Champagne-boblerne stiger til hovedet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Champagne-boblerne stiger til hovedet

Fran Ridout på afdelingen for human psykofarmakologi bød på champagne til 12 frivillige forsøgspersoner igennem en to ugers-periode. Halvdelen fik champagne med brus. De andre fik "flad" champagne, som ved behandling med et piskeris var blevet tømt for bobler. Personerne fik en mængde af drikkevarerne, så de pr. kg legemsvægt alle fik samme mængde alkohol. Efter en uge byttede de to grupper roller, så alle fik prøvet begge forsøgssituationer. Effekterne var tydelige.

Efter fem minutter var boble-drikkernes blod-alkohol oppe på 0.54 mg ethanol pr. milliliter blod, fortæller Ridout. Men hos "de flade" var den i gennemsnit kun 0.39. Efter 40 minutter var "boblerne" oppe på 0.7, hvilket er 0.1 mg under de 0.8, som er den britiske grænseværdi, som er tilladt ved bilkørsel. De "flade" nåede kun op på 0.58 mg pr. ml blod.

Den forskellige påvirkningsgrad viste sig også i tests, hvor forsøgspersonerne skulle identificere objekter, der dukkede op i periferien af deres synsfelt på en computerskærm. "Boblerne" var 200 ms. længere om opgaven, end når de var ædru, men de "flade" var kun 50 ms. langsommere under "drikkegilderne" på universitetet. Årvågenheden var også nedsat hos dem, der fik champagne med brus. De havde sværere end den anden gruppe ved at opdage sekvenser af tre ulige eller tre lige tal i rækkefølge i en sekvens af tilfældige tal, som dukkede op på skærmen. Ved eksperimenternes afslutning efter 40 minutter var der flere af dem, der var tydeligt påvirkede. De havde ligefrem svært ved at skrive. Det understreger, hvor vigtigt det er at afholde sig helt fra at drikke, før man kører bil, siger Ridout.

Forsøgsresultaterne viser, at hvis man er til selskab, og der bydes på champagne, så bør man vælge en så flad pokal som muligt at drikke den af, hvis man vil undgå at blive beruset i en fart. Boblerne slipper hurtigst bort, når overfladen er stor. De høje slanke glas, man plejer at servere champagnen i til nytår, er derimod ideelle, hvis man ønsker at opbygge en brandert i en fart.

Årsagen til den brusende driks hurtigere effekt har man ikke fundet endnu. De 20 procent af den alkohol, vi indtager, absorberes igennem mavevæggen, resten igennem tarmvæggen. Ridout gætter på, at champagnens virkning fremkommer ved, at kuldioxiden får alkoholen hurtigere at bevæge sig ned i tarmen, hvor den så går over i blodet og "stiger til hovedet". Den hurtigere overførsel fra champagneglasset til blodbanen giver en højere promille, fordi en mindre mængde alkohol kan nå at blive nedbrudt, inden den når frem til hjernen.

(Kilde: New Scientist, 22.12.01)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først