Chef for Novozymes: 'Tre lavkonjunkturer mere, og så forsvinder det sidste industrijob i Danmark'

»Danmark kommer aldrig til at konkurrere med Kina og USA på masseproduktion - og de job, som allerede er forsvundet på de områder, kommer aldrig tilbage til landet. Nogensinde.«

Sådan lyder en del af opsangen fra administrerende direktør i Novozymes Peder Holk Nielsen.

Danmark har mistet mellem 60.000 og 70.000 arbejdspladser, hver gang landet har været ramt af en lavkonjuktur, og med den hastighed er udfordringen klar:

»Vi kan klare tre lavkonjunkturer mere, og så forsvinder det sidste industrijob i Danmark. Og det vil være et stort problem, for hvis produktionen forsvinder, så forsvinder innovationen også. De to ting er helt tæt forbundne,« siger Peder Holk Nielsen.

Ifølge ham behøver vi dog ikke frygte fremtiden, hvis vi træffer de rette valg i Danmark. Nu.

Kigger vi til Kina, ser vi allerede stigende lønomkostninger. Og billigere teknologier i produktionen samt den øgede automatisering gør, at vi i Danmark har en unik mulighed for at være med i førerfeltet. Vi er nemlig særligt dygtige til at bringe ny teknologi hurtigt ud i vores produktionsvirksomheder.

Historien har vist os, at de fleste store danske virksomheder er skabt ved, at vi har satset på spidskompetencer, som er sprunget direkte ud af danske universiteter, der har været stærke på grundforskning.

»Vi har i vores del af verden en unik evne til at koble produktion og innovation, og derfor ser vi også, at verdens finmekanik i disse år især bliver skabt i lande som Sverige og Tyskland,« siger Peder Holk Nielsen.

Hjælp små virksomheder med at tage teknologi i brug

Danmark har dog nogle helt særlige udfordringer, som vi er nødt til at gøre noget ved. Stort set alle virksomheder i Danmark er små eller mellemstore virksomheder med under 20 medarbejdere, og det bør vi gøre noget ved, mener Novozymes-direktøren.

»Vi har åbenbart svært ved at få vores virksomheder til at vokse op over den her bakke. Det er vores svage punkt og et vigtigt område, som politikerne er nødt til at se nærmere på. Store virksomheder som Novozymes skal nok formå at få ny teknologi ind i produktionen, men det er de andre virksomheder, der har udfordringen. De små og mellemstore skal have hjælp,« lyder det fra Peder Holk Nielsen.

Flyt forskningskroner fra humaniora til teknik

En mærkesag for Peder Holk Nielsen er også et større fokus på teknisk og naturvidenskabelig forskning, og han ser det som et stort problem, at vi ligger under OECD-niveau.

»I Danmark bruger vi 15 procent af vores forskningsmidler på teknisk forskning. Det er alt for lidt, når OECD-gennemsnittet er 25 procent,« fortæller direktøren, der også kommer med et bud på en simpel løsning.

»Tag 10 procent fra humaniora,« lød det fra Novozymes-direktøren, da han kom med sine synspunkter på Folkemødet i Allinge-Sandvig i Ingeniørteltet, hvor også it-ordfører Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne var til stede. Og direkte adspurgt om hun var klar til at flytte 10 procent af forskningsmidlerne fra humaniora til teknisk forskning, hvis hun kom i regeringen, lød svaret:

»Personligt: ja. Det synes jeg giver mening.«

Emner : Industri 4.0
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil garantere at der kommer en lang række af lavkonjukturer, for sådan har det altid været. dotcom, Leman, Brexit, ca hvert 7 år.

Bemærk at selvom der er færre og færre industrijobs, er produktiviteten konstant (i hvert fald i USA; http://www.boligdebatten.dk/generelt/8515-... måske nogen kan finde de danske tal), så jeg vil umiddelbart mene at vi efterhånden har nået et niveau hvor der ikke kan gives flere materialer til det enkelte menneske. Andelen af industri jobs vil derfor fortsat falde.

Det er nøjagtigt lige som industrialiseringen af landbruget, hvor antallet af bønder gik fra 90% til 2-3%, nu sker det så igen, blot på et niveau højere. Jeg vil tro at industrijobs også ender på 2-3% af befolkningen.

Forskellen er at den første industrialisering erstattede muskelkraft, mens den nuværende erstatter hjernekraft. Så hvad skal folk lave?

Well, der er stadig en masse nye IT jobs inden for at øge vidensindholdet i eksisterende produkter. F.eks. kan man med den samme mængde materialer bygge en flyvende-bil, istedet for en hjul-bil, men det er også en stakket frist.

Derfor vil jeg foreslå kunst og kultur ( også kaldet humaniora) :)

  • 3
  • 3

men hvordan har Peder Holk Nielsen tænkt sig at hjælpe de små firmaer, så snart de banker ind at næsten ligegyldig hvad man snart laver, så har mastodonterne taget patenter ud i så høj en grad at al innovation dræbes?

Og i det spil er Novo og datterselskaber vist godt med til festen.

  • 4
  • 1

Derfor vil jeg foreslå kunst og kultur ( også kaldet humaniora) :)

En endnu simplere "lösning" er måske at öge budgettet til OECD niveauet uden at spolere humaniora?

Man sälger for det förste ikke så meget af "frugterne" fra al den her nye teknologi til Japan, Kina, .... etcetera ... hvis man ikke har sälgere som forstår sproget og kulturen. Stigende lönninger i Kina burde vel betyde: Öget Köbekraft, eller hvad?

For det andet bliver der (er der, NU, faktisk) brug for noget som man kan göre med "de overflödige" andet end de 100% tekniske lösninger (som at lave biodiesel af dem)! Ellers så smadrer de ting og chikanerer det "samfund" de ikke er en del af fordi "Forretningen Danmark" kun behöver een slags mennesker og ikke särligt mange. Det problem burde sociologien også kunne have bud på hvordan man håndterer.

  • 5
  • 1

Udviklingen er måske rigtigt set, men årsagen er måske en anden. Det regulerende lag, bureaukratiet, rammes oftest mindre af kriser end produktionslaget, så efter nogle få kriser har bureaukratiet helt overtaget. I bureaukratiet regner jeg også for en stor del finanssektoren. Deres opgave er at formidle penge fra dem der har til dem der behøver, men de behøvende ser ud til mere og mere at være finanssektoren selv. Måske skulle man have taget skraldet, da boblen brast, og virkelig ladet den briste. Man kunne have brugt bankpakkerne på ofrene i stedet for på forbryderne. Det jeg mener er, at når aktierne går op og ned så betragtes det som meget vigtigt, men det væsentlige er jo produktionen bag ved aktierne, som ikke umiddelbart påvirkes af de hysteriske kællinger på børserne. Desværre så er aktieværdierne afkoblede fra produktion, da finanshusene også er aktienoterede.

  • 8
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten