver«. Alene ekstraregningen til at udarbejde yderligere dokumentation på både dansk, engelsk og tysk løber op i 64 millioner kroner.

Femern-direktør: Detaljeringskrav kom bag på os

Administrerende direktør Leo Larsen fra Femern A/S kan ikke svare direkte på Ingeniørens spørgsmål, om de tyske myndigheder stiller samme krav til den faste forbindelse over farvandet til Danmark som til andre infrastrukturprojekter, eller om der er særlige krav til den faste forbindelse.

»Der er ikke så mange projekter i Tyskland på niveau med Femern Bælt. Kompleksiteten er ganske stor, og derfor er myndighederne heller ikke så vant til den slags projekter,« siger direktøren.

»Når du taler om vej- og jernbaneprojekter på land, er det i langt højere grad en kendt størrelse end et projekt, der går fra land til land over internationalt farvand,« tilføjer han.

Leo Larsen afviser, at de danske myndigheder kunne have gjort mere for at lægge et mere realistisk budget fra starten.

»Det har ikke været let at få et meget klart svar på, hvilke detaljeringskrav der skulle opfyldes, før vi kunne diskutere meget konkret med de tyske myndigheder. Det kunne vi først efter ratifikation af traktaten om den faste forbindelse,« siger Femern-direktøren.

Han understreger, at det hele går ud på at planlægge en fastforbindelse, som vil kunne godkendes af de tyske myndigheder.

»Det er kommet bag på os, at detaljeringsgraden skal være så høj, som tilfældet er her, for at man kan få det projekt igennem,« siger Leo Larsen.

Han nævner, at Femern A/S også skal undersøge en boret tunnel, som med hans ord er »prohibitivt dyr«, selv om Danmark foretrækker en billigere sænketunnel. På samme måde skal en hængebro undersøges, selv om den foretrukne og billigste model er en skråstagsbro.

»Det havde vi ikke forestillet os,« lyder det fra Femern Bælt-direktøren.

Dansk Byggeri: Danmark står med ekstraregningen

I organisationen Dansk Byggeri siger branchedirektør Niels Nielsen fra Dansk Anlægsentreprenør, at en overskridelse af projekteringsbudgettet på 671 »lyder voldsom«.

»Hvis der ikke er tale om andre krav, end tyskerne normalt stiller, så er det meget overraskende, at det kommer så meget bag på Femern Bælt A/S. Man sidder med en fornemmelse af, at der må være dukket noget op, som Femern Bælt ikke havde mulighed for at forudse,« siger han.

»Hvis det er sådan, at tyskerne har nogle helt faste krav til de undersøgelser, der skal gennemføres, både hvad angår detaljeringsniveau og dokumentation, så kan man godt tillade sig at undre sig over, at det ikke er budgetteret med det,« tilføjer Niels Nielsen.

Han understreger det usædvanlige i et rent dansk projekt, som for halvdelens vedkommende skal udføres på et fremmed lands territorium.

»Det er vanskeligt at afgøre, om ekstraregningen kan bebrejdes danskerne eller tyskerne, når man ikke har været med til forhandlingerne. Men vi må konstatere, at Femern Bælt A/S står med regningen,« siger Niels Nielsen.

Femern Bælt A/S forventer at holde ekstraregningen til rådgiverne inden den såkaldte budgetreserve, der er på 4,5 til fem milliarder kroner - vel at mærke inden rådgiverregningen er betalt.

Ekstraregningen vedrører udelukkende selve den faste forbindelse - ikke landanlæggene i Danmark.

Danmark betaler alene for hele broen og landanlæggene i Danmark, mens Tyskland skal betale de tyske landanlæg. Alle indtægter fra broen tilfalder Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan jo kun sige at det er kommet godt fra start, kan se der er baggrund til seriøse budget overskridelser inden den først bil overhovedet er nær den bro.
Men er vel som så meget andet, budget er politisk ikke realistisk. Enhver privat ved at der skal min 15-25% ekstra midler til end papirene siger, men offentlige projekter siger jo nærmest 15-25% mindre når de skal godkendes men bagefter er det pludselig +50%.

Hvis tyske krav kan komme bag på dem allerede nu hvad kan så ikke ? at der er vand hvor broen skal bygges?

  • 0
  • 0

Det er åbenbart ikke gået op for Femern Bælt A/S at tyskerne slet ikke er interesserede i den broforbindelse. Måske skulle man overveje at droppe den før den koster flere penge?
Gedser-Rostock er der mere perspektiv i.

Bent.

  • 0
  • 0

Grunden til at man har valgt Fehmernbælt som forbindelse er formentligt, at det er kortere og at det er tættere på Maschen ved Hamborg. Som er den store godsekspeditinsstation, som alle godstog skal igennem for, at få godsvognene delt ud til de rigtige destinationer i europa.

Da der nok ikke har været den store interesse for international persontrafik, i begrundelsen for at planlægge en broforbindelse. Hovedparten af trafikken til europa via tyskland er trods alt gods med godstog eller lastbiler.

Forbindelsen via storebælt og ned igennem sønderjylland er så overbelastet allerede nu, at forbindelsen er nødvendig. Derudover findes der flere jernbaneoperatører såsom IKEA, Volvo og mange mange flere, som ønsker at sende flere tog igennem Danmark. Dette kan bare ikke lade sig gøre, da der ikke er kapacitet på banerne.

Dem som ønsker denne trafik over på lastbiler, bør nok kikke en ekstra gang på antallet af godstog. Hver sæt medtager 40-50 vogne som vil blive til 40-70 lastbiler gange antallet af godstog.
Selv med en udvidelse af motorvejene til 6 spor ville kapaciteten på motorvejene blive problematisk. For ikke, at tale om C02 udledningen.

  • 0
  • 0

Det er ikke for ingenting at der er motorvej direkte fra Rostock færge og industrihavn til både Berlin-Lübeck og Hamburg med mere.
Femern Bælt forbindelsen kræver store motorvejsprotiekter og endnu en ny bro i Tyskland, det er meget dyrt og et stort miljøproblem som ingen imellem broforbindelsen til Danmark og Hamburg er intereseret i.
Rostock har jernbane direkte til havneområdet og der er køreledning hele vejen ned igennem Tyskland. Også for jernbanen vil Rostock være at foretrække.

  • 0
  • 0

Her er chancen for at droppe projektet.
Vi har brug for de mange milliarder til at forske i klima teknologier.
Lad svenskerne betale hvis de absolut VIL have en bro.
Kompenser folk på Lolland ved at lægge en kombineret bredbånds fiber forbindelse og en RUF linie til Maribo fra København.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal de arme folk i Maribo nu hentes til København? I RUF? Hvorfor ikke en Maglev nu vi er i gang?
Duer motorvejen ikke?

Bent.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal de arme folk i Maribo nu hentes til København? I RUF? Hvorfor ikke en Maglev nu vi er i gang?
Duer motorvejen ikke?

Bent.

Maglev er ALT for dyrt.
Det er derfor at tyskerne, som selv har udviklet teknologien ikke selv bruger den.

Motorvejene duer ikke. Det er et gigantisk spild af energi og tid. Når klima udfordringen går op for de sløve politikere, så vil der ikke blive lavet flere motorveje.

En RUF forbindelse vil kunne gøre udkantsområder attraktive og vil dermed kunne finansieres via grundværdi stigningerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten