Chilensk jordskælv gør døgnet kortere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chilensk jordskælv gør døgnet kortere

Geofysiker Richard Gross fra Nasas Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, Californien, har beregnet, at jordskælvet den 27. februar ud for Chiles kyst, har ændret fordelingen af jordens masse.
Dermed er dagen blevet 1,26 mikrosekunder kortere.

Samtidig er jordens masseakse blevet forrykket med cirka syv centimeter. Masseaksen er den akse hvorom jordens masse er centreret og det vil sige at jordskælvet forrykkede jordens masse, så aksen også blev ændret. Masseaksen er ikke det samme som nord-syd-aksen, der beskriver den geometriske akse. Forskellen er cirka 10 meter.

Til sammenligning ændrede det store Sumatra jordskælv i 2004 dagen med 6,8 mikrosekunder, men ændrede "kun" jordens masseakse med cirka 7 centimeter.

Selv om jordskælvet ved Sumatra havde en kraft på 9,1 Richter, havde det chilenske jordskælv altså større betydning for ændringen af jordens masseakse, da de skete længere væk fra ækvator. Samtidig har den forkastning, hvor det chilenske jordskælv skete i en anelse stejlere vinkel ind mod jordens centrum en forkastningen ved Sumatra.

Hel ø blev løftet

Engelske forskere ved universitetet i Liverpool forventer, at den lille ø Santa Maria ud for den byen Concepcion muligvis har løftet sig så meget som to meter.
Det er endnu ikke blevet bekræftet, men studier af øen bekræfter, at den tidligere er blevet løftet på grund af jordskælv i forkastningen, fortæller forskerne til Bloomberg Businessweek.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis jordens hældning forskubbes så vi nu får kortere dag og længere nat, så må dagen blive tilsvarende længere om sommeren, eller hvad?

Mørkere koldere vinter og lysere varmere sommer.

  • 0
  • 0

De 1,26 sekunder må vel være forsvundet fra et bestemt sted i tidsaksen; er det i den del, der ligger i arbejdstiden, så jeg får en kortere arbejdsdag.

  • 0
  • 0

De 1,26 sekunder må vel være forsvundet fra et bestemt sted i tidsaksen; er det i den del, der ligger i arbejdstiden, så jeg får en kortere arbejdsdag.

Jens, nu var det ikke sekunder, men mikrosekunder, så mon ikke både du og din arbejdsgiver er ret ligeglade?

  • Søren
  • 0
  • 0

Det skal forstås således at det er døgnet, som er blevet kortere.

øhh, hvis jorden tilter lidt mere må det da være sommer vinter der skubbes til, hvis døgnet er kortere må det kræve en forøget rotations hastighed.

Det er sikkert rigtigt når du siger det, jeg kan bare ikke se det for mig.

er det i den del, der ligger i arbejdstiden, så jeg får en kortere arbejdsdag.

Husk at sige til bogholderiet at du skal trækkes, Hvis de trækker 1,26 sekunder så har de trukket 1.000.000 gange så meget som de skal, så hold øje med lønsedlen.

  • 0
  • 0

øhh, hvis jorden tilter lidt mere må det da være sommer vinter der skubbes til, hvis døgnet er kortere må det kræve en forøget rotations hastighed.

Hvis "jorden" er blevet komprimeret/rykket lidt længere mod centrum, er jordens inertimoment blevet mindre. Energibevarelse -> hurtigere vinkelhastighed -> kortere dag :D
Det må da være den korte forklaring?

  • 0
  • 0

Energibevarelse -> hurtigere vinkelhastighed -> kortere dag :D
Det må da være den korte forklaring?

Energibevarelse ?

Mon ikke det er vinkel-moment ("Angular Momentum") bevarelse i stedet ?
(jvnfør skøjtedanser tricket).

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

[quote]Energibevarelse -> hurtigere vinkelhastighed -> kortere dag :D
Det må da være den korte forklaring?

Energibevarelse ?

Mon ikke det er vinkel-moment ("Angular Momentum") bevarelse i stedet ?
(jvnfør skøjtedanser tricket).

Venlig hilsen

Claus
[/quote]
Jo tak, lige præcis

  • 0
  • 0

Sagen drejer sig om beregning af Chile-skælvets påvirkning
af jordens massefordeling og der jordaksen og jordrotationen.
Masseaksen er aksen for det største inertimoment af jorden.
Den beregnede størrelser på mikrosec for dagens længde
og cm for akseforskydniingen er små, små i forhold til
alle de andre observerbare ændringer, der skyldes andre ting.
Dagens længde, lod, ændres som følge af sol/måne-tidefeltets ændring af hovedinertimomentet af jorden. Der er perioder på 14 dage, 1 måned og halv og helt år f. eks. Den globale cirkulation af atmosfæren påvirker lod ved udvekslings af impulsmoment, typisk periode på 1 år og ind i mellem en El Nino-effekt. Størrelse ca 5 msec. Jordens flydende kerne udveksler ligeledes impulsmoment med den faste jordkappe, som er det vi måler dagens længde af.
Jordens øjeblikkelige rotationsakse beskriver en cirkelbevægelse rundt om et centrum. Det er teoretisk en egensvingning som een gang sat i gang fortsætter i samme spor. For et stift legeme kaldes den Euler-bevægelsen.
Den teoretiske periode for jorden er 305 døgn. Jordens elastiske eftergivenhed modificerer fænomenet til det vi kalder Chandler-wobblen, perioden er ca. 435 døgn. Forlængelsen fremkommer ved at figuraksen søger hen mod den øjeblikkelige rotationsakse men kun gør det halvt. Amplituden i Chandler-wobblen er 5-10 m. Den blev opdaget o. 1900 efter
100 års eftersøgning, man kiggede efter perioden 305 dage og glemte at jorden var et elastisk legeme. Siden da har man ledt efter påvirkning fra store jordskælv. Det står ved teoritiske beregninger og observation vil være vanskelig p. gr. af signalets størrelse.

Torben Risbo
Geofysik Afdeling
Niels Bohr Institutet

  • 0
  • 0

I teksten står der...
(Dermed er dagen blevet 1,26 mikrosekunder kortere.
Samtidig er jordens masseakse blevet forrykket med cirka syv centimeter.)

Lit senere i teksten står der...
(Til sammenligning ændrede det store Sumatra jordskælv i 2004 dagen med 6,8 mikrosekunder, men ændrede "kun" jordens masseakse med cirka 7 centimeter.
Selv om jordskælvet ved Sumatra havde en kraft på 9,1 Richter, havde det chilenske jordskælv altså større betydning for ændringen af jordens masseakse, da de skete længere væk fra ækvator. )

Er det ikke tvesagn at sige at både jordskjælvene ændrede jordens masseakse med 7 centimeter men aligevell at den Chilenske jordskjælv havde større betydning for ændringen af jordens masseakse?

Hvis den Chilenske jordskjælv havde større betydning for ændringen af jordens masseakse hvorfor blev så ændringen av døgnet kun en femte del av det som blev ved jordskjælved i Sumatra?

  • 0
  • 0

Hvis den Chilenske jordskjælv havde større betydning for ændringen af jordens masseakse hvorfor blev så ændringen av døgnet kun en femte del av det som blev ved jordskjælved i Sumatra?

Fordi jorden ikke er en perfekt kugle, men en relativt set temmelig komplext sammensat masse.

Find et kort over tyngdekraftens styrke og du kan se hvad jeg mener.

Desuden er der ikke nogen umiddelbart brugbar sammenhæng imellem hvor meget masse, i hvilken radius fra centrum, der forskydes i hvilken retning, og jordskælvets styrke på Richterskalaen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

" Masseaksen er ikke det samme som nord-syd-aksen, der beskriver den geometriske akse. Forskellen er cirka 10 meter."

Hvad menes der, ligger masseaksen parallel med med rotationsaksen forskudt 10 meter? Eller skærer de hinanden, så de 10 meter er afstanden ved polerne?

Jørgen

  • 0
  • 0

Med masseakse menes der aksen (gennem centrum) for det største inertimoment
af jorden. Den skærer jordoverfladen i et vist punkt O. Den øjeblikkelige rotationsakse skærer overfladen i et andet punkt P som kan ligger en 10 m fra O. P cirkler rundt om O med en
periode på 435 døgn (Chandlerbevægelsen).
Som følge jordskælvet kan der forekomme et ryk eller spring
i P på cm-niveau. Det er teori og vil sikkert ligge nede i målestøjen for sådanne observationer af polvandringen.

Length of day (lod) er beregnet til mikrosec, igen teori.
Over lang tid vil man kunne detektere det, men andre
effekter maskerer det: tideopbremsning, jordens kerne,
ændring i den atmosfæriske cirkulation mm.

Man har været interesseret i jordskælvs evt. ændring af polen
gennem mange år. Hvis noget sådant optræder som forløber for et jordskælv kunne det bruges til advarsel for en naturkatastrofe som Chile-skælvet. Men nej.

  • 0
  • 0

US Geological Survey giver løsninger for jordskælv globalt indenfor 20-30 min på grundlag af on-line indberettede seismiske
aflæsninger af P-faser. Man kan se den aktuelle liste her:

http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/rec...

Concepcion M=8.8 Chile eventen kan ses her:

http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqi...

Den seismiske løsning og modellering giver en forskydning på
optil 14 m i forkastningsplanen, som følger subduktionszonen ned under sydamerikanske kontinent. Det er det øverste lag
som meldes at have flyttet sig optil 3 m mod vest.

Der er registreret mere end 200-300 efterskælv M=5-6 siden hovedskælvet. De ligger i et afgrænset bælte på 500 km
langs kysten, rækker op til Valparaiso. I Santiago må de 5 mill. indbyggere fortsat gå rundt og være nervøse fordisse skælv, som godt kan give skader.

Jorden bævrer fortsat efter hovedskælvet, idet jordens egensvingninger er anslået og svingningerne vil kunne sesi den kommende måned eller mere. Den langsomste svingning er "the football mode", som er en skiftevis fladtrykning og forlængelse af jorden, navnet er 0_S_2 og perioden er 54 min.
Denne mode medfører ændringer i jordens massefordeling og dermed små svingninger gravitationsfeltet. Foruden S egensvingninger findes der T egensvingninger, som viser sig som torsioner af jordoverfladen. S og T svarer til deto typer af overfladebølger der eksisterer på overfladen af et elastisk medium, her på overfladen af en kugle.

  • 0
  • 0