Chef for økologisk bønnespiregård fatter ikke bakterie-beskyldninger

Chefen for den gård i det nordvestlige Tyskland, som er mistænkt for at stå bag E. coli-smitten - VTEC-varianten - der foreløbigt er dræbt 22 personer i Europa, forstår ikke den mistanke, de tyske myndigheder har rettet mod bønnespirer fra gården.

Klaus Verbeck, der er administrerende direktør for gården 'Gaertnerhof Bienenbuettel' siger ifølge Reuters, at der ikke er brugt gødning til bønnespirerne fra gården, og at der heller ikke er nogen dyr på den økologiske gård.

»Jeg forstår ikke, hvordan de processer, vi har her, og så beskyldningerne passer sammen,« siger han ifølge Reuters til avisen Neue Osnabruecker Zeitung og tilføjer:

»Spirerne bliver dyrket udelukkende via frø og vand, og de bliver overhovedet ikke gødet. Der bliver heller ikke brugt noget dyregødning andre steder på gården.«

De tyske fødevarermyndigheder er ved at undersøge mistanken mod bønnespirerne fra gården. Resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i løbet af i dag, mandag. Som ing.dk tidligere kunne fortælle, er det dog ikke sikkert, at der stadig findes spor af E. coli i bønnespirerne fra gården, da der kan have været tale om et isoleret tilfælde af smitte.

Dokumentation

Reuters: German farm chief cannot understand E.coli inquiry

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan være at han eller en medarbejder ikke har vasket hænder efter et toilet besøg.

Til gengæld har han så meget travlt ved håndvasken nu!

Det ville jeg nok også have haft, hvis jeg havde været årsag til den største fødevareskandale i Europa igennem mange år, så - at 23 mennesker er døde og mange hundrede alvorligt syge - at spanske bønder og gartnere måtte dumpe varer for mia. - at Rusland lukkede for al import av frugt og grønt far EU

Stakkels mand

PS: Det lyder for øvrigt meget mærkeligt, at en økologisk gård ikke bruger gødning. - Det kan vist ikke kaldes "bæredygtigt"?

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

PS: Det lyder for øvrigt meget mærkeligt, at en økologisk gård ikke bruger gødning. - Det kan vist ikke kaldes "bæredygtigt"?

Peder Wirstad

hvis det eneste de gør er at lade frø spire, så er der jo ikke brug for andet end lys og vand.

  • Men hvor kommer vandt de bruger fra.
  • Hvor kommer frøene fra inden de havner på "spire gården", de er vel dyrket økologisk på en anden gård?
  • 0
  • 0

Mon ikke "processer" dækker over at man mener man har styr på at folk ikke medbringer problemer til produktionen og at vand mm er behandlet så det ikke kan smitte. Om det så reelt er frø produktet som har smitten med fra start så havde man nok set problemet andre steder også.

Men det bliver da spændende om man denne gang har ramt rigtig eller om endnu et produkt er blevet trukket ned i mudderet.

  • 0
  • 0

Til gengæld har han så meget travlt ved håndvasken nu!

Måske du skulle vente med at dømme nogen indtil sagen er ordentlig undersøgt - den seneste overskrift fra JP er "Intet spor af VTEC i bønnespirer".

  • 0
  • 0

Til gengæld har han så meget travlt ved håndvasken nu!

Måske du skulle vente med at dømme nogen indtil sagen er ordentlig undersøgt - den seneste overskrift fra JP er "Intet spor af VTEC i bønnespirer".

  • 0
  • 0

Hvor kommer frøene fra inden de havner på "spire gården", de er vel dyrket økologisk på en anden gård?

Godt ?. Der var vist flere arter i "bønnespire" blandingen. Lucerne, bønner, linser og en eller anden asiatisk art blev nævnt i nyhederne.

Jeg gætter på at de har fået importeret nogle frø som er produceret eller opbevaret uhumsk i et eller andet uland. Men det kan vise sig umuligt at opklare hvis det bare var en enkelt forsendelse.

  • 0
  • 0

Hvor kommer frøene fra inden de havner på "spire gården", de er...

  • hov hov, rettidig omhu. please!: I overskriften står udtrykkeligt, at det drejer sig om en 'bønnespire[b]r[/b]gård'! :)
  • 0
  • 0

Jeg hørte i radioen i morges, at bønnespirerne var blevet dyrket ved 37 grader. Så vokser bønnerne hurtigt - og det gør bakterier også.

Jeg har i øvrigt aldrig fået asiatisk mad med bønnespirer, som ikke var tilberedt. Der er der nok en god grund til.

  • 0
  • 0

Vi får den store tur i managen, først er aviserne enige om det kommer fra spanske agurker, nu er vi fremme ved bønnespirer fra en tysk, økologisk produktion. Og seneste nyt iaften er det ved man faktisk ej heller. Så befolkningen er bleve inddraget i det arbejdene laboratorie, en fantastisk mulighed for at vise hvorfor vores børn skal studie naturvidenskab, ingeniør, biologi, for det er kun her løsningerne kommer. Jeg håber at tv vil vise noget mere om hvordan man jagter det kræ, E. Coli.

Og 22 mennesker er døde, og mange agurkelandmænd har fået store problemer uden grund så vidt vides.

  • 0
  • 0

Et kontrolsystem der blev indført i den Rød-grønne regerings tid i Tyskland. De Grønnes kritik af minnisteren er derfor lidt hult, men der er helt klart nogle procedurer der skal efterses omkring beredskabet og håndteringen af offentliggørelsen af målinger.

  • 0
  • 0

Ebbe:

[quote]Til gengæld har han så meget travlt ved håndvasken nu!

Måske du skulle vente med at dømme nogen indtil sagen er ordentlig undersøgt - den seneste overskrift fra JP er "Intet spor af VTEC i bønnespirer".[/quote]

Du må da vist have overset, at jeg skrev "stakkels mand"?

Når man pludseligt - helt uden at vide, at man har gjort noget forkert - får hele verdenspressen på nakken - foruden en udsigt til en dundrende konkurs - så er det første, man gør, desværre IKKE at hjælpe med til at finde en evt. colibakterie?

At påstå, at der ikke er nogen dyr på gården er fuldstændigt meningsløst. Fugle, katte, hunde - og især rotter og mus - er effektive spredere af coloibakterier. - Derfor troede jeg da også, at sådanne spirer blev lavet på et fødevareindustrielt anlæg, og ikke på en gård.

Colibakterier er IKKE sporedannende, hvorfor de ikke vil overleve en udtørring, som de vil blive i korrekt behandlet frø. Colibakterier kan dog overleve i ganske lang tid i køleskab eller, hvis de lever i et varmt fugtigt miljø, hvor der er tilgang til nedbrudt eller delvist nedbrudt biomasse. Det får de tilgang til, hvis f.eks. kød nedbrydes af forrådnelsesbakterier, og især vil enzymer, der omdanner frøets næring til opløselig næring under spiring, være et velegnet sted for colibakterien ikke bare at overleve, men også at opformeres som i tarmen.

Hurtig offentliggøring af mistænkte smitteveje er et krav fra publikum. Paradoksalt nok er det ofte de samme grupper blandt publikum, der kraftigt kræver en streng fødevarekontrol som er antiGMO osv.. - Ofte ser man også, at de mener "storindustrierne" er de "farligste". - Desværre nedlægges mange små nichebedrifter indenfor landbrug og fødevarer, hver gang en sådan forurening skræmmer befolkningen op. - Sådan var det også her i 2009, hvor en E.Coli O104-epidemi først udpegede flere små bedrifter for derefter efter lang tid at udpege den største (de landsdækkende andelsslagterier). - De havde "rygrad" til at fortsætte. - Det havde de små ikke.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Colibakterier er IKKE sporedannende, hvorfor de ikke vil overleve en udtørring, som de vil blive i korrekt behandlet frø. Colibakterier kan dog overleve i ganske lang tid i køleskab eller, hvis de lever i et varmt fugtigt miljø, hvor der er tilgang til nedbrudt eller delvist nedbrudt biomasse. Det får de tilgang til, hvis f.eks. kød nedbrydes af forrådnelsesbakterier, og især vil enzymer, der omdanner frøets næring til opløselig næring under spiring, være et velegnet sted for colibakterien ikke bare at overleve, men også at opformeres som i tarmen.

Det er jo lige den oplysning der mangler. Nemlig at bakterien jo fjernes ved udtørring. Det vil derfor være nemt at konstatere om der er indlagt pauser mellem hver "batch" til desinfektion og udtørring. Jeg er enig i at produktionen af spirer burde foretages mere "industrielt", hvad vi jo ikke ved.

Den oplysning fra "sundhedsberedskabet" vi mangler er netop forholdsregler ved behandling og opbevaring af grønt der minimerer forekomst af E.coli. Det hysteri der er opstået skyldes det råd, nemlig at undgå "visse" grønsager. Derfor burde det være de ansatte i myndighederne der burde have "røde ører". For hvad kan man forvente når bakterier, virus og prioner får samme behandling af myndighederne. Vidensniveauet hos myndighederne bør øges betragteligt, ellers ser vi fremover denne destruktive adfærd baseret på "uvidenhed".

Mvh Jan

  • 0
  • 0

@Morten,

Det kan være at han eller en medarbejder ikke har vasket hænder efter et toilet besøg

  • måske, men bakterien findes naturligt i køers mavesystem, køer vasker ikke hænder og der er ikke køer på bedriften. Man burde i stedet lede efter steder, hvor der er køer eller lignende sammen med en fødevareproduktion, her ville en forurening fra gylle til f.eks. vandingsvandet kunne inficere produkterne. Bønner lyder en smule usandsynligt, det er bælgplanter, der kun skal gødes med PK-gødninger - ikke kvælstof.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

ps:

der står i artiklen at der ingen dyr er på gården !

ps. frøene til spirene kommer et andet sted fra.

@ Per, det er muligt du har ret mht. PK gødning, men hvordan vil du gøre det økologisk? De hænger vel på at bruge husdyrgødning...

  • 0
  • 0

@Claus,

Per, det er muligt du har ret mht. PK gødning, men hvordan vil du gøre det økologisk? De hænger vel på at bruge husdyrgødning...

  • enig. Bakterier kan sagtens stamme fra økologisk brug, hvor de via køgødning føres med over i frøene.

Gylleinficeret vandingsvand er en reel mulighed. Smitte fra uvaskede fingre mener jeg derimod lyder en smule urealistisk i betragtning af det store omfang. Den manglende succes af kontrolarbejdet skyldes måske man har forfulgt en del blindgyder? Det bliver spændede at få opklaret sagen - det haster.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten