Chok-måling: Ni millioner gift-partikler i hver indånding
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chok-måling: Ni millioner gift-partikler i hver indånding

Når børn, syge og alle vi andre trækker vejret i nærheden af stærk trafik, indånder vi millioner af giftige partikler fra trafik­osen.

Ingeniøren har fået gennemført målinger af ultrafine partikler ni steder i København. Samtlige steder vil voksne i hver eneste indånding trække millioner af de skadelige partikler ned i lungerne.

Målingerne viser, at både foran vuggestuen Røde Rose på Jagtvej på Nørrebro og i skolegården på Nyboder Skole vil hver vejrtrækning indeholde ni millioner ultrafine partiker i middelværdi. På Rigshospitalets parkeringsplads er tallet 5,5 millioner.

To steder er koncentrationen så høj, at ét minuts vejrtrækning vil føre op til flere milliarder partikler ned i lungerne, nemlig ved S-togene og regionaltogene på Nørreport Station.

Partikler i blodbanen

Ultrafine partikler er under én mikrometer og dermed så små, at de kan trænge ind i blodbanerne via lungerne og fæstne sig i organer som hjerte, lever og hjerne. Her kan partiklerne forårsage astma og allergi, samt hjerte-kar-sygdomme og cancer.

Professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mener, at der er en reel sundhedsrisiko for byboerne.

»Tallene bekræfter, at der er mange ultrafine partikler knyttet til trafik især i et lukket rum som Nørreport Station. Vi ved, at de ultrafine partikler fører til f.eks. kronisk bronkitis, nedsat fostervægt og lungekræft samt skade på arvematerialet,« siger han.

Jo flere partikler des flere alarmopkald

Hidtil har der ikke været dokumentation for sammenhængen mellem antallet af partikler og graden af risiko. Derfor eksisterer der ikke nogen grænseværdi for de ultrafine partikler, da grænseværdierne relaterer sig til partiklernes vægt.

Ny tysk forskning peger imidlertid på, at jo flere af disse helt små partikler der findes i luften, jo større er sandsynligheden for, at mennesker vil få hjerte-kar-sygdomme.

Forskningen baserer sig på analyser af tusindvis af alarmopkald til ambulancetjenesten i den tyske by Leipzig - samkørt med målinger af antallet af ultrafine partikler i byen. Med denne metode er det lykkedes at finde en sammenhæng mellem alarmopkald om hjertekar-relaterede sygdomme - som for eksempel blodprop i hjertet - og mængden af ultrafine partikler i luften.

Leipzig har omkring 500.000 indbyggere og er uden nævneværdig industri. Derfor ved forskerne, at de ultrafine partikler i luften over byen primært stammer fra trafik.

»Vores forskning indikerer, at en stigning på bare 1.000 ultrafine partikler pr. cm3 vil medføre en stigning i antallet af alarmopkald vedrørende hjertekarsygdomme forårsaget af partiklerne i omegnen af 4,5 procent,« forklarer dr. Ulrich Franck, Zentrum für Umveltforschung i Leipzig, der står bag forskningen.

Grænseværdier påkrævet

Han påpeger, at det haster det med at gribe ind over for forureningen.

»Det er presserende at få en grænseværdi for de ultrafine partikler. Vores forskning indikerer kraftigt, at en stigning på relativt få partikler fører til større risiko for at blive syg,« siger han.

Steffen Loft kalder den tyske forskning for plausibel. Han ser gerne, at der bliver indført grænseværdier.

»Jeg mener, at man burde henholde sig til et forsigtighedsprincip i denne sammenhæng. Vi mangler viden om den præcise betydning af antallet af de ultrafine partikler, men deres skadevirkninger er veldokumenterede.«

Grænseværdier svære at indføre

Det er Miljøstyrelsen, der skal komme med faglige anbefalinger om nye miljøregler og grænseværdier.

Men civilingeniør, ph.d. Christian Fogh fra Miljøstyrelsen mener ikke, at det giver mening at indføre grænseværdier for ultrafine partikler.

»I EU er der bred enighed om, at man ikke kan sætte grænseværdier for ultrafine partikler. Vi ved ikke nok om, hvor vi i så fald skulle sætte grænsen,« siger han.

Christian Fogh mener, at den nuværende miljøpolitik er tilstrækkelig og henviser til EU-direktiver, der gradvist træder i kraft frem til 2015 for alle nye biler, varevogne og lastbiler. Direktiverne begrænser den tilladte udledning fra lastbiler og biler, mens tog ikke er omfattet.

»Vi vil selvfølgelig kigge grundigt på Ulrich Francks forskning og se, om der skulle være ny viden, der kunne kræve en overvejelse af grænseværdierne. Men jeg tvivler på, at de bliver en realitet de næste fem år,« siger Christian Fogh.

Han påpeger, at EU-direktivet om luftkvalitet netop har gennemgået en revision.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmm, er det ikke en anelse betænkeligt på denne måde at mane til panik ("haster det med at gribe ind over for forureningen") på en baggrund, der i bedste fald må betegnes som uvidenskabelig og ufunderet?
Ingeniøren har øjensynligt taget initiativ til denne undersøgelse, der har afsløret millioner, ja nærmest milliarder af partikler i den luft, vi indånder. Det lyder jo rigtig slemt, men har absolut ingen videnskabelig værdi, når man ikke kan relatere denne mængde til en skadevirkning. Man kan højst sige, at "flere skadelige partikler skaber mere skade"...!
Nu mangler vi bare at få en eller flere politikere på banen, der kræver, at der naturligvis skal være nul farlige partikler i luften, på samme måde som nogen argumenterer for "INGEN farlige stoffer i maden"!

  • 0
  • 0

Enig med Claus, hvor er videnskaben...et tal der ikke kan relateres til noget konkret er lidt intetsigende.

Når det så er sagt er det min klare fornemmelse at der er alt for meget luftforurening i København.
Når jeg en sjælden gang bevæger mig ind i København hvor store gule offentlige transportmidler udsender sorte diesel skyer der både giver hovedpine og kvalme, jamen så er der en ting jeg tænker på, og det er at komme ud af byen igen så hurtigt som muligt.

Så ingen tvivl fra min side om at der er alt for mange partikler i luften derinde, og ingen tvivl om at folk burde gå meget mere op i luftforureningen i storbyerne end hastigheden på motorvejen hvis det er menneskeliv og folkesundhed generelt man tænker på.

Hvis jeg var Københavner ville jeg arbejde hårdt på at tiltrække el-køretøjer til byen.

  • 0
  • 0

flere milliarder partikler ned i lungerne, nemlig ved S-togene og regionaltogene på Nørreport Station

Herligt at se at sensationsjournalistikken ikke er løbet over. (Overskriften: millioner, brødteksten: milliarder)

Er der ikke noget med at de motorer der kører på raps IKKE udsender nær så mange af de ultra-fine partikler?
Kan ikke finde dokumentation, se evt denne:
http://www.eppoa.org/docs/hoeringsvar_biob...

  • 0
  • 0

Fuldstændigt enig !

Hvor er sammenlignelige tal for andre hovedstader - og ikke mindst for andre lokationer i Danmark ?

Men er dog glad for, jeg IKKE bor i Københavns centrum ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Nu må vi jo ikke glemme at langt de fleste -og mest skadelige partikler kommer fra BRÆNDEOVNE hvor skiderikkerne brænder træ som hverken olieselskaberne eller staten tjener penge på. Så skal vi ikke stå sammen om et FORBUD MOD BRÆNDEOVNE PÅ S-TOGSSTATIONERNE!!

  • 0
  • 0

...grafikken og teksten stemmer heller ikke overens. Hvis der er foretaget 2 målinger hvert sted, skal grafikken justeres, der her så ikke angives middelværdier men det samlede målte antal. Hvis dette ikke er tilfældet skal artikelteksten ændres.

  • 0
  • 0

Når nogen råber ulv,skal man altid bortforklare,
for alle ved jo at ulve ikke angriber mennesker.
Og de er sandsynligvis fulde af fup.

  • 0
  • 0

Når nogen råber ulv,skal man altid bortforklare,
for alle ved jo at ulve ikke angriber mennesker.
Og de er sandsynligvis fulde af fup.

Ja - og hvis ikke folk kan kende forskel på en ulv og en puddel, skal de måske ikke råbe ? ;o)

Selvfølgelig skal man råbe vagt i gevær - men helst på en saglig måde

  • 0
  • 0

Når jeg en sjælden gang bevæger mig ind i København hvor store gule offentlige transportmidler udsender sorte diesel skyer der både giver hovedpine og kvalme...

Alle københavns busser kører enten på gas, eller er monteret med partikelfilter. De forsøger i det mindste at gøre noget ved problemer, så det er vel ikke helt fair at give dem skylden for din hovedpine...

Men ok, det er jo så moderne at give den offentlige transport skylden for det meste...

  • 0
  • 0

Det er ikke min mening at gå efter dig.
Du er heldig at du bor udenfor byen.
Problemet er jo at folk i den vestlige verden fornøjer sig ved at bruge energi, som igen....
Prøv at søge på "repiratory disease",
og du vil kunne se hvordan man undgår
den virkelige største årsag i "dokumentationen"

Mvh. Per

  • 0
  • 0

Jeg er lidt i tvivl om hvor mange procent partikelforurening vi egentlig har. "Ingeniøren" har tidligere behandlet brændeovne- ja faktisk ret så ofte - og tildelt dem over halvdelen af denne. Ligeledes har man behandlet skibenes udledning som androg 60%. Jeg havde næsten glemt at transport også udledte partikler.
Jeg har faktisk gået og funderet over, om man ikke kunne komme vores forurening til livs ved at forbyde brændeovne og afbrænding af fuelolie - det giver jo mere end 100% - men nej.

  • 0
  • 0

Så hvis du ikke kan sniffe det, så er det OK.

Mvh Per

Så læs dog artiklen, der er forskel på koncentration skadelige partikler fra udstødning de første sekunder og fra det bliver opløst i den omkring liggende luft.

Da gassen er varm vil den stige til vejrs, hvorfor ikke over hovederne på folk istedet for lige i sylten.

Ingeniøren har gennemført målinger af forureningen med de sundhedsskadelige, ultrafine partikler i København. I en skolegård og foran en børnehave er der ni milllioner farlige partikler i hver indånding, og på Nørreport Station er der milliarder. Professor opfordrer til at indføre grænseværdier med det samme, men Miljøstyrelsen mangler viden om, hvor grænsen skal sættes.

Hvilken viden? Om var mange tusinder danskere der dør af luftforunering ved den og den grænseværdi, bare sæt den så lavt muligt uden ting går op i hat og briller, ellers skal vi vente 10 år om at få at vide: grænseværdien skal være xx og nu er xx danskere døde begrund af det. (og mange flere med astma, allergi og åndedrætsbesvær)

  • 0
  • 0

det kunne være sjovt med en måling fra resten af DK, eks bare på ander DSB stationer, for at finde ud af hvor slemt det mangler med EL på alle togstrækninger.

  • 0
  • 0

Jeg gir dig ret;
grænseværdierne er jo blevet opgraderet mange gange, mens giftigheden er blevet nedgraderet.
Så hvor er vi nu ?

Mvh. Per

  • 0
  • 0

Har jeg misforstået.
El energi skabes på kraftværk som brænder
fossilt brændstof som....
bare ikke lige der hvor man selv bor.

Mvh. Per

  • 0
  • 0

I København er der farlige partikler i luften!!!!
Miljøkontrollen nu Center for Miljø har målt luftforureningen i København i mindst 10 år.
Luftforureningen er indberettet til Borgerrepræsentationen i ligeså mange år.
Og hvad har miljøteknikernes anbefalinger været???
Nu findes der ingen politikere der vil profilere sig på noget hun eller han ikke kan gøre noget ved.
Så i dette emne er der frit slag, folk bliver syge og nogle dør af disse sygdomme. Antallet kan diskuteres og udsættes for statistiske vurderinger, gab!!!
Hvem taler de syges og de dødes sag???
Hvorfor skriver Center for Miljø ikke blot en sagsfremstilling til Claus Bondam at byen på intet tidspunkt skal have mere end 1 mio partikler per liter luft. Alene denne grænseværdi er bedre end tilstanden nu. Når så forskningen finder ud af at grænseværdien bør sænkes så er det nemmere at gå fra 1 mio partikler og nedad end nu hvor man faktisk ikke bør opholde sig på Nørreport Station med 300 mio partikler/l.
Ligesom på cigaretpakkerne kan man opsætte advarselsskilte ved Nørreport Station og advare mod lunge cancer ved at bevæge sig ned i stationsområdet.
Men lad os høre hvilken brav politiker, der vil gå i omdrejninger på sådan en sag. Miljøsagen havde det bedre i Danmark for 10 år siden.
mvh
Torben Sønnichsen

  • 0
  • 0

"Partikler kan medføre en langsom og smertefuld død"

"Beskyt børn mod partikler - de har ret til selv at vælge"

Står der på min pakke Prince og formentlig på den stinkende griltændevæskederikkebliverbrændtmenbareoser fra naboens grill.

  • 0
  • 0

Baseret på de seneste artikler i Ingeniøren må jeg give Hans Dollerup ret:
Løsningen på problemet må være at forbyde brændeovne på S-togsstationerne!

Jeg synes dog man burde gøre en ting mere:
Jeg ville forslå at man på Ingeniørens redaktion overvejede alvorligt at give journalisterne fri en gang hver eller hveranden måned og overlade det pågældende nummer af bladet til nogle ingeniører som så kunne skrive om noget de havde forstand på.

Jeg tror at Ingeniøren efterhånden bruger ordet ekspert næsten lige så tit som DR, så man får indtryk af at vi har en enorm ekspertise i dette lille land. Der er selvfølgelig også meget at bruge denne ekspertise til: Når vi skal købe nye tog, helikoptere, spionfly og andet militært isenkram, når vi skal bygge radiohus , vælge energiforsyning, få hospitals-IT til at fungere osv. så ser vi virkelig hvordan vi udøver vor ekspertise!
Et andet godt ord er forsker, de fabrikerer rapporter som mange gange er så chokerende at journalisten må skrive om dem før det rigtig er blevet klart hvad de handler om, men det gør ikke noget for der har været så mange artikler om at verden snart går under, så mindre kan simpelthen ikke gøre det. Måske er Ingeniørens journalister ligeså lette at chokere som Ekstrabladets?

Så måske kunne man til en afveksling bede nogle ingeniører skrive om andre ting, f. eks. hvordan vi vedligeholder vores infrastruktur, det kræver nok ikke ekspertise, blot at man ved hvad man har med at gøre!

  • 0
  • 0

MENNESKERET: REN LUFT!

TRÆG BEVIDSTHED OM LEVEMÅDE, MILJØ OG SUNDHED
Man taler meget om giftfrie og sunde fødevarer og om rent drikkevand. Og efter generationer er man også blevet bevidst om det skadelige i tobaksrøg.
Og langt om længe er man nu, som en fornuftig samfundsopgave, i gang med at gøre vores miljøer, dagligdag og levemåde sundere at leve i. Eller er man? Hvad med den livsvigtige luft?

MENNESKELIV KRÆVER OXYGEN
En betingelse for at kunne leve er, at vi kan trække vejret og indånde luft, der indeholder luftarten oxygen (ilt).
Derfor bør det være en menneskeret, at kunne indånde REN atmosfærisk luft, dvs. en blanding af ca. 78 % nitrogen, 21 % oxygen, 1 % argon, 0,03 % kuldioxid og varierende og vekslende mængder af vanddamp.

VANEADFÆRD OG HYGGE FORURENER
Det sværeste at forhindre er indgroet vaneadfærd, traditioner og, det vi i Danmark kalder, hygge.

Alle muligheder for at forøge renheden af vores indåndingsluft bør dog sættes i værk.
Der bør således informeres om, og gøres noget ved den sundhedsskadelige luftforurening, som brændeovne, pejse og grillstegning er årsag til.
Man bør også være opmærksom på det usunde ved de nitrøse gasser og den partikelforurening, der kommer fra tændte stearinlys.
Og biler, busser og tog med motoren, i blot kort tids, tomgang bør forbydes.

I det hele taget bør motoriseret trafik adskilles fra menneskeboliger, børnehaver og skoler. Også på grund af støjgener, der også kan være direkte sundhedsskadelige.

LUFTFORURENING FRA TRAFIKKEN ER EN SKANDALE
Så har målinger bekræftet, at trafikken er kilde til en, tilsyneladende, massiv og sundhedsskadelig partikelforurening af vores indåndingsluft. Trafikkens partikelforurening kommer bl.a. fra: Udstødningsgasser, som i sig selv er giftige. Og slidtage-partikler fra bremsesystemer, vejbaner, dæk, togskinner, toghjul og køreledninger.
På togene kan man se, at de hjul, hvor bremsningen foregår, er helt blankslidte! Det må således være bl.a. metal-partikler (og måske asbest?), der hvirvler ud i luften. Er det undersøgt?

Trafikkens luftforurening har undertegnet gjort opmærksom på i årtier, dog ofte for døve ører og opgivende skuldertræk. Al teknologi har jo som regel både gode og dårlige sider. Og den moderne trafik anskues mest positivt.
Men: Hvis vi vil leve i sunde miljøer, så er det på høje tid, at der bliver forsket i ’sundhedsvenlig’ trafik, og sat massive grænser for den forøgede luftforurening, som den tiltagende trafik er årsag til.

PS.: Har man undersøgt specifikt hvilke kemiske stoffer de ultrafine partikler indeholder?

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Nu hvor de københavnske huse er så meget værd, så er det jo smart af staten at lade dem dø som fluer derovre, så kasserer de lige kassen på arveafgiften :)

  • 0
  • 0

Louis, det er da et sympatisk indlæg, du har lavet. Jeg er langt hen ad vejen enig med dig, omend ligefrem at blande luftens beskaffenhed sammen med menneskerettigheder er som at blande æbler og pærer i mine øjne, men jeg forstår godt, hvad du mener.
Jeg har bare ét spørgsmål.

Hvad er "ren luft"?

  • 0
  • 0

Hej Claus og alle!
Ja, hvad skal vi forstå ved ’ren luft’? Ordet ’luft’ er den dagligdags betegnelse for det, der i fagsproget kaldes ’gas’. Ordet ’gas’ kommer fra det græske ord ’chaos’, der kan oversættes med ordet ’uorden’.

Når du spørger: Hvad er ’ren luft’?, ja så findes der mange naturlige og forskellige gasser ved givne temperaturintervaller. Og når man i fagsproget taler om en ’ren gas’, ja så menes en gas, der består af enten et bestemt grundstof eller en bestemt molekyltype.

Jordens atmosfære er en blanding af forskellige gasser. Ren atmosfærisk luft er en blanding af ca. 78 % nitrogen, 21 % oxygen, 1 % argon, 0,03 % kuldioxid og varierende og vekslende mængder af vanddamp.

REN INDÅNDINGSLUFT ER IKKE SUNDHEDSSKADELIG
I en sundhedsmæssig sammenhæng og debat er spørgsmålet:
Hvad er ’ren indåndingsluft’? En rationel definition kunne være: Ren indåndingsluft er en luftblanding, der ikke er sundhedsskadelig. Hverken for dyr eller mennesker.
Det er så en opgave for forskere og andre fagkyndige, at studere, undersøge, måle og rådgive politikere og informere almenbefolkningen om, hvordan vi kan få og opretholde en livsvigtig og ren indåndingsluft!

Hvis vi vil have en renere eller ren indåndingsluft, så kræver det en ændret dagligdags adfærd på flere områder og ikke mindst opbrud på vanetænkning!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Når man tænker på at partikel forurening i luften påvirker børns intelligens, giver det ligesom svar på en del episoder der inde på jagtvej.

  • 0
  • 0

Rolf, jeg tror ikke der var så meget forurening da Ruth fra Faderhuset var barn. Der må altså være andre faktorer.....

Nej hun var jo intelligent nok til at bruge loven til hendes fordel, så det kan ikke være pga. lav intelligens at hun handler som hun gør, det er nok mere magtbegær.

  • 0
  • 0

Kan der tillades i luft, for at man kan kalde den ren?

Mig bekendt, findes der ikke partikkelfri luft her på kloden. Selv midt på indlandsisen falder der partikler.
De partikler der er faldet i fortiden deroppe, har forskerne jo store glæder af idag.

Forårets pollen udspredninger fra alverden´s planter. Sand og jordstøv i blæsende perioder er jo almindelige og naturlige.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke og alle
Ja, der findes mange typer partikler i vort lufthav, der stammer fra naturlige kilder. Og mængden af disse naturlige partikler varierer fra sted til sted på jordkloden, og der er også en årlig variation fra bl.a. planter og støvstorme. De naturlige partikler i vores indåndingsluft kan også være sundhedsskadelige.
Man skal jo ikke med vilje begive sig ind i et luftområde, der f.eks. er blevet forurenet fra et vulkanudbrud.

Men det vi skal være bevidste om, og forhindre så godt som muligt, er de skadelige partikler, og stoffer i øvrigt, i vores indåndingsluft, som skyldes den menneskeskabte teknologi, bl.a. fra industri, hjemmene og ikke mindst trafikken.

I øvrigt: Da man havde hestedrevet trafik i byerne, og ikke fjernede hestenes indtørrede afføring fra gaderne, ja, så gav dette anledning til bakterieforårsagede sygdomme, fordi bakterieholdigt indtørret afføring blev spredt i luften.

Alle former for skadelig luftforurening, forårsaget af os mennesker, bør vi være bevidste om, og så vidt muligt undgå.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Hallo skriveklub,
Enhver der dagligt kommer på de steder hvor Ingeniøren har målt partikelmængden ved at der er godt overensstemmelse mellem målingerne og de faktiske forhold. Så drop den kritiske tone, og brug istedet jeres ingeniørkløgt til at argumentere for bekæmpelse af partikelmængden, så bl.a. børn vores kan få en opvækst uden giftstoffer (skal der flere lig på bordet før i tror på en sammenhæng?). Og der skal også fokuseres på vejtrafikken og skibstrafikken selvom brændeovne er en kilde til partikler.

  • 0
  • 0