Chipkrise buldrer derudaf: Fupmagere tilbyder falske mikrochips

Den japanske elektronikvirksomhed Jenesis var så desperate for at få fingre i en række microcontrollere for at færdiggøre egne produkter, at de gik på e-handelsplatformen Alibaba og købte stort ind uden om deres sædvanlige leverandører. Det skulle de ikke have gjort. For da microcontollerne blev pakket ud, kunne de slet ikke tændes. Efter nærmere undersøgelse viste det sig, at Jenesis havde fået produkter, der slet ikke matchede det lovede.

Det er bare et eksempel på, at fupmagere og svindlere begynder at se en god forretning i at sælge forfalskede chip- og halvlederprodukter via almindelige handelssites som Alibaba og eBay.

Oki Engineering, der har etableret et laboratorie- og testfaciliteter til verifikation af chip- og halvledere, har siden juni testet 70 forskellige produkter, og 30% har vist sig at være falske. Det skriver det japanske medie Nikkei.

Det er først over sommeren i år, de første meldinger om falske komponenter er begyndt at dukke op i Asien. I Danmark er der indtil videre ikke fundet forfalskede eller defekte chips- og halvledere. Men det kan sagtens ske, hvis krisen fortsætter ufortrødent de kommende år. Sidst gang elektronikindustrien oplevede en komponentkrise, dukkede der nemlig også falske produkter op i Danmark, hvilket blandt andet fik den store danske EMS-producent GPV til at oprette sit eget testlaboratorium.

De falske chips i Asien er typisk genbrugte chips, der er pillet ud af kasseret elektronik og pakket om. Det kan også være billige chips, der bliver mærket med nye serienumre, så de fremstår som chip med højere ydeevne og dermed får et prisskilt med højere pris.

Fortsætter langt ind i 2022

En ny analyse fra Handel Jones, adm. direktør i analysevirksomheden IBS viser, at der stort set er mangel på alle typer chips- og halvledere. Kun hukommelseschips som NAND flash og DRAM ser ud til at blive normaliseret i år, mens alle andre typer, lige fra simple effekttransistorer til avancerede grafikkkort vil opleve mangel langt ind i 2022 og visse tilfælde 2023.

Især effekttransistorer og batterystyringssystemer ser ud til at komme i underskud lang tid ud i fremtiden. Producenter af processorer og microcontrollere er allerede i gang med at opskalere kapaciteten, blandt Intel i USA og TSMC i Taiwan, og vil derfor kunne imødegå efterspørgslen om et år til halvandet.

I den analoge afdeling af industrien, som står for blandt andet effektelektronik, er tilgangen til krisen mere konservativ, og selskaber som Analog Devices, Cree, Infineon, NXP, On Semi, Rohm, STMicroelectronics og Texas Instruments har ikke på samme måde investeret massivt i nye produktionsfaciliteter, og derfor forventes krisen at fortsætte her.

Krisen er oprindeligt udsprunget af corona-krisen og har siden udviklet sig til en bredere komponent- og forsyningskrise, som kun er blevet selvforstærkende over tid, da jagten på de nødvendige materialer og komponenter får mange til at købe ekstra stort ind og forudbestille materialer til de næste mange måneders produktion.

»De fleste af vores kunder har lagt ordrer frem til udgangen af 2022. Vores vurdering er, at 60 procent af knapheden skyldes øget behov for produktion, mens 40 procent handler om at mange køber stort ind for at være sikker på at have alle komponenter på lager,« siger Bo Lybæk, adm. direktør i GPV International, som er Danmarks største EMS-producent (Electronic Manufacturing Services) med en årlig omsætning på knap tre milliarder kroner.

Amerikanske Elon Musk, direktør i Tesla og SpaceX har på Twitter beskrevet krisen således:

»Vores største udfordring( lige nu, red.) er forsyningskæden, særligt microcontroller chips. Aldrig set noget lignende. Frygt for at løbe tør får alle virksomheder til at overbestille - lige som toiletpapirs-manglen, men bare i en episk skala, skriver Elon Musk på Twitter

Allerede nu taler flere analytikere om en bristet boble i 2023, hvor der vil være overkapacitet af produktionsfaciliteter til chip- og halvlederproduktion.

Chip- og komponentkrisen foregår parallelt med en bredere global forsyningskrise, hvor fragtpriser er vokset med flere hundrede procent, ligesom leveringstiderne er forlængede. Krisen er udløst af en lang række faktorer, bl.a. mangel på medarbejder på grund af corona-virus, og at forbrugere verden over køber flere varer i stedet for rejser og serviceydelser. Det har givet en ubalance i den globale kæde af containere og skibe verden over.

Politisk oprustning

Krisen er heller ikke gået under radaren hos politikere i USA, Europa og Asien. Så sent som denne uge mødtes den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken med Margrethe Vestager fra EU-Kommissionen for at diskutere, hvordan EU og USA bedst håndterer den aktuelle mangel på chip- og halvledere.

Udgangspunktet er at få løst komponentkrisen her og nu, men uden at indlede et kapløb om at overgå hinanden i statsstøtte og dermed skabe ubalancer i markedet.

»På den korte bane vil vi understrege vigtigheden af sammen at identificere huller og sårbarheder, kortlægge kapaciteten i halvleder-værdikæden og styrke vores egne halvleder-økosystemer, lige fra forskning, design til fremstilling, med et blik på at styrke modstandsdygtigheden,« skriver EU og USA i et fælles udtalelse efter mødet.

Både Biden-administrationen og EU-Kommissionen har afsat milliarder af kroner til at styrke amerikansk og europæisk chip- og halvlederproduktion de kommende år.