Chokerede politikere: Hvorfor fortalte DSB aldrig, hvor slemt det stod til?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chokerede politikere: Hvorfor fortalte DSB aldrig, hvor slemt det stod til?

Det var ikke en tilfreds opposition, der kom ud af IC4-forhanlingerne med transportministeren i dag. De ville have en undersøgelse af ministerens rolle, og hvorfor DSB har modtaget tog, som ikke levede op til det forlig, som de lavede med AnsaldoBreda i maj 2009.

Under mødet kom det nemlig frem, at DSB er gået med til at modtage togsæt fra Ansaldobreda, selv om togsættene var langt fra at leve op til kvalitetskravene i kontrakten.

»Togene er kommet uden, at de kan køre. Hvad har ministeren lavet i de halvandet år. Hvordan har det bare kunne fortsætte uden tilsyn,« spørger trafikordfører for Socialdemokratiet Magnus Heunicke efter mødet med Transportminister Hans Christian Scmidt.

Læs også: Se tidslinjen over IC4-skandalen

Mødet resulterede i en handlingsplan, hvor blandt andet en advokatundersøgelse skal konkludere, om DSB kan komme ud af kontrakten med AnsaldoBreda.

»DSB har tilsyneladende modtaget togsæt fra Ansaldobreda, som åbenlyst ikke levede op til de aftalte kvalitetskrav. Hvad er forklaringen på det? Og hvorfor har Transportministeriet ikke holdt snor i DSB og sikret sig, at tingene ikke begyndte at gå skævt. Ministeriet kunne i det mindste have undersøgt, hvordan togene rent faktisk klarede sig ude på skinnerne,« siger Magnus Heunicke.

Han har samtidig svært ved at forstå, hvordan situationen kunne have udviklet sig så negativt efter at både DSB og daværende transportminister Lars Barfoed (K) i 2009 slog fast, at IC4-leverancen nu var på rette spor.

»Men vi er da helt uforstående overfor, hvorfor vi - halvandet år efter vi havde et forlig og et løfte om, at nu var problemerne løst - nu igen sidder i en uholdbar situation,« siger Magnus Heunicke.

Han peger på, at daværende transportminister Lars Barfoed, efter det seneste forlig med Ansaldobreda i 2009, lovede, at problemerne nu ville være løst - og hvis de mod forventning ikke skulle blive løst, kunne man trække sig ud af kontrakten med dags varsel.

»Men togene er stadig ikke kommet, og der er tilsyneladende stadig ikke klarhed over, hvorvidt vi kan forlade kontrakten. Vi må da som minimum have klarhed over, om forliget fra 2009 overhovedet er det papir værd, som det er skrevet på,« siger Magnus Heunicke.

Trafikordfører for SF Anne Baastrup er enig:

»Jeg synes, det er en fin handlingsplan, der er nu er blevet enighed om. Men vi kan jo ikke være sikker på, at den rent faktisk bliver gennemført. For vi har jo ikke afdækket, hvad der gik galt med 2009-aftalen og op til nu,« siger hun.

Hun vil også have en undersøgelse af, hvorfor ministeren ikke har stillet de relevante spørgsmål.

»Jeg er bange for, at man ikke kan rykke fra A til B uden problemer, når man ikke ved, hvad der er galt,« siger Anne Baastrup. Hun vil dog ikke love nogen undersøgelse, hvis SF kommer til magten efter næste valg.

Oppositionen var dog ikke i nærheden af at komme igennem med kravet under formiddagens IC4-forhandlinger.

Anført af transportminister Hans Christian Schmidt (V), var partierne til højre for midten enige om at afvise kravet om en undersøgelse.

»Nu skal vi give DSB ro. Der er allerede masser af undersøgelser i gang. Det afgørende for mig er, at vi får de tog ud og køre. At begynde at undersøge alt muligt giver ikke bedre forhold for togpassagererne, og det er nu engang den konstruktive og fremadrettede indsats, som bør have vores fulde opmærksomhed,« siger ministeren til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • Det er ganske symptomatisk for den nuværende regering, at de gang på gang tager fejlagtige eller direkte katastrofale beslutninger. Senest i denne ulykkelige sag om nogle miserable togsæt fra italienske AnsoldoBreda.

Og det er ligeledes symptomatisk for Trafikminister Hans Chr. Schmidt (V), at han nu forsøger at forhindre en uvildig undersøgelse for at komme til bunds i sagen - herunder naturligvis hans egen rolle. Han er ikke den rette til at forhindre en sådan undersøgelse - han er inhabil til op over ørerne. Det er langt ud af skinnerne...

  • 0
  • 0

Hvem underskrev kontrakten med Ansaldobreda for 11år siden?
Selvom man vidste at Norge havde skrottet en masse tog netop fra Ansaldobreda, som ikke levede op til de norske krav!
Så burde jo have stoppet netop dengang!
Men det kunne regeringen dengang nok ikke se, ville give problemer i fremtiden?

  • 0
  • 0

arbejdet med,igangsættelse af planerne for IC 4,er meget ældre end 4 år.10 år.
i mange år stod der et graffitiovermalet IC 4 lokomotiv og rustede på en afkrog af Aarhus banegård- jeg så det hvergang jeg forsøgte at ramme AROS.
mange fejl er blevet lavet og har trukket flere fejl med sig.projektet skulle være stoppet allerede dengang og have været nyvurderet.
nu bliver der ryddet lidt op,ansvaret bliver fralagt og omdirigeret-
jeg håber ikke dette trækker nye fejl med ind i nyvurderingen.
IC3 1/2 er måske svaret på vores togbønner?
Mvh

  • 0
  • 0

...det kunne man ikke vide, men det ville være klædeligt at dumsmarte historieløse, lige tog en dyb indånding og undersøgte hvad der er op og ned i en sag.

Et indlæg som peger på den nuværende regering, der er 1.5 år gammel som ansvarlige tjener intet formål, da alle påstandende er fejlbehæftiget og nærmer sig injurier.

For det var trafikminister Sonja Mikkelsen(S)(kludder Mikkelsen) ...der på grund af Combus sagen, gik af 14 dage efter underskriften med Ansaldo 14. 2 .2000 og overlod pladsen til racerkøreren Jacob Buksti :o)

  • 0
  • 0

Hvor er vore politikkere dog utroligt ansvarsløse - man kan slippe fra alt både direkte ulovligheder og dårligt arbejde.

  • 0
  • 0

Slippe kan de heller ikke ....der er valg mindst hvert fjerde år....og hvis der var bare en rimelig hukommelse tilstede i befolkningen ,så blev kvajhovedeerne ikke genvalgt......men se til, kvajhovederne bliver genvalgt og genvalgt og så det er ikke dem man kan klandre for noget, men deres vælgere

  • 0
  • 0

"At begynde at undersøge alt muligt giver ikke bedre forhold for togpassagererne, og det er nu engang den konstruktive og fremadrettede indsats, som bør have vores fulde opmærksomhed,« siger ministeren til Ingeniøren".

Oversat til alm. dansk betyder det, at vi agter ikke at lære af begåede fejltagelser. Vi fortsætter bare fremad og håber, på at det bliver bedre næste gang.

Håber det går som Bjarke siger, at der på valgdagen kommer til en kraftig udskiftning af de poltikere, der vender ryggen til egne begåede fejltagelser.
Og det er ikke kun Schmidt, der bør udskiftes. Hvad med de poltikere, der ukritisk har troet på alt hvad DSB fyldte dem med? Som var fulde af lovord efter besøg på fabrikken i Italien, som troede på at DSB's ultimatum betød - ultimatum, og ikke bare var varm luft.
Når de samme politikere nu i dag er "chokerede", så skyldes det måske at de undload at stille de spørgsmål, der kunne medvirke til at afdække skandalen på et tidl. tidspunkt.

Her er en smagsprøve på niveauet:
Minister tavs om forfaldne IC4-tog
Transportminister Carina Christensen henviser til DSB i sagen om IC4-togene, der står og ruster på italiensk fabrik.
Af Claus Djørup, mandag 09. jun 2008 kl. 16:52
Transportminister Carina Christensen (K) afviser at kommentere den kritik af togproducenten Ansaldobreda og af DSB, som produktionsprofessoren Karl Brian Nielsen, Aalborg Universitet, fremfører efter at have set billeder fra IC4-fabrikken i Pistoia.
Har du en kommentar til Ingeniørens artikel om, at togene ruster nede i Pistoia?
»Ikke andet end jeg er helt sikker på, at DSB har en kommentar.«
Har du bedt om oplysninger om det?
»Vi følger hele sagen tæt, og det ændrer ikke ved, at selvfølgelig skal de tog, der kommer, bare være i orden. Vi skal først og fremmest have typegodkendelsen på plads, og det er klart, at når togene kommer, skal de selvfølgelig leve op til den standard, der gælder.«
Hvilke konsekvenser kan det få, hvis en stor del af ordren af rustet op?
»Spørg DSB, som har indsigt i kontraktens detaljer.«
Carina Christensen bliver dog tvunget til at redegøre for de forfaldne tog. Flere trafikpolitikere har bebudet spørgsmål til sagen og kræver en tilbundsgående orientering.

Så skal det jo blive derefter.....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten