Cern: Vi har fundet en ny partikel, der kunne være Higgs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cern: Vi har fundet en ny partikel, der kunne være Higgs

»Vi har observeret en ny boson med en masse på 125,3 +/- 0,6 GeV og med en signifikans på 4,9 sigma.«

Sådan lød det fra Cern kort før kl. 10 onsdag formiddag, da Joe Incandela, talsmand for CMS-eksperimentet, præsenterede data fra 2011/2012 målingerne ved detektoren i Schweiz.

Lignende resultater kunne Atlas-eksperimentet fremvise. Ifølge talspersonen Fabiola Gianotti fandt fysikerne her tegn på en ny boson i området 126,5 GeV med en signifikans på 5,0 sigma.

Allerede tilbage i december 2011 var der stærke indikationer på dette fund. Her viste de første spor sig i dataene, da ekstra store mængder henfald klumpede sig sammen i netop 125-126 GeV-området.

Endnu er data ikke samlet, og derfor vil Cern ikke udelukke, at der kan være tale om en anden eksotisk partikel end netop Higgs-bosonen, som skal redegøre for, hvorfor nogle partikler har masse, mens andre ikke har.

På den front har Standardmodellen været udfordret, og dens berettigelse står efterhånden og falder med Higgs-partiklen.

Higgs-partiklens egenskaber udgør nemlig den bremseklods i Universet, som skal forklare, hvorfor f.eks. Z- og W-partikler har en tung masse, når fotonerne ikke har. For hvorfor fik nogle partikler en masse efter Big Bang, når andre ikke gjorde?

Det skal Higgs-feltet, bestående af Higgs-partikler forklare. Feltet virker som den bremseklods, der giver nogle partikler passe, afhængigt af, hvordan de vekselvirker med Higgs-partiklerne. Det kræver så igen, at Higgs-partiklerne har en bestemt masse for at regnestykket går op, men selv om 125 GeV er noget højere end de første krav til partiklen, går det fint an. Det ligger stadig inden for Standardmodellens rammer.

Læs også: Hvad gør Higgs-partiklen?

Faktisk har forskerne ved Atlas også detekteret et udsving i området ved 90 GeV, som tidligere var det område, fysikerne regnede med, at de skulle finde Higgs-partiklen. Endnu er forskerne dog ikke helt sikre på, hvad de kan have fundet her.

I de to eksperimenter, som er knyttet til den 27 km lange Large Hadron Collider-accelerator i Frankrig og Schweiz, har fysikerne især koncentreret sig om at se efter fotoner, W-, Z- og tau-partikler, som er nogle af de partikler, de regnede med, at Higgs-bosonen ville henfalde til.

Det var netop henfald af denne type partikler, der allerede før jul klumpede sig sammen og gav indikationer på, at der kunne være noget om snakken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skulle mene det er modsat, 4-5% består af stof du ser omkring dig.
25% består af mørkt stof som vi endnu ikke helt ved hvad er.
resterende 70% består af mørk energi som vi næsten intet fatter af.

Så sølle 4-5% af universet har gemt sig for os.

  • 0
  • 0

Kurt: Jeg er ikke fysiker, men jeg tror det skyldes den giver masse til visse andre partikler omkring sig (den masse vi kan observere).

Derudover kan noget jo sagtens have en høj masse, men stadig være ustabilt og utroligt svært at observere. Detektion har mere at gøre med henfald og hvordan den påvirker omgivelserne, end hvor høj en masse den har.

Men, jeg vil lade en fysiker komme med et bedre svar :)

Meget spændende!

  • 0
  • 0

Nu er det jo sådan at denne higgs partikel ikke vejer særlig meget. Den vejer 125 GeV. Ud fra den formel vi alle kender E = mc^2, finder man dens hvilemasse til kun 2,210^-25 kilogram. Så den kan sagtens gemme sig i de 5% masse :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten