Kan det uddybes lidt mere, hvorfor det ikke er plausibelt, at kviksølvet er sunket længere ned? Det har jo en meget høj massefylde, så det ville vel ikke være overraskende, eller?
Forsvundet, men ikke savnet. For første gang i næsten 40 år har forskere målt kviksølvindholdet i kystvandet ved Harboøre Tange tæt på Cheminovas gamle fabriksgrund, der siden 1961 har været plaget af voldsomme forureninger. Og her er mængden af kviksølv dalet drastigt.
Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet, hvor man har undersøgt sedimenterne på stranden og den nærmeste kyst, der omkranser den gamle Cheminova-fabriksgrund ved Harboøre Tange.
»På alle de stationer, vi havde på Harboøre Tange, på nær én, var koncentrationen af kviksølv faldet til noget, der ligger under Oslo-Paris-konventionens definition af en grænseværdi,« siger Poul Bjerregaard, professor på Syddansk Universitets biologiske institut og en af forskerne bag undersøgelsen.
Men det er ikke den samme konklusion, der gør sig gældende for dyrelivet omkring Cheminovas gamle grund, og det vækker undren hos forskerne.
»Selv om koncentrationerne af kviksølv i sedimenterne er faldet til under, hvad Oslo-Paris-konventionen opfatter som grænseværdierne, så er der i dyrelivet stadigvæk koncentrationer af kviksølv, som overskrider grænseværdierne i EU's vandrammedirektiv. Og det er jo irriterende, fordi der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem sedimenter og dyr, som vi troede, der var,« siger Poul Bjerregaard.
I studiet fra Syddansk Universitet savner man fortsat svar på et centralt spørgsmål: Hvorfor er koncentrationerne dalet så drastisk, som de er?
En af arbejdsteserne var, at kviksølvindholdet var faldet på grund af afdampning i sedimenterne.
»Det, vi så i laboratoriet, var en afdampning af kviksølv i de sediment-kerner, vi tog med hjem. Men afdampningen var ikke nær stor nok til at forklare det fald, der var sket i de seneste 30-40 år, så det var altså ikke forklaringen,« siger Poul Bjerregaard.
Undervejs tænkte forskerne, at man kunne finde svaret ved at gå længere i dybden, bogstavelig talt. Man havde i forsøgets eksekvering kigget på sedimenter fra strand og kyst, som gik ned til en 25 centimeters dybde. Der kan ifølge Poul Bjerregaard godt være tale om, at kviksølvet med årene er sunket længere ned i sandet, men det er ikke plausibelt.
Svaret kan være borte med blæsten eller skyllet væk, og det er faktisk det mest realistiske bud, hvis man spørger Poul Bjerregaard.
»Det er spekulation, men hvis jeg skulle komme med den mest plausible forklaring på, hvad der er sket med det kviksølv langs Harboøe Tange, så er det, at det er bølgebevægelser og vandstrømme, som har bearbejdet sedimentet så meget, at den kviksølvholdige fraktion simpelthen er blevet vasket ud af sedimentet,« siger Poul Bjerregaard.
Kviksølv forsvinder ikke ud i den blå luft, og der er stadig svar at finde i forhold til, hvor kviksølvet er endt henne, når nu det tilsyneladende ikke længere er at finde omkring Cheminovas gamle fabriksgrund.
Med udgangspunkt i den mest plausible forklaring på, hvorfor kviksølvet er forsvundet – bølgebevægelser og vandstrømme – har forskerne fra Syddansk Universitet undersøgt, hvor kviksølvet i så fald er at finde i dag.
Med hjælp fra studerende og Marinehjemmeværnet har forskerne kigget ud over området ved Harboøre Tange, hvor man har zoomet ud og set på Nissum-Bredning. Men her har man ikke kunnet finde en stigning i niveauerne af sedimenternes kviksølvindhold.
Men zoomer man endnu mere ud, kan svaret måske findes i Nordsøen.
»Spørgsmålet er, om kviksølvfraktionen simpelthen bare forsvinder ud i Nordsøen med vandstrømmene. Og skulle jeg komme med et gæt, så er det nok det, der er sket, men det er ren spekulation,« siger Poul Bjerregaard.
Det kan dog blive svært at få afklaret, for selv om kviksølvet fra Harboøre Tange skulle havde fundet vej ud til Nordsøen, er det ikke den eneste kilde til kviksølv i Nordsøen.
»Vi vil rigtig gerne se lidt mere på området uden for Thyborøn-kanalen i Nordsøen. Men problemet er, at vi risikerer at løbe ind i andre kilder til kviksølv. Selvom vi har en hypotese om, at det skulle være forsvundet med vandstrømmen ud af Thyborøn-kanalen, er jeg ikke sikker på, at det vil være muligt at påvise det, fordi det er et stort område, det bliver spredt i,« siger Poul Bjerregaard.
Kan det uddybes lidt mere, hvorfor det ikke er plausibelt, at kviksølvet er sunket længere ned? Det har jo en meget høj massefylde, så det ville vel ikke være overraskende, eller?
Hvis koncentrationen ikke falder i det omkringværende dyreliv, kan det vel tænkes at kviksølvet er flyttet fra sedimentet til dyrenes kredsløb.
/Preben
Må jeg foreslå, at det ganske langsomt er opløst i det udsivende regnvand og er havnet i havet. Og der vil koncentrationen være så lille (mikroskopisk), at den næppe kan måles. Konklusion: Vær dog glad for, at problemet langsomt løser sig selv - i stedet for at gøre det til et problem. Vi kan spare en mia kr på det!!! - Det er ca. 500 kr/skatteborger! PS. Jeg har ca. 2½ kg dobbeltdestilleret Hg, som skulle være smidt ud, da vores fysikafdeling på DIAK for 20 år siden blev nedlagt. - Jeg tænkte, at nogen nok kunne bruge det til noget lovligt, men har ikke kunnet finde en aftager. Man må gerne ligge med Hg, men det må ikke sælges, så jeg vil forære det billigt til en evt. bruger !! - holger@skjerning.nu
Forære kviksølv bort? Tænk hvad der kan ske, hvis beholderen ved et uheld går i stykker, enten hos dig eller en anden ejer. Det kan give anledning til en massiv forurening, både i indeklima og miljø. Må jeg opfordre til, at du i stedet afleverer kviksølvet på kommunens genbrugsplads, så det sikres, at kviksølvet kommer ud af kredsløbet. Kommunen sørger for, at kviksølvet leveres til en sikker slutdeponering.
Men det kunne jo tænkes, at en, der passer lige så godt på det, som jeg, kender en anvendelsesmåde, så det ikke blot ryger til en nedlagt saltmine i Tyskland! Kviksølv er jo et fantastisk metal. Og det er næsten en oplevelse at stå med en lille flaske med 1 kg Hg og mærke, at den er 22 % tungere end bly! - Dog endnu mere overraskende at stå med en guldbarre!!! - Hvis du har sådan en, vil gerne bytte! PS. På Miro-museet i Barcelona er der et "springvand", der springer med kviksølv. Og der er en pansret glasrude foran!
Hogler for faen... min gamle helt og fysiklærer på DIA. Du må sgu da ikke ha sådan noget liggende. Tænk om du faldt død om og en eller anden der ikke ved bedre kom til at smide det ud eller tabe flasken. Afsted med det kviksølv på forsvarlig vis. Hvis ingen har kunnet bruge det i 20 år er der heller ikke nogen der gider ha det de næste 20 :-)
Tak for hilsenen, Nicolay! Da fysik blev nedlagt på DIAK og B, blev en masse ting fra fysiksamlingen foræret væk og/eller smidt i affaldscontainerne. Ud med det! - Men derfor tog jeg mig af det nævnte Hg, som der skulle passes godt på. Så det har jeg gjort! - I den tro, at der nok var nogen, der kunne bruge det til noget fornuftigt og tilladt. Derfor. Tandlæger: nul! Fysik på DTU: nul! Og så har jeg spurgt Louisiana, om det ikke var super med et lille Hg-springvand. Jeg forventer et negativt svar! - Folk tror vist, det er radioaktivt. - Føj!
Tandlæger: nul! Fysik på DTU: nul!
Det havde ellers mange anvendelser. Relæer, lueforgyldning, udtrækning af guld fra malm, og sågar til ensretning og vekselretning, og så hattemagere og barometre og termometre. Der må være nogle processer der stadig kan bruge det. Det er et fascinerende metal.
Svend: Tak for hjælpen! - Ja, og det blev også brugt i Sverige (og vist Finland) i papirfabrikationen. Jeg kender ikke prcessen, men husker, at der blev målt store mængder kviksølv og krom i den nordlige del af Østersøen, - og stadig lidt i hele Østersøen. - Og så legede vi med det i fysiktimerne! - altså i de gode gamle dage (;-). Men nu kom vi langt væk fra den positive udmelding fra Harboøre Tange!
Jeg kan ikke se det positive i denne historie, tværtimod synes jeg det er en skandaløs ringe håndtering af situation! Tallene er dalet de sidste 40 år, hurra? Alle vores forurende grunde bliver rene på et tidspunkt, hvis vi bare venter længe nok. Jeg er med på at en reel oprydning/rengøring vil være DYR, men at man bare venter og udskyder til problemet "løser" sig selv, holder ikke en meter i min verden. Jeg skriver løser i sitationstegn, for kviksølvet er jo derude et sted, det er bare ikke lige der hvor vi måler. Der skulle have været ryddet op for 40 år siden.
Der må være nogle processer der stadig kan bruge det.
https://da.wikipedia.org/wiki/Kviks%C3%B8l...
Jeg ved ikke om der er nogle af disse der stadigt er relevante.
Jeg har da også et par relæer liggende hjemme forsvarligt emballeret i en kasse.
Der skulle have været ryddet op for 40 år siden.
Det lyder umiddelbart fornuftigt indtil du indser at kviksølvet ikke forsvinder med en "oprydning". Det bliver bare flyttet et andet sted hen. Måske et sted med mere kontrol, sikring og overvågning, men det er altså tusinder af år vi taler om. Det er lidt det samme med affaldet ved Thule. Skal man rydde det op og flytte det til tætbefolkede egne? Man skulle selvfølgelig have undgået at dumpe det i første omgang, men når det er der kan man også se lidt realistisk på det.
Hvis Holger Skjerning troppede op i miljøministeriet med 2,5kilogram kviksølv og spurgte hvad han skulle gøre med det. P.S. Man kunne ikke lave vekselrettere med det, men ifølge billederne fra google kunne man blive godt solbrændt af at være nær sådan et apparat. Det brugtes vist også til at elektrolysere alkalimetaller og klor (Sojakagen). Det er vist en dårlig joke angående det manglende kviksøv at svare: Find Holger. Undskyld.
Svend: Tak for fornuftig tale!!! Morten: Selvfølgelig kunne der være ryddet op for længe siden. Men det positiver er, at forureningen ligger så tæt ved havet, at det langsomt føres ud i havvandet. Langt værre, hvis det sivede ned i grundvandet. Og når det opblandes i nogle tusind kubikkilometer havvand, er det aldeles uskadeligt. Jeg har lige tjekket, at havvand indeholder op til 3 mg/ton, og et kvalificeret bud er, at den lille bitte forøgelse, der kommer fra tangen, ikke har betydning for hverken fisk, søstjerner eller badenymfer. (Jordskorpen indeholder 80g/ton, og ler 500 mg/ton).Hvis nogen kender størrelsen af udsivningen pr år, kan man lave et skøn over forøgelsen af koncentrationen, når man er et stykke fra selve metacenteret! HUSK, at næsten alle grundstoffer findes næsten alle steder, blot i forskellige koncentrationer. At glemme det er den største fejl ved næsten alle forureningsdebatter!
Til Chlor alkali process (som på soyakagefabrikken), da der skulle bruges store mængder chlor til papirblegning. Kviksølvet skulle blive i elektrolysecellerne, men der slipper jo altid lidt ud. Chlor blegningen skabte mange organiske chlorforbindelser, som heller ikke er sundhedsfremmende, men det er en anden historie..
Det skulle have været et svar til Holger angående kviksølv/papirproduktion :).
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard