Chiles røde guld
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chiles røde guld

El Teniente
Brølet fra en 100 ton tung stenknuser kommer os i møde i minegangen. Lyden tager langsomt af i styrke og forsvinder helt, som vi nærmer os maskinen. Få minutter senere er der stille - eller så stille som der nu kan være, når 25 mand tager over med svejseapparater, løfteværktøj og hydraulik.

Vi befinder os i El Teniente, verdens største underjordiske kobbermine, knap 80 kilometer syd for Santiago i Chile. Minen er ejet af landets statsejede kobberselskab Codelco og bryder 180.000 ton klippe i døgnet, hvilket giver 180 ton rent kobber.

Stenknuseren er klar til at få skiftet en 35 ton tung møllesten ud. Den har i seks måneder knust 30.000 ton klippe i døgnet og kan ikke klare mere. Mens selve operationen foregår, summer minen af aktivitet, for produktionsstoppet giver mulighed for at udskifte en række mindre reservedele samtidig. Der er sat tre timer af til projektet.

, tungtlastet. De store lastvogne, der henter sten op fra minen laster 380 ton, men nye er på vej, der kan tage 450 ton. [foto: Codelco Illustration: Codelco

]

Rekordhøje kobberpriser

Kobber er Chiles største eksportvare. Indtægter fra kobberindustrien har en stor del af æren for, at Chile i dag er en af Sydamerikas førende økonomier. Chiles regering forventer, at den samlede mineaktivitet i 2006 bidrog med 13,6 mia. dollar til statskassen og dermed udgjorde 47 pct. af statens samlede indtægter.

Som følge af et begrænset udbud af kobber på verdensmarkedet og en umættelig kinesisk efterspørgsel, er priserne i løbet af de seneste tre år firedoblet og ligger i dag på omkring 33,5 kr. pr. kilo. De enestående muligheder for at sælge det røde metal, har fået Chiles mineselskaber til at forstå vigtigheden af en grundig planlægning, så man undgår uforudsete og tidskrævende produktionsstop.

Går produktionen pludselig i stå som følge af slitage eller ulykke, skal tabte indtægter ofte gøres op i 100.000 dollar selv for en kortere periode. Derfor vælger hovedparten af Chiles kobberminer at være på den sikre side, og det giver arbejde til danske Palle Hansen, der er chef for serviceingeniørerne i FFE Minerals, et datterselskab i FLSmidth-koncernen. FFE Minerals sælger og servicerer store maskiner til bl.a. Chiles mineindustri.

»Tabt produktionstid er det værste, der kan ske i øjeblikket. Minerne er meget bekymret for, at materiellet skal stå stille. De vil hellere have et eftersyn for meget end et for lidt og helst have rigeligt af de kritiske reservedele. Det er lidt som at købe en forsikring,« fortæller 41-årige Palle Hansen.

Produktionsstop er kostbare

En af FFE Minerals' kunder ville have udskiftet en akseltop på en af møllerne, der indgår i forarbejdningsprocessen for at øge kapaciteten med 15 pct. For at være på den sikre side forberedte Palle Hansen og hans kolleger sig på alle tænkelige scenarier i forbindelse med arbejdet med den tonstunge akseltop. Det var ikke til at vide, hvordan processen ville udvikle sig, når den først var sat i gang.

»Det samlede arbejdshold talte 108 mand, og inden vi gik i gang, sikrede vi os, at hver enkelt var sikker på, hvad han skulle lave. Vi havde bedt om 130 timers produktionsstop, og i det øjeblik fløjten lød, og maskinen stod stille, var vi i gang. Vi arbejdede 24 timer i døgnet og blev færdige 40 minutter før deadline. Det betød så også, at jeg havde tre mand til at gå i fem dage uden at lave noget, da de indgik i et af de scenarier, vi ikke fik brug for. Men det var kunden på det rene med, bare møllen kørte igen efter 130 timer,« siger Palle Hansen.

Om det skyldes det store tidspres eller andre faktorer er uvist, men faktum er, at det største antal ulykker i Chiles mineindustri finder sted i trafikken. Der køres hvert år tusindvis af kilometer med alt fra 380 ton tunge ladvogne til små pickup-trucks. Det har fået mineselskaberne til at indføre særlige minekørekort, hvor man skal bestå en prøve for at få lov til at føre et køretøj i minerne.

»Jeg skulle blandt andet svare på 80 spørgsmål, der ikke kun drejede sig om at køre bil. Jeg tror, de vil prøve at undgå alt for aggressive bilister,« siger Palle Hansen og viser et plastic-lamineret minekørekort frem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten