Chip giver blinde nyt syn

I Danmark er godt 2.000 mennesker blinde med øjensygdommen Retinitis Pigmentosa (RP) - hvert år kommer 50 nye til. 12 procent af danskere over 60 år rammes af tiltagende aldersblindhed (ADM).

Begge lidelser ødelægger nethinden - men kan nu afhjælpes, melder tyske forskere. Ved hjælp af et implantat kan blinde testpersoner igen orientere sig i normalt oplyste rum. De genvinder et aktivt synsfelt på 8-12 grader og kan uden problemer genkende ansigter og store bogstaver.

Øjenlæger fra Universitätsklinik Tübingen og ingeniører fra firmaet Retinal Implant har udviklet mikrochippen, der anvender samme CMOS-teknologi, som findes i digitalkameraer.

Læs også: CMOS-chip giver synet tilbage

Chippen implanteres under nethinden. Hos seende findes der her 125 mio. celler, som forvandler lys til elektrisk energi - og sender den til hjernen via nerveceller og synsnerve, der endnu er aktive hos RP- og ADM-ramte.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis powerstikket bag øret suppleres med en dataforbindelse, så er der ikke grænser for anvendelsen.

Orienteringsløberen kan se GPS data, Energikonsulenten kan se varmetab, sygeplejersken kan se temperatur, og de unge mænd kan udstyres med ryntgensyn.

  • 0
  • 0

Godt indlæg ;) Det handler vel bare om menneskets opfindsomhed, nu handler det vel bare om at bruge det korrekt? og desuden måske det letteste at opfinde og skabe flere funktioner ;)

  • 0
  • 0

Der er da tale om ganske imponerende digital til analog konvertering her. at man direkte kan konvertere digitale impulser til noget hjernens synscenter direkte kan arbejde med. Det må være noget af et kirurg arbejde at lodde nervecellerne på printet, eller hvordan det nu gøres.

  • 0
  • 0

Der er kun tale om at lyse på synsceller der allerede er forbundet op i hjernen, lidt smartere end at forbinde hver af de 125.000.000 lys til el convertere manuelt.

  • 0
  • 0

Og med tiden kan de programmeres så vi tror vi sætter vores kryds på dem vi ønsker valgt!

Og mon ikke fødevareindustrien kunne være interesserede - med lidt hjælp fra nogle smagsstoffer opdager vi nok ikke noget :)

  • 0
  • 0

Der er kun tale om at lyse på synsceller

Korrektion, så havde chippen ikke været nødvendig andet end som forstærker.

Det fungerer som et digitalt filmkamera, optikken er øjet og CCD chippen monteres på nethinden, bagsiden af CCD chippen har ikke lysdioder, for hvis de lysfølsomme celler fungerede normalt kunne chippen undværes, i stedet for at stimulere med lys stimuleres elektrisk og den blinde får synet tilbage.

Det der inspirerede til mit tankeeksperiment med at supplere power stikket bag øret med en dataforbindelse til chippen, er at alt hvad vi kan præsentere på en display vil også kunne ses direkte med et stykke af nethinden.

  • 0
  • 0

Artiklen beskriver ikke, hvor mange punkter at chippen stimulerer øjet med.

Som jeg forstår det, er der ikke den store inovation i chippen - det eneste den gør, er at den stimulerer elektrisk, nogle celler der normalt stimuleres af lys. Selve øjets celler, skal være intakt, for at cellen kan sættes på.

Jeg frygte, er hvis cellen "opereres" på, kan måske ske skader på øjet, der gør at næste generation af chips ikke kan sættes på, og optimal synsevne forhindres dermed, i forhold til den fremgang der måtte ske i forsknng.

Mere interessant var det, hvis chippen blev sat direkte på hjernen.

På nuværende tidspunkt, tror jeg chippen er "for dårlig" til at blive brugt. Først, når øjets fulde syn opnås, begynder det at være interessant.

  • 0
  • 0

Vi kunne godt bruge dig som innovationsminister. Du kan øjensynligt forstå, hvordan man skal fremme lovende teknologier.

Så ser det ud til, at vi er meget enige om niveauet for den nuværende førte politik på området.

Men ellers tak - det er mindre forpligtende at fyre useriøse tanker af på ing.dk end det er på tinge. :)

Og jeg glæder mig over at der er mennesker som - seriøst - kan blive hjulpet af teknologien.

  • 0
  • 0

Jamen jeg glæder mig til at gå online med sådan en via en bluetoth drevet af de andre plomber. Dårlig forbindelse - æd en citron ;-)

  • 0
  • 0

Tænk hvilken forskel på at være 100 % blind og så kunne genkende ansigter og læse store bogstaver, samt selvfølgelig orienter sig hvor man nu færdes.

Stort tillykke til forskere og til bruger af implanttatet.

  • 0
  • 0

På nuværende tidspunkt, tror jeg chippen er "for dårlig" til at blive brugt. Først, når øjets fulde syn opnås, begynder det at være interessant.

Hvis du er rask og bare ønsker en opgradering med nogle nye sanser, er sagen soleklar.

Hvis du er næsten blind, vil chippen være guds gave, specielt de ældre kan få et bedre liv.

  • 0
  • 0

Såmænd også hvis man "bare" er blevet blind på det ene øje og derved har mistet sit tredimentionale syn, vil selv en lille forbedring kunne gøre underværker.

Jeg undrer mig dog over, hvordan man kan operere chippen ind under nethinden, når jeg nu har erfaret hvor svært det er at gøre en løstsiddende nethinde fast igen uden at den tager skade. Et lille kamera på brillestangen kunne måske gøre det i første omgang (med mulighed for at vende den 180° og få "øje i nakken ;-) Det kunne jeg selv godt blive fristet til efter 4 øjenoperationer, og så evt. afvente udviklingen, som jo hidtil har gået ret tjep indenfor digital fotografering.

  • 0
  • 0

12 procent af danskere over 60 år rammes af tiltagende aldersblindhed (ADM).

AMD (Aldersbetinget macula degeneration).

Det fremgår ikke af den meget tynde artikel, om chippen kan hjælpe AMD-ramte. Jeg kan ikke få øje(!) på nogen referencer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten