Chef for Novozymes: 'Tre lavkonjunkturer mere, og så forsvinder det sidste industrijob i Danmark'

Jeg vil garantere at der kommer en lang række af lavkonjukturer, for sådan har det altid været. dotcom, Leman, Brexit, ca hvert 7 år.

Bemærk at selvom der er færre og færre industrijobs, er produktiviteten konstant (i hvert fald i USA; http://www.boligdebatten.dk/generelt/8515-... måske nogen kan finde de danske tal), så jeg vil umiddelbart mene at vi efterhånden har nået et niveau hvor der ikke kan gives flere materialer til det enkelte menneske. Andelen af industri jobs vil derfor fortsat falde.

Det er nøjagtigt lige som industrialiseringen af landbruget, hvor antallet af bønder gik fra 90% til 2-3%, nu sker det så igen, blot på et niveau højere. Jeg vil tro at industrijobs også ender på 2-3% af befolkningen.

Forskellen er at den første industrialisering erstattede muskelkraft, mens den nuværende erstatter hjernekraft. Så hvad skal folk lave?

Well, der er stadig en masse nye IT jobs inden for at øge vidensindholdet i eksisterende produkter. F.eks. kan man med den samme mængde materialer bygge en flyvende-bil, istedet for en hjul-bil, men det er også en stakket frist.

Derfor vil jeg foreslå kunst og kultur ( også kaldet humaniora) :)

men hvordan har Peder Holk Nielsen tænkt sig at hjælpe de små firmaer, så snart de banker ind at næsten ligegyldig hvad man snart laver, så har mastodonterne taget patenter ud i så høj en grad at al innovation dræbes?

Og i det spil er Novo og datterselskaber vist godt med til festen.

Derfor vil jeg foreslå kunst og kultur ( også kaldet humaniora) :)

En endnu simplere "lösning" er måske at öge budgettet til OECD niveauet uden at spolere humaniora?

Man sälger for det förste ikke så meget af "frugterne" fra al den her nye teknologi til Japan, Kina, .... etcetera ... hvis man ikke har sälgere som forstår sproget og kulturen. Stigende lönninger i Kina burde vel betyde: Öget Köbekraft, eller hvad?

For det andet bliver der (er der, NU, faktisk) brug for noget som man kan göre med "de overflödige" andet end de 100% tekniske lösninger (som at lave biodiesel af dem)! Ellers så smadrer de ting og chikanerer det "samfund" de ikke er en del af fordi "Forretningen Danmark" kun behöver een slags mennesker og ikke särligt mange. Det problem burde sociologien også kunne have bud på hvordan man håndterer.

Udviklingen er måske rigtigt set, men årsagen er måske en anden. Det regulerende lag, bureaukratiet, rammes oftest mindre af kriser end produktionslaget, så efter nogle få kriser har bureaukratiet helt overtaget. I bureaukratiet regner jeg også for en stor del finanssektoren. Deres opgave er at formidle penge fra dem der har til dem der behøver, men de behøvende ser ud til mere og mere at være finanssektoren selv. Måske skulle man have taget skraldet, da boblen brast, og virkelig ladet den briste. Man kunne have brugt bankpakkerne på ofrene i stedet for på forbryderne. Det jeg mener er, at når aktierne går op og ned så betragtes det som meget vigtigt, men det væsentlige er jo produktionen bag ved aktierne, som ikke umiddelbart påvirkes af de hysteriske kællinger på børserne. Desværre så er aktieværdierne afkoblede fra produktion, da finanshusene også er aktienoterede.

Desværre så er aktieværdierne afkoblede fra produktion,

Det er vist en sandhed med modifikationer... Men jeg er da nysgerrig, du må kunne frembringe noget som ligger til grund for sådan en bombastisk udtalelse.