Challenger ramt af dobbelt- problem

Af Poul-Erik Karlshøj Det uheld, der skete med den amerikanske rumfærge Challenger i januar 1986, hvorved syv astronauter omkom, havde overfladisk set en rent teknisk årsag.

Sådan opfattes katastrofen af de fleste. En af de mange samlinger i en faststofraket kunne ikke holde, raketten brændte igennem, og stikflammerne antændte den gigantiske eksplosion af flydende brint og ilt. Alt skete i løbet af nogle brøkdele af et
sekund, mens tv-seere, tilskuere, ja selv kontrolcentrets personale paralyserede så til.

Men bag den tekniske detalje gemmer sig et indviklet billede af en kompleks organisation, som under pres ikke formår at fange et tilsyneladende banalt problem og kvæle det i fødslen.

Dén historie har lektor Claus Jensen, fagkonsulent for Undervisningsministeriet, skrevet i sin bog 'Challenger - et teknisk uheld''.

  • Bogen skulle slet ikke have været skrevet af mig, men af en ingeniør, en sprængstofekspert eller en anden fagligt relateret person.

Og i stedet for at blive et forord til en oversættelse af professor Feynmanns rapport over havarikommissionens undersøgelser, så blev det altså det stik modsatte - en selvstændig bog med masser af referencer til Feynmann.

Sådan beskrev Claus Jensen baggrunden for sin bog på et møde om Challenger-ulykken i RISK, Selskabet for risikovurdering.

PROBLEMET KENDT Sagen er naturligvis meget kompliceret. Det er et faktum, at der flere år før ulykken var teknikere på nederste niveau, som var klar over problemet. Men på Marshall Space Flight Center, hvor den navnkundige eks-nazist Wernher von Braun
Sagen er naturligvis meget kompliceret. Det er et faktum, at der flere år før ulykken var teknikere på nederste niveau, som var klar over problemet. Men på Marshall Space Flight Center, hvor den navnkundige eks-nazist Wernher von Braun
dengang herskede, 'vaskede man ikke sit undertøj offentligt''. Informationerne nåede altså ikke op til højere lag i Nasa. Ledere højere oppe i systemet har forklaret, at de handlede 'i god tro''.

Claus Jensen er ikke sikker på, om det måske ikke snarere har været i bevidst god tro. Nasa havde lovet politikerne meget mere, end organisationen kunne holde, og de blev ovenpå Apollo-programmets ubegrænsede ressourcetildelinger klemt meget på
økonomien. Der hvilede et utroligt pres på Nasa om at 'levere varen' og det i et stadig højere og højere tempo.

BANKET PÅ PLADS Det krævede, at teknikerne 'justerede' lidt på grænseværdierne, før en opsendelse. Aftenen før opsendelsen af Challenger blev ingeniørerne på Morton Thiokol, som laver faststofraketterne, banket på plads af deres egen ledelse - der var
Det krævede, at teknikerne 'justerede' lidt på grænseværdierne, før en opsendelse. Aftenen før opsendelsen af Challenger blev ingeniørerne på Morton Thiokol, som laver faststofraketterne, banket på plads af deres egen ledelse - der var
nye kontrakter på vej fra Nasa.

Organisationen var baseret på en vis filtrering af informationerne op i systemet. Problemer, der ikke var løst, men som var under behandling, rapporteredes ikke. Det var tilfældet med raketsamlingen.

FARLIG KURS Civilingeniør Thomas A.E. Andersen, Damec Research, forklarede, at det faktisk kom som en overraskelse, at det var de simple faststofraketter og ikke de meget mere komplicerede brint-ilt hovedmotorer, som havde været årsagen til ulykken.
Civilingeniør Thomas A.E. Andersen, Damec Research, forklarede, at det faktisk kom som en overraskelse, at det var de simple faststofraketter og ikke de meget mere komplicerede brint-ilt hovedmotorer, som havde været årsagen til ulykken.

  • Den forestående rumfærgemission, som skal foretage rendezvous med den russiske Mir rumstation, har så mange kriterier, der skal være opfyldt, før man starter en opsendelse, at opsendelsesvinduet kun er fem minutter langt.

Hvis man ikke klarer opsendelsen inden for dette tidsrum, så aflyses det hele. Det er enormt kostbart. Eksempelvis skal brændstoftankene tømmes helt for brændstof.

Der hviler altså endnu engang et stort pres på Nasa's ledelse om at 'levere varen''. For nylig har man således ændret grænseværdien for maksimal sidevind under opsendelsen. Det er blot ét eksempel på, at man er ude på en farlig kurs.

  • Det er ikke et spørgsmål, om der kommer et nyt rumfærgehavari; det er kun et spørgsmål om hvornår, siger Thomas Andersen.

Nasa regner først med at miste en rumfærge engang efter år 2010. Men under havarikommissionens arbejde vurderede teknikere, der arbejdede med faststofraketterne risikoen til mellem 1:100 og 1:200, mens deres chefer vurderede risikoen til 1:100.000.

FREMSKRIDT KOSTER Den hypotese, at fremskridt simpelthen kræver ulykker som Tjernobyl, Tremileøen, Bhopal, Estonia osv. får man ikke Claus Jensen til at skrive under på. Men han kender godt synspunktet. Den berømte amerikanske testpilot Chuck Yeager
Den hypotese, at fremskridt simpelthen kræver ulykker som Tjernobyl, Tremileøen, Bhopal, Estonia osv. får man ikke Claus Jensen til at skrive under på. Men han kender godt synspunktet. Den berømte amerikanske testpilot Chuck Yeager
har udtrykt det meget beskrivende inden for sit eget felt: Fremskridt er uløseligt forbundet med store, sorte rygende huller i jorden.