Cheminova-grunden gemmer på 15 tons pesticider og seks tons kviksølv

14. marts 2019 kl. 12:496
Cheminova-grunden gemmer på 15 tons pesticider og seks tons kviksølv
Luftfoto over Cheminovas gamle fabrik i 1958. I dag er grunden ryddet for bygninger - men kemikalieresterne gemmer sig stadig i jorden. Illustration: Cheminova A/S.
Region Midtjylland har undersøgt jordlagene i Cheminovas gamle fabriksgrund for at kortlægge kemikalieforureningen. Et enkelt sted er der målt 4.000 mg kviksølv pr. kg. jord. Grænseværdien er 3 mg.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forureningen under kemikaliefabrikken Cheminovas gamle fabriksgrund i Vestjylland er kraftigere og mere omfattende, end Region Midtjylland havde regnet med. Regionen har i 2018 systematisk undersøgt jordlagene på den 50.000 m2 store grund, som i dag står ryddet for bygninger. Resultaterne er foruroligende.

De har fundet omkring 15 tons pesticider og seks tons kviksølv i jorden under den gamle fabrik.

»Vi har vidst, at der er nogle meget forurenede steder på Cheminovas gamle fabriksgrund. Men vi havde ikke forventet at finde så kraftig og udbredt forurening i overfladejorden på hele grunden. Undersøgelsen viser kviksølv og pesticider selv i de øverste jordlag,« siger biolog Morten Bondgaard i en pressemeddelelse fra regionen.

Han er kontorchef for Jordforurening i Region Midtjylland, og han tilføjer, at det er heldigt, at grunden hegnet ind, for med de forureningsmængder bør der ikke være offentlig adgang til området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Regeringen: Jordforurening skal være statens ansvar

Det vil ifølge undersøgelsen koste et sted mellem 250 og 600 mio. kroner at oprense grunden. Prisen afhænger af, om al forurening eller kun de mest forurenede områder skal fjernes.

Det betyder, at Cheminovas gamle fabriksgrund kan kategoriseres som en generationsforurening på linje med kemikaliedepotet ved Høfde 42, der ligger på den anden side af vejen i forhold til den gamle fabriksgrund.

Fabrikker og depoter

Grunden blev forurenet, da virksomheden Cheminova flyttede sin pesticidfabrik til området i 1953 efter at været blevet jaget ud af Måløv vest for København efter anklager om, at fabrikkens spildevand truede vandmiljøet.

Illustration: Region Midtjylland.

Danmarks største forureninger

I Vestjylland ligger Harboøre Tange mellem Vesterhavet og Nissum Bredning syd for Thyborøn. Tangen er påvirket af årtiers produktion af pesticider. Cheminova (i dag FMC) flyttede i 1953 sin produktion til Harboøre Tange fra den tidligere adresse i Måløv ved København. Virksomhedens produktion og affaldshåndtering har medført en række forureninger på Harboøre Tange.

I løbet af 2019 forhandler regionerne med staten om finansiering af løsninger på de såkaldte "generationsforureninger". Region Midtjylland har tre "generationsforureninger", der alle er beliggende på Harboøre Tange. Det drejer sig om kemikaliedepotet på Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund og Cheminovas nuværende fabriksgrund (FMC Site Rønland).

Kilde: Region Midtjylland


I 1957 gav staten Cheminova tilladelse til at oprette depotet ved Høfde 42 på den anden side af vejen ud til Vesterhavet, så virksomheden havde et sted at deponere deres kemikalieaffald. Staten begyndte på samme vis at deponere pesticidrester fra hele landet i depotet.

Læs også: Regionerne: Vi skal arbejde mere målrettet med jordrensning

Artiklen fortsætter efter annoncen

Året efter – i 1958 – begyndte lokale at klage over lugt og afsmag i fisk, og det førte til, at Cheminova i 1961 afviklede produktionen på den gamle fabriksgrund og rykkede til halvøen Rønland ved siden af, hvor fabrikken også har hovedsæde i dag – under navnet FMC Site Rønland.

Alle tre områder; den gamle fabriksgrund, den nye fabriksgrund og depotet ved Høfde 42 – er i dag voldsomt forurenede af både pesticidrester og kviksølv.

Jord- og vandprøver

Det er baggrunden for, at Region Midtjylland i 2018 sammen med Rambøll har udført en grundig undersøgelse af forureningerne på Cheminovas gamle fabriksgrund med både jord- og grundvandsprøver.

De startede med at lave geofysiske målinger af området ved hjælp af elektromagnetisme for at undersøge, om der lå gamle tanke eller bygningsfundamenter i jorden, som kunne indikere, hvor det ville være bedst at foretage boringer.

Derefter tog regionen både jordprøver vertikalt ned gennem jordsøjlen og horisontalt gennem jorden, ligesom de også tog vandprøver fra grundvandet under den gamle fabriksgrund. Derved kunne de få et billede af, hvor forureningen er placeret, hvor udbredt den er og præcis hvilke kemikalier der gemmer sig i jorden og vandet.

Læs også: Efter forureningsrapport: Regionerne kan glæde sig til flere penge til jordrensning

Samtidig har undersøgelsen kortlagt og kvantificeret såkaldte hotspots, altså særligt forurenede områder, hvor der f.eks. har været spild eller kendt deponering. Regionen forventede at finde omkring 8-9 hotspots. Og hotspots fandt de.

Et enkelt sted – en af fabrikkens gamle affaldspladser – er der målt 4.000 mg kviksølv per kilo jord. Grænseværdien for forurening er 3 mg per kilo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen skulle hjælpe med at fastsætte prisen på oprensningen, som nu er sat til mellem mellem 250 og 600 mio. kroner. Det skete for at regionen i år kan forhandle med staten om finansieringen af oprensningen.

Pumper grundvand op for at undgå mere forurening

I dag pumper og renser Cheminova (i dag FMC Site Rønland) 80.000 kubikmeter forurenet grundvand fra den gamle fabriksgrund om året for at forhindre, at forureningen spreder sig yderligere. Når de pumper grundvand op fra et centralt sted under fabriksgrunden, falder vandstanden, så vandet strømmer fra fjorden og ind mod grunden i stedet for omvendt.

»Det er et helt nødvendigt arbejde, som FMC laver. Forureningen på den gamle fabriksgrund udgør en risiko for både Nissum Fjord og Knopper Enge, men det bliver i dag holdt skak af FMC's indsats,« siger Morten Bondgaard fra Region Midtjylland i pressemeddelelsen.

Cheminova har udført arbejdet siden starten af 80’erne, og indsatsen var både dengang og er i dag frivillig.

Oplysningerne i denne artikel stammer dels fra Region Midtjyllands pressemeddelelse fra torsdag morgen, dels fra et interview med kontorchef Morten Bondgaard fra Region Midtjylland i begyndelsen af februar.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
14. marts 2019 kl. 23:03

Bare for en sammenlignings skyld: I marts er der til dato faldet ca. 100 mm regn. Der er 1.000 ton/Ha. Så fordelt på en Ha, svarer det til knapt et års nedbør.

Grundvandet renses på grunden.

5
14. marts 2019 kl. 22:23

Set i lyset af global opvarmning, handelskrig med Kina eller et udbrud af ebola er oprydningen efter Cheminova nok det mindst foruroligende

- især når det ikke specifikt oplyses, hvor stor risikoen er for, at forureningen spredes uden for 'parcellen'(?). Der omtales oppumpning af 80.000 kubikmeter forurenet grundvand fra den gamle fabriksgrund om året - det kunne være interessant at vide, hvor vandet 'deponeres'!??

4
14. marts 2019 kl. 22:00

Er det vigtigt? Set i lyset af artiklens umådeligt triste emne er s’et efter ton nok det mindst foruroligende.

Set i lyset af global opvarmning, handelskrig med Kina eller et udbrud af ebola er oprydningen efter Cheminova nok det mindst foruroligende.

Jeg har desuden noteret mig, at Lasse Rino ikke er ingeniør. Det er John Sixten jo nok, siden det irriterer ham (og mig) at lige netop ing.dk af alle ikke har styr på metriske enheder.

3
14. marts 2019 kl. 21:43

Hvorfor er det at man ikke bare får det ryddet op. Forhåbentligt er det ikke kun et spørgsmål om penge, for så skulle det jo være sket i går.

Forhåbentligt er det fordi man ikke har teknikken til at rydde op, at oprydningen ikke er startet endnu.

Jeg håber ikke at jeg tager fejl, og det ikke kun drejer sig om pengene :-(

2
14. marts 2019 kl. 20:21

Er det vigtigt? Set i lyset af artiklens umådeligt triste emne er s’et efter ton nok det mindst foruroligende.

1
14. marts 2019 kl. 15:27

Hvad er en tons? noget man kan spise?

Det vil nok tage flere timer, før mine tæer er rettet ud igen, når jeg i et ingeniørtidsskrift ser flertalsendelse på et metrisk mål.