Chef for Femerntunnel: Smart produktion sparede 5,8 milliarder kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chef for Femerntunnel: Smart produktion sparede 5,8 milliarder kroner

Penge sparet er penge tjent - og en projektkonkurrence vundet. Og tunnelholdet på Femernforbindelsen sparede hele 5,8 milliarder kroner ved at gentænke og rationalisere produktionen af tunnelelementer.

Denne besparelse er ifølge Femerntunnelens projektdirektør, Steen Lykke, den altafgørende årsag til, at en tunnel er billigere end en skråstagsbro.

Andet er blevet dyrere, men sammenlagt kunne Femerntunnelgruppen for to måneder siden tage et voldsomt, 3,7 milliarder kroner stort hop nedad - og endte på en pris, der lå 600 millioner kroner under prisen for en skråstagsbro.

Læs også: Sådan er sænketunnelens chancer forbedret

Dermed var mere end den halve sejr vundet. For broen og tunnelen over Femernbælt skulle ikke alene konkurrere på pris, men også på miljø og teknik.

Det var denne overraskende udvikling, der fik tunneleksperten, civilingeniør Jørgen Holst, til for to uger siden at rette skytset mod tunnelgruppens vinderprojekt. Han kritiserede bygherren, Femern A/S, for en usædvanlig udbudsform, hvor "tunnelrådgiveren har fået til opdrag at presse prisen ned under broens pris, koste hvad det vil".

»Men det er præcis det, vi har bedt tunneldesigneren om at lade være med at gøre,« siger Steen Lykke.

»Da vores tunneldesigner begyndte, fik han selvfølgelig at vide, at årsagen til, at tunnelen bare var det foretrukne alternativ, var, at vi var voldsomt bagude i forhold til prisen. Han fik også at vide, at han skulle drive prisen ned, men ikke på bekostning af sikkerhed. No way,« slår Steen Lykke fast.

Konkurrencen skabte kreativitet

Steen Lykke afviser også, at udbudsformen er usædvanlig:

»Det usædvanlige er, at vi har gennemført begge undersøgelser så konsekvent, som vi har gjort. Vi har valgt at undersøge begge alternativer så grundigt, simpelthen fordi vi ikke ville sendes hjem af myndighederne for at gøre hele arbejdet om,« forklarer han.

Men der er ingen tvivl om, at konkurrencen mellem de to rådgivergrupper har ansporet dem, vurderer Steen Lykke:

»Det har lagt et meget voldsomt pres på de to grupper. Men jeg synes også, det har været konstruktivt, at vi har vidst, at vi skulle yde vores ypperste.«

»Vi havde ikke vundet konkurrencen, hvis vi ikke havde tænkt i nye baner, som det langsgående ventilationssystem og en rationaliseret produktion af tunnelelementerne, herunder de meget raffinerede specialelementer.«

Designede fra grunden

Tunnelprojektgruppen Rambøll-Arup-Tec JV begyndte simpelthen forfra og designede en sænketunnelløsning fra bunden, men med inspiration fra feasibilitystudiets skitseprojekt.

Denne gennemgang medført også andre besparelser, blandt andet mindre afgravet og deponeret materiale som et resultat af tunnelens ændrede udformning, kortere længde og et ændret ventilationssystem.

Til gengæld kom der også nogle fordyrelser, bl.a. 1 milliard til installationer og 350 millioner til sprinkleranlæg.

»Men næsten hele besparelsen kommer af en smartere måde at producere tunnelelementerne, og at vi har kunnet ændre ventilationssystem,« fastslår Steen Lykke.

Prisen for selve ventilationssystemet er i øvrigt den samme, men eftersom det ændrede projekt-forslag ikke har de særlige ventilationskanaler, bliver tværsnittet mindre.

Fabriksproducerede elementer

»I forhold til feasibilitystudiet, der forudsatte traditionel in situ-produktion af tunnelelementerne, dvs. først støbes bunden, så væggene og til sidst låget, bliver Femerntunnelens elementer fabriksproduceret. Vi har tilstræbt, at elementerne er så ens som muligt, og at også specialelementerne kan fremstilles industrielt. Serieproduktion sænker prisen voldsomt pr. m3 tunnel,« forklarer Steen Lykke.

Desuden er antallet af standard-elementer reduceret fra 120 til 79, hvilket ikke bare mindsker udgifter til produktion, men også til at sænke elementerne ned.

Ventilationsøen forsvandt

Desuden er tunnelen nu blevet mere enkel i forhold til det oprindelige feasibilitystudies komplicerede løsninger med eksempelvis ventilationsøen.

For omkring et år siden fandt tunnelingeniørerne ud af, at de kunne undgå en ventilationsø, som de fra starten ønskede at komme af med - både fordi den ville genere sejladsen, og fordi der ligger et Natura 2000-område, præcis hvor den skulle placeres.

»Det ville ikke alene gøre vores fodaftryk i Natura 2000-området stort, men værre endnu: permanent. Så det var første step. Næste step var finde ud af, at vi kunne gå hele vejen og ændre på ventilationssystemet,« siger Steen Lykke.

Men det var ikke ved at fjerne ventilationsøen, at tunnelgruppen sparede sig hen til en førerposition, understreger han:

»Langt den væsentligste besparelse opnåede vi med et mindre tværsnit, kortere tunnel og industrialiseret produktionsmetode af tunnelelementerne.«

Dokumentation

Se anlægsoverslaget for sænketunnelen:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan bliver 41,6 - 37,9 til 5.8 millioner?

Ps: Prøvede at sende en mail men adressen blev afvist.

  • 0
  • 0

Du har en poäng där Tobias, men nu er det ikke millioner, det er milliarder..Så nu er i to der ikke kan regne ;-)

  • 0
  • 0

Nej nej, jeg kan sagtens regne jeg kan bare ikke læse... ville også være en billig tunnel :-D

  • 0
  • 0

Hvis første overslag beregnet med ventilationsø og tværgående ventilation skulle koste 41,6 mia kr, så fjerner vi ventilationsø, laver længdegående ventilation, og støber sænkekasserne i hele kasser som serieproduktion, og mindre kasser bruger mindre afgravning, besparelse 5,8 mia kr, så er vi nede på 35,8 mia kr, så bruger vi 1 mia ekstra på tekniske installationer og 350 mio kr på sprinkleranlæg, så er prisen 37,15 mia kr.

Hvad var det der blev 750 mio kr dyrere?

Er de 37,9 mia kr så et nyt udgangspunkt så pristalsreguleringen regner fra år 2010, eller er det år 2008, hver procent der pristalsreguleres bliver 379 mio kr, så jeg synes ikke det er helt uvæsentligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten