Siden november sidste år har der været nedlagt forbud mod at sælge fem af de mest brugte invertere til solcelleanlæg på det danske marked. Men onsdag ændrede Sikkerhedsstyrelsen mening og omstødte salgsforbuddet, da dokumentationen ikke holdt vand.
Salgsforbuddet blev udstedt, efter at det tyske testlaboratorium UL International Germany på opdrag fra Sikkerhedsstyrelsen havde undersøgt risikoen for fejlstrøm i ti solcelleinvertere.
Men rapporten, som blev afleveret i maj 2013, var behæftet med fejl. Samtidig indrømmer Sikkerhedsstyrelsen også, at tallene i rapporten blev fejlfortolket. Det siger chefingeniør Jan Roed til Ingeniøren:
»Det ærgrer mig utrolig meget, at vi har lavet en fodfejl, men vi er heller ikke blevet særlig godt vejledt af vores tyske konsulent,« siger han.
Læs også: Misforstod testresultat: Styrelse fejlstemplede solcelleinvertere som livsfarlige
Problemet i rapporten er ifølge Jan Roed, at testlaboratoriet kun har testet inverterne under normalforhold. Her fandt man, at der kunne være mellem 10 og 15 mA DC og i et enkelt tilfælde helt op til 32,7 mA fejlstrøm fra inverterne, hvilket er langt over de 6 mA, der er grænsen for, at et almindeligt HPFI-fejlstrømsanlæg slår fra. Men det var en forkert konklusion, for der var ikke tale om fejlstrøm, men blot hvad der blev målt på de enkelte faser på fejlstrømsafbryderen.
DC-fejlstrømmen beregnes som summen – regnet med fortegn – af DC-indholdet i alle tre faser plus returlederen. Den værdi må altså ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen ikke overstige 6 mA, og i rapporten er den blevet beregnet til bare 0,207 mA på en af de mest solgte invertere. Det overså man hos Sikkerhedsstyrelsen.
Samtidig var en af forudsætningerne for salgsforbuddet, at inverterne var blevet testet under alle forhold. Men det er desværre ikke tilfældet, forklarer Jan Roed:
»Testlaboratoriet har testet under ‘normalforhold’ og altså ikke, hvis der sker en enkelt fejl i inverteren. Da vi kunne se, at DC-indholdet i fasestrømmen var så højt under normalforhold, antog testlaboratoriet, at der var stor sandsynlighed for, at der ville være en DC-fejlstrøm under en enkeltfejl, og at denne fejlstrøm ville overstige grænseværdien på 6 mA. Men i dag kan vi godt se, at det kan man ikke sige ud fra de målinger, som er foretaget,« siger Jan Roed.
Han understreger, at hvis man skal lave en fuldstændig fejlanalyse af en enkelt fejl, så kræver det, at man skiller hele apparatet ad og tester for alle tænkelige kortslutninger eller afbrydelser.
Læs også: Installatører: Styrelsens inverter-bommert skaber unødig frygt
Det er nu lagt op til en intern revision af testprocedurer i Sikkerhedsstyrelsen, siger pressechef Dorthe Rasmussen:
»Vi vil gennemgå vores processer og desuden fortsat have fokus på, at der ikke bliver markedsført produkter, som kan mætte og på den måde gøre fejlstrømsafbryderen uvirksom.«
