Kan det uddybes lidt mere, hvorfor det ikke er plausibelt, at kviksølvet er sunket længere ned? Det har jo en meget høj massefylde, så det ville vel ikke være overraskende, eller?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Forsvundet, men ikke savnet. For første gang i næsten 40 år har forskere målt kviksølvindholdet i kystvandet ved Harboøre Tange tæt på Cheminovas gamle fabriksgrund, der siden 1961 har været plaget af voldsomme forureninger. Og her er mængden af kviksølv dalet drastigt.
Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet, hvor man har undersøgt sedimenterne på stranden og den nærmeste kyst, der omkranser den gamle Cheminova-fabriksgrund ved Harboøre Tange.
»På alle de stationer, vi havde på Harboøre Tange, på nær én, var koncentrationen af kviksølv faldet til noget, der ligger under Oslo-Paris-konventionens definition af en grænseværdi,« siger Poul Bjerregaard, professor på Syddansk Universitets biologiske institut og en af forskerne bag undersøgelsen.
Men det er ikke den samme konklusion, der gør sig gældende for dyrelivet omkring Cheminovas gamle grund, og det vækker undren hos forskerne.
»Selv om koncentrationerne af kviksølv i sedimenterne er faldet til under, hvad Oslo-Paris-konventionen opfatter som grænseværdierne, så er der i dyrelivet stadigvæk koncentrationer af kviksølv, som overskrider grænseværdierne i EU's vandrammedirektiv. Og det er jo irriterende, fordi der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem sedimenter og dyr, som vi troede, der var,« siger Poul Bjerregaard.
I studiet fra Syddansk Universitet savner man fortsat svar på et centralt spørgsmål: Hvorfor er koncentrationerne dalet så drastisk, som de er?
En af arbejdsteserne var, at kviksølvindholdet var faldet på grund af afdampning i sedimenterne.
»Det, vi så i laboratoriet, var en afdampning af kviksølv i de sediment-kerner, vi tog med hjem. Men afdampningen var ikke nær stor nok til at forklare det fald, der var sket i de seneste 30-40 år, så det var altså ikke forklaringen,« siger Poul Bjerregaard.
Undervejs tænkte forskerne, at man kunne finde svaret ved at gå længere i dybden, bogstavelig talt. Man havde i forsøgets eksekvering kigget på sedimenter fra strand og kyst, som gik ned til en 25 centimeters dybde. Der kan ifølge Poul Bjerregaard godt være tale om, at kviksølvet med årene er sunket længere ned i sandet, men det er ikke plausibelt.
Svaret kan være borte med blæsten eller skyllet væk, og det er faktisk det mest realistiske bud, hvis man spørger Poul Bjerregaard.
»Det er spekulation, men hvis jeg skulle komme med den mest plausible forklaring på, hvad der er sket med det kviksølv langs Harboøe Tange, så er det, at det er bølgebevægelser og vandstrømme, som har bearbejdet sedimentet så meget, at den kviksølvholdige fraktion simpelthen er blevet vasket ud af sedimentet,« siger Poul Bjerregaard.
Kviksølv forsvinder ikke ud i den blå luft, og der er stadig svar at finde i forhold til, hvor kviksølvet er endt henne, når nu det tilsyneladende ikke længere er at finde omkring Cheminovas gamle fabriksgrund.
Med udgangspunkt i den mest plausible forklaring på, hvorfor kviksølvet er forsvundet – bølgebevægelser og vandstrømme – har forskerne fra Syddansk Universitet undersøgt, hvor kviksølvet i så fald er at finde i dag.
Med hjælp fra studerende og Marinehjemmeværnet har forskerne kigget ud over området ved Harboøre Tange, hvor man har zoomet ud og set på Nissum-Bredning. Men her har man ikke kunnet finde en stigning i niveauerne af sedimenternes kviksølvindhold.
Men zoomer man endnu mere ud, kan svaret måske findes i Nordsøen.
»Spørgsmålet er, om kviksølvfraktionen simpelthen bare forsvinder ud i Nordsøen med vandstrømmene. Og skulle jeg komme med et gæt, så er det nok det, der er sket, men det er ren spekulation,« siger Poul Bjerregaard.
Det kan dog blive svært at få afklaret, for selv om kviksølvet fra Harboøre Tange skulle havde fundet vej ud til Nordsøen, er det ikke den eneste kilde til kviksølv i Nordsøen.
»Vi vil rigtig gerne se lidt mere på området uden for Thyborøn-kanalen i Nordsøen. Men problemet er, at vi risikerer at løbe ind i andre kilder til kviksølv. Selvom vi har en hypotese om, at det skulle være forsvundet med vandstrømmen ud af Thyborøn-kanalen, er jeg ikke sikker på, at det vil være muligt at påvise det, fordi det er et stort område, det bliver spredt i,« siger Poul Bjerregaard.
