Chiptuning ulovlig - men umulig at kontrollere

Chiptuning af biler for at gøre dem hurtigere foregår ulovligt og formentlig i massivt omfang. Konsekvensen er en tredobling i udledningen af sundhedsskadelige partikler fra den enkelte bil, men tuningen er svær at forhindre.

»Chiptuning kan utvivlsomt foregå lovligt, men det er lige så utvivlsomt, at det ikke foregår sådan i praksis,« siger Ib Rasmussen, kontorchef i bilteknisk afdeling i Færdselsstyrelsen.

Netop fordi chiptuning foregår ulovligt, er det svært at vurdere, hvor udbredt det er. Men konsekvensen er klar:

»Chiptunede køretøjer udleder generelt tre gange så mange partikler end almindelige køretøjer, når man træder speederen ned,« vurderer Ken Friis Hansen, der er centerchef på center for Forbrændings- og Motorteknik hos Teknologisk Institut i Århus. Han mener, at op mod halvdelen af alle nye dieselpersonbiler er chiptunede for at øge deres ydelse.

Vanskelig at kontrollere

Dieselbiler er kendt for at forurene med kræftfremkaldende organiske forbindelser, PAH'ere.

»Man kan godt forestille sig, at chiptuning giver mange flere PAH'ere,« vurderer ph.d. Finn Palmgren Jensen, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Hvis et køretøj chiptunes, er det juridisk set en konstruktiv ændring af motoren. Derfor skal ejeren dokumentere, at køretøjet ikke forurener mere end det gjorde ved første indregistrering, og at forureningen ikke overstiger EU-normerne. Herefter skal bilen synes og godkendes igen.

Ved et bilsyn måler Statens Bilinspektion blandt andet bilens forurening. Hvis chiptuningen opdages ved synet, bliver ejeren bedt om at komme igen, når chippen er demonteret eller når han har dokumentationen i orden. I praksis når det dog aldrig så vidt.

»Chippen er ikke større end en pakke cigaretter, og den kan sagtens skjules i motorrummet. Desuden findes der mange typer med snydeanordninger på, så chiptuningen kan slås fra, når det bliver nødvendigt. De findes endda med fjernbetjening,« fortæller Ken Friis Hansen.

Selv om chiptuningsboksen er godkendt af for eksempel den tyske kontrolinstans, TÜV, er det ifølge Ken Friis Hansen ingen garanti for, at boksen er lovlig. Snydebokse er nemlig forbudt ifølge EU-direktivet for luftforurening - også selv om grænseværdierne for luftforurening ikke overstiges.

»I praksis er der stort set ingen, der overholder loven, når de chiptuner deres køretøj,« mener Ken Friis Hansen.

Motorkonstruktørerne indgår et kompromis mellem blandt andet motorens ydeevne, holdbarhed, brændstofforbrug og effekt på miljøet, når de afstemmer motoren. Det er den balance, man forskyder med chiptuning.

Teknisk set ændrer chippen et elektrisk signal fra en tryksensor på motoren til motorens styresystem. Chippen snyder typisk styresystemet ved at fortælle, at trykket på dieselindsprøjtningen er lavere, end det i virkeligheden er. Derfor øger styresystemet trykket, så motoren får mere brændstof.

Miljøstyrelsen har kendt til problemet siden begyndelsen af året og iværksat en undersøgelse i samarbejde med Teknologisk Institut, der skal kortlægge chiptuningens konsekvenser for miljøet. Styrelsen afventer rapporten, før de tager stilling til deres videre handling i sagen.