Chat dig til dit næste job
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Chat dig til dit næste job

Illustration: Henrik Vick

Fra vores egen verden: Egentlig er du vældig godt tilfreds med dit arbejde og desuden er det umuligt at hive en dag ud af kalender for at gå på jobmesse. På den anden side kunne det være interessant at høre lidt om hvilke vilkår og opgaver, andre arbejdsgivere kan tilbyde dig.

Hvis ovenstående signalementet passer på dig, så var det måske en idé at tage med på Mediehuset Ingeniørens (MI) online jobmesse, Jobtræf Live, som finder sted onsdag den 22. november mellem kl. 16 og 20.

Messen er målrettet erfarne ingeniører, IT-folk og cand.scient.’er, og blandt de virksomheder, der har valgt at have en virtuel stand på messen, er MT Højgaard. De har to gange tidligere deltaget på online-messer, men de har begge været rettet mod studerende.

Det er netop erfaringerne herfra, der er årsag til, at virksomheden er med denne gang, hvor der er fokus på erfarne profiler, fortæller HR-konsulent Eva Ørum Jensen:

»Vi synes, det er en god mulighed for at komme i dialog med potentielle kandidater, uden at hverken vi eller de skal tage en hel dag ud i en messehal. Det er et spændende koncept, at man kan gøre det hjemmefra,« siger hun.

Supplement til fysiske messer

Mediehuset Ingeniøren arrangerer Jobtræf Live i samarbejde IDA, og det er ifølge marketingchef Lise Daugaard, Mediehuset Ingeniøren, oplagt at skabe en virtuel messe, når målgruppen er folk, der er nysgerrige på ny teknologi. Der er dog også andre årsager:

»Der er ingen tvivl om, at virtuelle messer er en del af fremtiden og et godt supplement til fysiske messer. I princippet kan du deltage, uanset hvor i verden du er, og få en uformel og direkte dialog med virksomhederne,« siger Lise Daugaard.

Som de fleste andre ingeniørtunge virksomheder har MT Højgaard svært ved at skaffe de rigtige kandidater. Særligt erfarne folk kniber det med. I øjeblikket har de ni stillinger for lige fra konstruktions- og vvs-ingeniører til projektledere og medarbejdere med projekteringskompetencer, fortæller Eva Ørum Jensen:

»Det er et konkurrencepræget marked lige nu. Der er ved at komme rigtig god gang i branchen igen, og vi skal finde de rigtige profiler med de rette kompetencer til nogle virkelig gode projekter,« siger hun.

Vil gerne i dialog med erfarne kandidater

Onsdag sidder hun selv og en rekrutteringspartner klar til at svare på spørgsmål over chatten, hvad enten det drejer sig om arbejdsvilkår, virksomhedskultur eller nuværende og kommende projekter, som man kan komme med på.

Eva Ørum Jensen håber på gode dialoger med erfarne folk – og helst nogle, der fører til mere:

»Det må meget gerne være nogle, der ikke er jobsøgende lige nu, men som alligevel gerne vil vide, hvordan det er at arbejde hos os. Det ville være fantastisk at få kandidater til de åbne stillinger, vi har lige nu.«

Lykkes det ikke at besætte de ledige job, er det dog ikke omsonst at være med, mener hun:

»Vores hensigt er lige så meget at fortælle, at vi mangler gode folk med de rette kompetencer og vise, hvad vi står for. Måske har vi ikke noget relevant at byde på for den specifikke profil lige nu, men så husker han eller hun os forhåbentlig senere,« lyder det fra Eva Ørum Jensen.

Læs mere om Jobtræf Live

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten