Chefingeniør om inverter-bommert: En ærgerlig fodfejl
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chefingeniør om inverter-bommert: En ærgerlig fodfejl

Siden november sidste år har der været nedlagt forbud mod at sælge fem af de mest brugte invertere til solcelleanlæg på det danske marked. Men onsdag ændrede Sikkerhedsstyrelsen mening og omstødte salgsforbuddet, da dokumentationen ikke holdt vand.

Salgsforbuddet blev udstedt, efter at det tyske testlaboratorium UL International Germany på opdrag fra Sikkerhedsstyrelsen havde undersøgt risikoen for fejlstrøm i ti solcelleinvertere.

Men rapporten, som blev afleveret i maj 2013, var behæftet med fejl. Samtidig indrømmer Sikkerhedsstyrelsen også, at tallene i rapporten blev fejlfortolket. Det siger chefingeniør Jan Roed til Ingeniøren:

»Det ærgrer mig utrolig meget, at vi har lavet en fodfejl, men vi er heller ikke blevet særlig godt vejledt af vores tyske konsulent,« siger han.

Læs også: Misforstod testresultat: Styrelse fejlstemplede solcelleinvertere som livsfarlige

Problemet i rapporten er ifølge Jan Roed, at testlaboratoriet kun har testet inverterne under normalforhold. Her fandt man, at der kunne være mellem 10 og 15 mA DC og i et enkelt tilfælde helt op til 32,7 mA fejlstrøm fra inverterne, hvilket er langt over de 6 mA, der er grænsen for, at et almindeligt HPFI-fejlstrømsanlæg slår fra. Men det var en forkert konklusion, for der var ikke tale om fejlstrøm, men blot hvad der blev målt på de enkelte faser på fejlstrømsafbryderen.

DC-fejlstrømmen beregnes som summen – regnet med fortegn – af DC-indholdet i alle tre faser plus returlederen. Den værdi må altså ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen ikke overstige 6 mA, og i rapporten er den blevet beregnet til bare 0,207 mA på en af de mest solgte invertere. Det overså man hos Sikkerhedsstyrelsen.

Samtidig var en af forudsætningerne for salgsforbuddet, at inverterne var blevet testet under alle forhold. Men det er desværre ikke tilfældet, forklarer Jan Roed:

»Testlaboratoriet har testet under ‘normalforhold’ og altså ikke, hvis der sker en enkelt fejl i inverteren. Da vi kunne se, at DC-indholdet i fasestrømmen var så højt under normalforhold, antog testlaboratoriet, at der var stor sandsynlighed for, at der ville være en DC-fejlstrøm under en enkeltfejl, og at denne fejlstrøm ville overstige grænseværdien på 6 mA. Men i dag kan vi godt se, at det kan man ikke sige ud fra de målinger, som er foretaget,« siger Jan Roed.

Han understreger, at hvis man skal lave en fuldstændig fejlanalyse af en enkelt fejl, så kræver det, at man skiller hele apparatet ad og tester for alle tænkelige kortslutninger eller afbrydelser.

Læs også: Installatører: Styrelsens inverter-bommert skaber unødig frygt

Det er nu lagt op til en intern revision af testprocedurer i Sikkerhedsstyrelsen, siger pressechef Dorthe Rasmussen:

»Vi vil gennemgå vores processer og desuden fortsat have fokus på, at der ikke bliver markedsført produkter, som kan mætte og på den måde gøre fejlstrømsafbryderen uvirksom.«

Pas nu på ikke at jokke yderligere i spinaten. Et almindeligt HPFI relæ skal falde ud inden en fejlstrøm på 30mA - ikke 6mA som står i teksten.

  • 1
  • 4

Pas nu på ikke at jokke yderligere i spinaten. Et almindeligt HPFI relæ skal falde ud inden en fejlstrøm på 30mA - ikke 6mA som står i teksten.

Det er vist dig, der skal passe på ikke at jokke i spinaten ;-) Teksten er dog ikke helt klar.

Et HPFI relæ type A kobler ganske rigtigt ud, hvis forskellen mellem strømmene i lederne (sumstrømmen) er mere end 30 mA AC RMS (eller pulserende DC); men hvis forskellen er mere end 6 mA DC, risikerer man, at kernen mætter, og så kan en efterfølgende AC fejlstrøm som følge af f.eks. en berøring ikke længere detekteres og få relæet til at koble ud. Derved kan der opstå farlige situationer. En type B fejlstrømsafbryder kan både detektere AC og DC.

  • 6
  • 2

Det fremgår ikke hvordan de fik koblet en mætning af HPFI relæet til den brandfare de advarede om ?

  • 2
  • 0

Det gad jeg også godt vide. Mig bekendt, er det kun HPFI-relæer, der kan låses fast af DC fejlstrømme.
Spiller HPFI-relæer en rolle for overbelastningsbeskyttelse eller kortslutningsbeslyttelse? Det er jo sikringer man bruger hertil.

  • 1
  • 0

Ja det skal jeg da lige love for.
Mage til inkompetence skal man da lede langt og længe efter.
De mennesker er da ikke deres job værdigt.
"Fodfejl" er da en underdrivelse af dimensioner, det må da få konsekvenser for de ansvarlige.

  • 2
  • 0

Det skriger til himlen...

Ministre og styrelser da gjort hvad de kunne for at lave rod på grund af dårlig/elendig Expert viden.

Det burde på konsekvenser.......................

Venligst PCN

  • 1
  • 0

Men det samme gælder vel for en mindre fejlstrøm til nul, som heller ikke fanges af sikringer eller velfungerende HPFI relæer ?
Er det så fordi disse fejlstrømme til jord er meget mere sandsynlige, at man specifikt advarer om brandfaren ?

Fejlstrøm til nul kan ikke detekteres, og kan også resultere i brand.

Fejlstrøm til jord sker ofte gennem dårlige ledere og fugtige materialer, og så bør HPFI relæet slå. Men 100% beskyttelse findes ikke.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Fejlstrøm til nul kan ikke detekteres, og kan også resultere i brand.

Brande kan jo også sagtens opstå, uden der er tale om fejlstrøm, eller at sikringerne ryger - eksempelvis ved for tynde ledere, eller dårlige forbindelser.

Det har bare ikke så meget med inverteren at gøre, og det er heller ikke noget man kan gardere sig mod rent sikringsmæssigt, udover at sørge for at installationerne er udført korrekt.

Man kan da vel i øvrigt ikke tale om fejlstrøm til nul - for det er jo det samme som forbrug.

OT - tillader man stadig nulling i København?

  • 1
  • 0

Ideen med en ringkerne (transformer) til at måle ac-fejlstrømme er enkel og forståelig, men hvordan måler man egentlig en DC fejlstrøm, særligt når det kun er måske 30mA ud af 10 eller 30A ac strømme?
Man gør det måske ved at måle mætning i kernen?

  • 0
  • 0

Det er vist ikke som jeg læser det.
Åbenbart optræder de 6mA som en DC fejlstrøm der må gå igennem måletransformeren uden at ødelægge dens funktion overfor AC fejlstrømme.

Den afgørende værdi er størrelsen på den DC- fejlstrøm, som HPFI-anlægget skal reagere på. Den må ikke være over 6 mA for et type A-relæ. Hvis det sker, mættes jernkernen i HPFI-relæet, og det vil ikke slå fra som det skal.

Som det er beskrevet i quote så lyder det som om relæet skal reagere på dc fejlstrømmen, mens der menes at det stadig skal kunne reagere normalt (på ac fejlstrømme) med den givne dc fejlstrøm.
Det er jo et helt andet scenario, så kan nogle skære det ud i pap?
Et solcellepanel med 300V DC eller mere og en jordet ramme kunne let give mange ampere DC i en art fejlstrøm, hvis der skete overgang de forkerte steder, og den ville jo blive hentet gennem inverteren.

  • 1
  • 0

Mener nu stadig teksten ikke er korrekt. Der skulle stå at de 6mA var grænsen for at et almindeligt HPFI fejlstrømsrelæ IKKE kan slå fra. Men er enig i at det virkelig dårligt formuleret.

  • 0
  • 0

Endelig en som forstår hvad det her drejer sig om. Det er jo netop her hvor der kan opstå fare.
Et anmindelig type A relæ reagerer på AC fejlstrømme, så langt så godt, og skal udløse ved max 30mA AC.
Når der samtidig løber en DC strøm i relæet kan udløser spole ikke fungere korrekt. Særlig galt kan det gå når der her er fri DC strømgennemgang i invterteren, som det er ved transformerløse invertere. Opstår der en fejl i inverteren kan der komme en meget stor DC strøm, hvor et A relæ ikke reagerer, men omgående går i mætning, og dermed ikke beskytter længere. Derfor brug altid type B i forbindelse med transformerløse invertere. Det er kun denne type som kan håndtere DC strømme. !!

  • 0
  • 0