Det er vist et af de globale selvmål vi skal have på listen. Og et af dem i den tunge ende.
Forskere fra Stockholms University kommer nu med en bedrøvelig og chokerende udmelding: Verdens forbrug af PFAS - også kendt som fluorstoffer - har været så massiv, at forureningen herfra allerede har og fremover vil have påvirket miljøet og mennesker over hele verden.
Meddelelsen fremgår af deres nye studie ‘Outside the Safe Operating Space of a New Planetary Boundary for Per- and Polyfluoroalkyl Substances (PFAS)’ publiceret i det fagfællebedømte videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology.
Her har de kigget på målinger af PFAS-indholdet i nedbør over hele verden - Kina, USA, Europa, Tibet og endda Antarktis. Målingerne har forskerne så sammenholdt med nyere amerikanske og danske PFAS-grænseværdier for drikkevand, og der tegner sig et skræmmende billede.
»Den globale spredning af disse fire PFAS’er i atmosfæren har ført til, at den planetære grænse for kemisk forurening er overskredet,« konkluderer forskerne bag det nye studie.
Den planetære grænse er et begreb, som bruges i relation til forskningen i den globale miljøtilstand. Begrebet stammer fra et internationalt forskningsinitiativ med det formål at kortlægge, hvor stor en menneskelig påvirkning af de globale miljøprocesser, der kan tillades, uden at påvirkningen risikerer at forårsage dramatiske ændringer i den globale miljøtilstand.
Et af de mere opsigtsvækkende resultater i det nye studie er, at selv sneen i Antarktis indeholder langt højere niveauer af det udbredte PFOA, end der stilles krav til i drikkevandet i USA, mens det danske drikkevandskriterium på højst to nanogram per liter overskrides i regn fra de fleste målinger.
Og vi kan ikke håbe på, at det globale PFAS-problem er overstået inden for den nærmeste fremtid. På grund af deres stærke kulstof-fluor-forbindelser nedbrydes de stort set ikke i naturen og ophober sig i stedet i naturen. Herfra kan de ende med at blive indtaget af mennesker via fødevarer og drikkevand.
PFAS har været brugt siden 1950’erne i Teflon-pander, regntøj, brandskum og et utal andre produkter. Og selvom PFAS-koncentrationerne har ligget stabilt i 20-30 år, så er grænseværdierne løbende blevet sænket i takt med, at forskere har afdækket helbredseffekter og konstateret, at de er langt farligere, end vi tidligere har troet.
Forskerne bag det nye studie mener, at PFAS’ernes svære nedbrydelighed sammen med de mange helbredseffekter (øget risiko for visse kræftformer, påvirkninger af immunsystemet og mange andre) betyder, at »PFAS-anvendelsen og -udledninger skal begrænses hurtigt«
I denne artikel er forkortelsen PFAS brugt i stedet for PFAA, som er den forkortelse forskerne benytter i deres videnskabelige artikel. PFAA er en undergruppe af PFAS og tæller en række af de mest udbrede PFAS. Valget er truffet for forståelsens skyld.
Det er vist et af de globale selvmål vi skal have på listen. Og et af dem i den tunge ende.
"I denne artikel er forkortelsen PFAS brugt i stedet for PFAA, som er den forkortelse forskerne benytter i deres videnskabelige artikel. De to forkortelser dækker over præcis dette samme, og valget er truffet for forståelsens skyld.
PFAA er en undergruppe af PFAS, man kan ikke at det 1:1 er det samme. PFAS dækker også over stoffer der ikke i sig selv er eller kan nedbrydes til PFAA'er.
Ellers enig med #1
Fra linket i artiklen til omtalen af "den planetære grænse":
"Den måde man griber planetære grænser an på er derfor, at det med sikkerhed vides, at mennesker kan trives under de miljøforhold, der har hersket på Jorden i Holocæn, men at det ikke kan vides, om mennesker vil kunne trives under væsentligt ændrede miljøforhold. Derfor vil det være ikke være ønskeligt for mennesker bevidst at bidrage til ændringer i processer i jordsystemet, der evt. vil give anledning til større ændringer i Jordens overordnede miljøtilstand."
Men så vidt jeg ved var der ikke PFAS i naturen i Holocæn - men at der nu findes bare en anelse PFAS er jo så i sig selv nok til at man kan påstå at "den planetære grænse" er overskredet ifølge definitionen!! Om det skadeligt eller ej ved man ikke -ifølge definitionen.
Meget smart og alarmerende begreb, "den planetære grænse", som jo helt sikkert vil blive misforstået uden baggrundsforklaring. Men det betyder jo intet i sig selv.
The more it bleeds, the better it sells--
Send flere penge til mere forskning ....
Tak for rettelsen. Mvh journalisten
Enig. Hvor er den prioriterede liste på det der "tabes" til omgivelserne? Her kommer engangsemballage nok øverst på listen.
Men bedre at komme med et "maskinstormer"-budskab og tvinge politikere til at overreagere. Dansk enegang og åben økonomi er modsætninger, for hvordan skal det håndhæves? I tolden? PostNord?
PFAA er en undergruppe af PFAS, man kan ikke at det 1:1 er det samme. PFAS dækker også over stoffer der ikke i sig selv er eller kan nedbrydes til PFAA'er.
PFAA = PerFluoroAlkyl Acids (den engelske betegnelse)
PFAS = PerFluoroAlkyl Syrer (den danske betegnelse)
En vigtig synder der ikke er nævnt i grafikken er belægning med "slip-let" på pander, gryder ol. ufatteligt det er ikke er blevet stoppet for længst, man kan næsten ikke opdrive køkkenudtyr uden.
Er teflon belægning det der er største kilde eller er det engangembalage som til mikroovnsmad, madpakkepapir mv.? Vil du ikke kendes ved en prioriteret liste på hvilke anvendelser der påvirker?
Eller forbyder vi de 0,2% påvirkning og slipper de 99.8% udenom. Af bekvemmelighed og/eller uforstand?
'S' i PFAS står for 'substances' på engelsk og 'stoffer' på dansk. Resten af #6 er korrekt
Glemte at tilføje at 'P' i PFAS står for 'Per- and poly'
Hvis PFAS-koncentrationerne har ligget stabilt over 20-30 år, som artiklen fortæller, tyder det vel på at stoffet opløses i naturen, nedbrydes til ufarlige grundstoffer, hvorfor en udfasning nu vil løse problemet over en overskuelig tid.
En vigtig synder der ikke er nævnt i grafikken er belægning med "slip-let" på pander, gryder ol. ufatteligt det er ikke er blevet stoppet for længst, man kan næsten ikke opdrive køkkenudtyr uden.
Det er ikke svært at købe en pande uden belægning. Jeg har sådan to her pander : https://www.kunstogkokkentoj.dk/product/pa... Hvis man husker 3 ting, så glemmer man alt om teflon (næsten).
Varm/steg panden ind.
Når man skal bruge panden, så start panden langsomt op (dvs sæt panden på et meget lavt blus, medens man forbereder ingredienser).
Brug ALDRIG sulfo på panden!!!!
Spejlæg er på en ældre teflonpande. Spejlæg har en kedelig reaktion på en pladejernspande :(
Mvh Bjørn
Bedre endnu: Jeg købte for mange år siden i Magasin er stor ret tung rustfri helt glat stegepande. Flot stål, spejlblank. Umiddelbart skulle man jo tro (dengang hvor alle købte Teflon !) at alt ville sætte sig fast. Men som ekspidienten sagde: varm den passende op. brug smør eller en god olie, og steg. Så lykkes ALT. Og ganske rigtigt: En ubetinget succes, og nemt. Og rengøring med sæbe eller sulfo og svamp eller børste eller skuresvamp : Alt virker og ingen problemer. Hvor nemt kan de dog være ?
Hvor interessant det end er, så må det anses at være af mindre betydning end brugen af evighedskemikaliet til fracking. https://www.nytimes.com/2021/07/12/climate...
Måske var det en af grundene til den store modstand mod fracking.
Er det et plus, eller et minus, at regnvand og sne holder bedre på PFAS end forventet?
Måske er det ikke sundt i drikkevandet eller havvandet, men trods alt måske mindre skadeligt end i atmosfæren.
Definition:
Den planetære grænse- et begreb opfundet af "engagerede" miljøforskere som betegnelse forgrænserne for kemikalier etc i det miljø man kendte i holocæn, hvor mennesket jo formodes at kunne leve "uden problemer".
Da elektriske biler- og for den sags skyld al VE!- jo klart nok introducerer nye stoffer i miljøet overskrider brugen af dem naturligvis også den "planetære grænse".
Det er da en sensation!
Og sjovt nok er vi (tilsyneladende) en del, der synes, at den intraforale grænse for dybt stupide indlæg skrevet af faktaforladte gamle mænd har været overskredet - længe
Hint: Elbiler er en del af *løsningen** på et problem. PFAS er en miljøgift, der vel og mærke er særdeles stabil, med konsekvenser, ingen endnu har det fulde overblik over.
Hvis nogen undrer sig over, hvor al den PFSA & Co kommer fra, så tag et kig på
@ #2, #6, #9 og #10. Ret beset, så står S vel for sulphonate - enten som alkyl (AS) eller som fx octyl (OS).
Hvis man ønsker at kalde det substances så er det vel med forkortelsen PFS eller PFs. Det dækker så over både specifikke forbindelser (compounds) og blandinger (mixtures).
Ellers bør vi kalde den samlede gruppe af fuldt- (per-) og delvist (poly-) fluorerede forbindelser for PFCs (per- og poly fluorerede compunds).
Derved bliver PFOS en PFC. Og gruppen af forskellige PFAS bliver til PFASs.
Nej, for det er alkyl substances - altså per- and polyfluoroalkyl substances (PFASs). Se "Reconciling Terminology of the Universe of Per- and Polyfluoroalkyl Substances: Recommendations and Practical Guidance" fra OECD https://www.oecd.org/chemicalsafety/portal...
Med det indhold, to ud af 10^12, kunne det sikkert sælges som homøopatisk vand.
Spøg til side, men jeg er imponeret over at man kan måle det.
Er grænseværdien sat efter en formodet lineær sammenhæng mellem indhold og skadevirkning? For det er en sammenhæng der stilles berettiget tvivl om.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard