CEPOS: Jes Søgaards kritik er fejlagtig – men jeg velkommer i dén grad debatten om corona-økonomi

 

Jonas Herby er specialkonsulent i CEPOS Illustration: Cepos

Dette er et svar på kronikken Corona-indsatsen er dyr – men det kan blive dyrere ikke at gøre noget

Står prisen for at redde mennesker fra at dø af covid-19-infektioner mål med omkostningerne, når man ser på, hvordan vi ellers prioriterer i sundhedssektoren? Dette er et yderst relevant spørgsmål at debattere og forholde sig logisk til, hvis vi som samfund vil sikre, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt.

Desværre har regeringen ikke fremlagt nogen officielle vurderinger, hvorfor tænketanke, professorer mv. må træde til og løfte debatten. 28. marts udgav jeg derfor et notat, hvor jeg opstillede et regnestykke ud fra de foreliggende oplysninger og meget forsigtige antagelser.

Mit notat viste, at nedlukningstiltagene mod corona-epidemien samlet er mindst fem gange så dyre pr. vundet leveår som det, vi normalt er villige til at betale. Allerede to dage senere, 30. marts, skrev Jes Søgaard (JS) i et debatindlæg, at jeg i min analyse overså vigtige elementer. Han mente ligefrem at kunne dokumentere, at prisen pr. vundet kvalitetsjusteret leveår (QALY) ved corona-tiltagene var lav i forhold til normale livreddende tiltag. Ud over at Jes Søgaards kritik er forfejlet, laver han selv grove antagelser i sine beregninger, som kalder på en kommentar.

Læs også: Kronik: Corona-indsatsen er dyr – men det kan blive dyrere ikke at gøre noget

Men lad mig først fremhæve, at jeg er meget glad for, at JS bidrager til debatten. Min holdning er, at regeringen har svigtet ved ikke at lægge scenarier frem, hvor den for hvert tiltag beskriver, hvilken effekt regeringen forventer, at tiltaget vil have. Det ville kunne kvalificere debatten og give offentligheden mulighed for at diskutere fornuften i regeringens tiltag.

Jeg har bl.a. i Berlingske kritiseret regeringen for ikke at lægge dokumentation frem, når tiltagene har alvorlige konsekvenser for borgernes frihed, samtidig med at Sundhedsstyrelsen ud fra sundhedsfaglige synspunkter ikke har kunnet støtte f.eks. begrænsningen af forsamlingsfriheden udendørs. I stedet er arbejdet med at vurdere tiltagene lagt over på enkeltpersoner som JS og mig.

Og nu til beregningerne. Først min egen.

Min beregning af pris pr. QALY

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at covid-19 uden nedlukningen ville medføre en overdødelighed på mellem 1.680 og 5.600 personer i epidemiens første bølge. Sundhedsstyrelsen forventer, at Danmark vil ligge i den lave ende af dette estimat, men jeg har alligevel – konservativt – regnet med midtpunktet (3.640) og endnu mere konservativt antaget, at nedlukningen redder alle patienter (dén antagelse kommer jeg tilbage til senere).

En patient der dør af covid-19 har i gennemsnit otte kvalitetsjusterede leveår tilbage (se mit notat for en gennemgang af beregningen), så i alt er gevinsten ved nedlukningen i et urealistisk optimistisk scenarie altså 29.120 QALY.

Der har været nævnt mange bud på det økonomiske tab som følge af covid-19 i debatten. Jeg har taget udgangspunkt i, at nedlukningen under første bølge frem mod sommeren koster ca. en halv finanskrise (finanskrisen kostede ca. 150 mia. kr.) — altså ca. 75 mia. kr. Dette foreløbige skøn må anses som forsigtigt i lyset af senere beregninger fra CEPOS og Nationalbanken. I alt giver det en pris pr. QALY på 2,6 mio. kr.

Dette bud er åbenlyst for lavt, da gevinsten i antal reddede leveår klart er overvurderet. Sundhedsstyrelsen vurderede 23. marts, at der var kapacitet i sundhedssektoren til at behandle alle covid-19-patienter selv uden en nedlukning. Så hvis (jeg kommer tilbage til dette hvis senere) hele strategien med nedlukningen ikke er at forhindre, at folk bliver smittet, men udelukkende at sikre, at sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet, som Kåre Mølbak fra SSI har sagt til Politiken, betyder det, at Sundhedsstyrelsens vurdering 23. marts groft sagt var, at ingen (altså ‘0’) covid-19-patienter ville blive reddet af nedlukningen.

Hertil er der dog mindst tre forbehold, man skal huske. For det første falder kvaliteten af behandlingen, jo nærmere man kommer kapacitetsgrænsen, for det andet er der konsekvenser andre steder i sundhedssektoren, som man skal regne med – disse effekter kan være store (da Folketinget i Nyrups tid indførte forældrebarsel døde 5.000 personer f.eks. for tidligt, fordi der opstod mangel på sygeplejersker).

For det tredje er der risikopræmien – hvis epidemien bliver værre end Sundhedsstyrelsens forventning, er det rart med lidt luft i kapaciteten. Ikke desto mindre er det oplagt, at det er for optimistisk at antage, at nedlukningen sikrer, at ingen dør, da vi allerede ved, at flere desværre er døde af covid-19.

Og så er der selvfølgelig usikkerhed om omkostningerne ved nedlukningen. Her er det vigtigste nok, at jeg alene har set på de økonomiske omkostninger. De mere personlige omkostninger, som nok især udsatte borgere – hvor børn f.eks. mister deres frirum i skolen – oplever, bør tælles med i en egentlig analyse. Hvad størrelsesordenen af disse omkostninger er, ved jeg desværre ikke, men det vil ikke overraske mig, hvis de er betydelige.

Jeg undervurderer altså som udgangspunkt de økonomiske omkostninger. De økonomiske omkostninger er selvklart også usikre og afhænger af, hvor længe landet er lukket ned. Min kollega har vurderet, at det økonomiske tab ved en nedlukning på 3-3½ måned er ca. 78 mia. kr. Dette er alene tabet ved, at folk ikke kan gå på arbejde og producere noget (dét økonomer kalder udbudschokket). Eventuelle tab som følge af faldende efterspørgsel fra udlandet kommer oveni (men som JS er inde på, og som jeg lige om lidt vender tilbage til, er det jo ikke en konsekvens af nedlukningen i Danmark).

Søgaards kritik

Med forudsætningerne på plads kan vi tage hul på JS’ kritik. JS hævder for det første, at jeg overser, at det økonomiske tab i Danmark også påvirkes af udlandet. Det er naturligvis en forfejlet kritik. Som skrevet ovenfor, svarer de 75 mia. kr., jeg anvender, til udbudschokket som følge af nedlukningen. Men JS har naturligvis ret i, at man kun skal medregne den del af omkostningen, der er direkte relateret til nedlukningen. JS’ regner selv med en omkostning på 100 mia. kr. i sit regnestykke med 10 pct. smittespredning., så han når faktisk frem til, at omkostningerne er en tredjedel højere end jeg.

For det andet hævder JS, at jeg overser, at nedlukningen har en dæmpende virkning på epidemiens spredning, og dermed både hvor mange danskere der smittes og måske dør af covid-19, og dens aftryk på nationaløkonomien. Men mit regnestykke bygger jo som nævnt på den meget vidtgående antagelse, at nedlukningen helt fjerner overdødeligheden.

Uanset hvad er det vigtigt for regnestykket, at man forholder sig til, hvad formålet med myndighedernes strategi egentlig er. Som nævnt tidligere, har Kåre Mølbak til bl.a. Politiken fortalt, at strategien ikke er at reducere antallet af smittede samlet set, men kun at sikre, at sundhedsvæsenets kapacitet ikke overskrides. Det samlede antal smittede skulle med denne udlægning på sigt være præcis det samme med og uden nedlukningen. Måske var det netop derfor, at arealerne af det røde og grønne forløb på sundhedsminister Magnus Heunickes Danmarks-kendte figur var præcis lige store.

Her er JS dog lidt undskyldt, fordi regeringens kommunikation af strategien har været mildest talt elendig (f.eks. sagde statsministeren på pressemødet 30. marts, at »Bliver færre smittet, vil færre dø«, hvilket jo reelt set ikke harmonerer med denne strategi). Ikke desto mindre er det dén strategi, der ligger til grund for mine beregninger. Hvis man mener, at strategien er forfejlet, må man vende skytset mod regeringen.

Man kan i princippet godt forestille sig, at strategien kan reducere det samlede antal smittede, nemlig hvis vi hurtigt får en vaccine, eller hvis man benytter nedlukningstiden til at udvikle andre strategier, som forhindrer smitte, f.eks. test, opsporing og isolation, som vil reducere R og dermed det samlede antal personer, som skal smittes. Men det ser jo ikke umiddelbart ud til at være regeringens strategi. Derfor er det ikke en del af benefit-siden i vurderingen af denne strategi, men derimod i vurderingen af en alternativ strategi.

Søgaards beregninger af pris pr. QALY

Der især tre ting der springer i øjnene i JS’ beregninger.

For det første antager JS, at det økonomiske tab ved nedlukningen er det samme, uanset hvor mange der smittes. Denne antagelse er ekstremt urealistisk. Hvis smittespredningen bliver 30 pct. (altså tre gange større end det Sundhedsstyrelsen forventer i første bølge), så skal landet være lukket ned i meget længere tid, for at man kan sikre, at sundhedsvæsenets kapacitet ikke bliver løbet over ende. Derfor vil de økonomiske omkostninger blive voldsomt meget større. Det tager JS ikke højde for, og derved bliver prisen pr. QALY i scenarierne med 20 pct. og 30 pct. smittespredning for lav.

For det andet antager JS også, at den effekt på smittespredningen, som nedlukningen har, er permanent. Det vil sige, at hvis man ikke smittes i første bølge, så bliver man aldrig smittet. Denne antagelse svarer ikke til myndighedernes forventning, hvor antallet af immune ventes at vokse efter første bølge. Derfor vil langtfra alle blive reddet, som JS forudsætter. Nedlukningen sikrer kun, at de alle får behandling.

For det tredje er Sundhedsstyrelsens vurdering, at 10 pct. vil blive smittet i første bølge uden de tiltag, der har ført til nedlukningskrisen. Det står JS frit for at ændre på den vurdering i sine beregninger, men hvis han mener, at 10 pct. er helt forfejlet, bør han igen vende sit skyts mod myndighederne. Det er trods alt deres tal, jeg anvender.

I virkeligheden er begge regnestykker forsimplede. Både JS og jeg har forsøgt at regne på den samlede effekt af nedlukningen. Det betyder, at vi kommer med gennemsnitstal for, hvad prisen pr. QALY er for hele nedlukningen. Det er imidlertid et mindre relevant spørgsmål i forhold til debatten.

Her er det langt vigtigere at se på, hvad effekterne er af det marginale tiltag. Hvilken effekt havde det f.eks., at man lukkede flere liberale erhverv (frisører mv.), når man i forvejen havde lukket skolerne, sendt de offentligt ansatte hjem og kraftigt opfordret private virksomheder til at arbejde hjemme (i CEPOS fik vi f.eks. besked på, at vi skulle arbejde hjemme fremover, allerede kl. 21:16 den 11. marts – kort efter statsministerens pressemøde).

Der er ingen tvivl om, at nedlukningen af bl.a. de liberale erhverv har meget store økonomiske omkostninger, mens effekten på smitterisikoen kan være meget beskeden (studiet fra Imperial College viste ret klart, at effekten af yderligere tiltag kan være meget afhængig af, hvad der tidligere er indført – og ofte er meget lille, hvis der allerede er indført restriktioner). Er den fortsatte lukning af frisører mv. isoleret set fornuftig ud fra en QALY-tankegang?

Og hvad med forsamlingsfriheden udendørs? Den har måske ikke store økonomiske konsekvenser, men fra et demokratisk synspunkt er omkostningerne i mine øjne betydelige. Og Sundhedsstyrelsen mente ikke, at en generel begrænsning af forsamlingsfriheden kunne begrundes fagligt. Var denne begrænsning isoleret set fornuftig, når gevinster og omkostninger sættes overfor hinanden?

Den slags er ekstremt svært at svare på for personer som JS og mig, der interesserer sig for dette spørgsmål, fordi regeringen ikke lægger konkrete vurderinger frem. Selvfølgelig kan den ikke præcist sige, hvad effekterne er. Og det forlanger jeg heller ikke. Jeg bebrejder den heller ikke, at den i begyndelsen gik hårdt til værks ud fra en forsigtighedstankegang. Men regeringen har langt flere ressourcer til at lave den slags estimater end JS og jeg tilsammen, og det er altså alvorligt, når man i et demokrati forbyder folk at udøve deres erhverv og at forsamles.

Så selvom jeg er uenig med Jes Søgaard, takker jeg alligevel for hans bidrag til debatten. Og så håber jeg, at vi kan være enige om, at regeringen bør fremlægge nogle vurderinger af gevinsterne ved de enkelte tiltag.

PS: Jeg har ovenfor ikke forholdt mig til det etiske i at sætte pris på leveår, som ellers er en debat, der synes at interessere mange. Vi må blot konstatere, at det – uanset hvor ubehageligt det er – er et vigtig input til prioritering af sundhedssektorens ressourcer, og at vi tidligere har set lægemidler blive afvist med henvisning til prisen.

F.eks. skrev Medicinrådet, da de i første omgang afviste lenalidomid som standardbehandling, at »Vedligeholdelsesbehandling med lenalidomid er kategoriseret som havende vigtig klinisk merværdi. Den nuværende pris er imidlertid meget høj og ude af proportion med den kliniske merværdi. Medicinrådet anbefaler derfor ikke lægemidlet til standardbehandling.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, man overbevises jo af ovenstående... Vi skulle have haft en 14 dages debat om rimeligheden i at gøre noget før vi gjorde noget! Eller også må man konstatere at nogle anskuelser i denne situation er noget nær ligegyldige, når de kommer fra en der med garanti aldrig vil være tvunget til at udføre triage skulle situationen blive som i Italien, Spanien osv. Beslutninger der muligvis vil plage vedkommende der træffer dem resten af livet. Det handler om mere end at redde nogle ældre mennesker nogle få år mere at leve... Det handler også om at vi som samfund overvinder dette uden at give køb på al moral af pengemæssige hensyn.

  • 16
  • 7

Poul Henning Kamp har en udemærket blog om problemet. Hvor han netop sætter fingeren på, hvad vi kan sige med statistik og specielt om præcition/usikkerhederne på hvad vi kan sige.

Det er bare sådan i øjeblikket, at forudsætningerne (fx kan vi slå virusen ihjel eller ej) har så store usikkerheder på max og min, at det for nuværende ikke vil give mening at offentliggøre dem. Med det data-materiale, og de forudsætninger man kan tillade sig at stille op på foreliggende grundlag (d. 2/4), har jeg en usikkerhed, der ligner en faktor 100.

  • 16
  • 1

Man kan også anskue det hele lidt mere enkelt:

Vores samfund bygger først og fremmest på, at det giver os alle sammen en tryghed at vi er et samfund. Hvis vi ikke prøver at redde alle der bliver syge, svinder tilliden til fællesskabet, demokratiet kollapser og anarkiet og jungleloven tager over.

Som medborger bør man ikke være bange for at ofre både guldhornene, Det Kongelige Teater og hele den danske sangskat, hvis det er dét der skal til for at redde et eneste liv. Der er intet i samfundet der er mere værd end et eneste menneske i nød.

Dén diskussion er der eddermame behov for at tage. Vi kan starte med at diskutere om CEPOS regnedrenge mon ikke er noget af det vi bedst kan undvære.

  • 16
  • 23

Jeg har svært ved at se hvorfor du antager, at nedlukningen under første bølge koster en halv finanskrise, kan du uddybe? Store dele af verden omkring os, er også lukket ned og resten i, eller på vej mod noget der mest minder om kaos, så for mange virksomheder, ser det ud til, at efterspørgslen er dykket markant. Hvorledes indgår det i dine beregninger?

  • 13
  • 2

Kære Jonas

Vil du forholde dig til følgende:

  • du opererer med en økonomisk effekt af nedlukningen der antager at uden nedlukning ingen effekt overhovedet. Mener du det er realistisk at hvis alle havde ladet som ingenting og behandlet så mange vi kunne ville COVID-19 ikke have haft nogle økonomiske konsekvenser?

  • du fokuserer for meget på hvor mange liv vi kan redde fra COVID-19 patienter hhv med og uden nedlukning. Men du glemmer det store billede, et sundhedsvæsen i knæ vil alt andet lige give en overdødelighed på mange andre områder og i alle aldersgrupper

Jeg er bange for at du har fortabt dig i nogle detaljer og glemt det store billede

Bedre held næste gang

  • 14
  • 2

du fokuserer for meget på hvor mange liv vi kan redde fra COVID-19 patienter hhv med og uden nedlukning. Men du glemmer det store billede, et sundhedsvæsen i knæ vil alt andet lige give en overdødelighed på mange andre områder og i alle aldersgrupper

Du kunne jo læse det her afsnit:

Hertil er der dog mindst tre forbehold, man skal huske. For det første falder kvaliteten af behandlingen, jo nærmere man kommer kapacitetsgrænsen, for det andet er der konsekvenser andre steder i sundhedssektoren, som man skal regne med – disse effekter kan være store (da Folketinget i Nyrups tid indførte forældrebarsel døde 5.000 personer f.eks. for tidligt, fordi der opstod mangel på sygeplejersker).

  • 6
  • 0

Hvad er det egentlig vi skal med disse beregninger? Slag-På-Tasken tal for at se om det halve giver mening?

Danmark er afhængig af den globale økonomi. Hvem skal vi afsætte vores services og varer til når andre lande har lukket ned? Danmarks økonomi er jo ikke forbrugsdrevet som i USA.

Så er det etikken. Lad os sige at vi kører videre med forventet optimal økonomi vs. behandling. Så ender vi i en situation hvor vi næsten alle skal miste eller bekymre os om at miste en eller flere nære familiemedlemmer eller venner i løbet af de næste 6 måneder, uanset deres nuværrende tilstand. Skal vi bare fortsætte at gå fuldtids på arbejde og være nærmest ligeglade med at moster Oda på 70 eller nabo Ole på 50, nu skal dø unødvendigt tidligt på trods af deres 30-50 år på arbejdsmarkedet med fuld skatte- og pensionsindbetaling? For sådan er det bare? Vil vi så stadigvæk bare arbejde videre og betale skat til velfærdssamfundet? Hvad skal vi så med et velfærdssamfund?

  • 7
  • 5

Det er vanvid at ing.dk vælger at lade trykke det sludder. Hvis ing.dk bliver ved med at ville trykke propaganda fra CEPOS så må vi se at få udskiftet ledelsen. Antagelser og grove beregninger hører ingen steder hjemme og slet ikke på ing.dk! Det er vanvid det han har gang i når vi har en situation hvor datamaterialet er så tyndt! Der findes ikke nøjagtige tal at udregne noget som helst ud fra, der er så mange faktorer der slet ikke bliver medtaget, desværre nok typisk for CEPOS. Vi ved at inkubationsperioden kan være lang, præcis hvor lang ved vi ikke, vi aner stadigt ikke hvad vi kigger ind i. Vi kan altså ikke lave en cost-benefit analyse ud fra det datamateriale vi har. Det er grotesk vanvid! Stop jer selv!

  • 8
  • 9

I modsætning til de fleste debattørere syntes jeg det er vigtigt at give spalteplads til meningsdannere i ing.dk, specielt når der indgår beregninger. OG jeg bifalder at ingeniøren bringer det.

Vi er vel ingeniøre og kan regne med udfaldsrum, og forholde os til præsenteret data, ikke?

Der indgår mange prioriteringer, beregninger, og valg i den nuværende krisehåndtering, at påstå andet er at stikke hovedet i sandet som en struds.

Hvis ikke man forholder sig til det faktum at valgene koster både menneskeliv og QALY og at disse har en pris så er man en del af flokmentaliteten. I den ekstreme ende kan vi bruge alle vores nuværende og fremtidige ressourcer på det her - og det kan så koste flere liv fordi vi bagefter ikke har råd til alm. pleje - der er ikke tale om uudtømmelige ressourcer.

  • 18
  • 4

Du kunne jo læse det her afsnit:

Det afsnit har jeg skam også læst. (Og imponerende iøvrigt at han lige får flettet en pointe ind om at forældrebarsel er så slemt at det slår folk ihjel ;) ) Problemet er ikke at det ikke er nævnt, problemet er, som jeg skriver, at Jonas ikke har forholdt sig til det.

Jonas er mere end villig til at forklare og justere hans regnestykke 2% her og der hvis og så fremt antallet af døde 80-årige er lidt højere eller lavere. Men de punkter der vælter hans regnestykke fuldstændig skøjtes der behændigt hen over.

Det problematiske er at Jonas i det hele taget opstiller et meningsløst regnestykke hvor usikkerheden er enorm for at fremme en ide om at kuren er værre end sygdommen og hvis bare folk nu kunne få lov at gå til frisøren og i biografen så ville alt nok gå fint med økonomien.

Men det passer jo ikke ude i virkeligheden. Folk ville alligevel have afholdt sig fra store offentlige forsamlinger. Store messer og events ude i verden var allerede aflyst inden regeringen greb ind på nogen måde. Og selvom dødeligheden måske ikke er så stor for folk i den arbejdsdygtige alder, så lur mig om det ikke kommer til at påvirke økonomien når en stor procentdel af arbejdsstyrken ligger hjemme eller på hospitalsgangene og gisper efter vejret i 3 uger.

Jonas er naturligvis glad for at vi "tager debatten", fordi det betyder at vi har købt hans præmis, og så kan vi ellers slås om justeringer i kolonnerne i hans regneark.

Men nej Jonas, vi vil ikke tage din debat op. Vi vil gerne snakke om hvordan vi kommer igennem denne krise bedst muligt og hvordan vi holder samfundet mest muligt i gang og giver det de bedste betingelser for at komme på ret køl igen bagefter.

  • 13
  • 5

Hej Anders Palm

Men nej Jonas, vi vil ikke tage din debat op.

Helt enig.

Folk ville alligevel have afholdt sig fra store offentlige forsamlinger. Store messer og events ude i verden var allerede aflyst inden regeringen greb ind på nogen måde.

Det spændende var jo også hvor hurtig en ellers fast CEPOS støtte DI ønskede direkte påbud, sådan at de såkaldte liberale erhverv kunne få fingrene ned i statskassen.

Og selvom dødeligheden måske ikke er så stor for folk i den arbejdsdygtige alder, så lur mig om det ikke kommer til at påvirke økonomien når en stor procentdel af arbejdsstyrken ligger hjemme eller på hospitalsgangene og gisper efter vejret i 3 uger.

Her kan vi jo nævne at en intensiv plads koster cirka 35.000 kr/døgn og over halvdelen af intuberede patienter får PTSD.

Det problematiske er at Jonas i det hele taget opstiller et meningsløst regnestykke hvor usikkerheden er enorm for at fremme en ide om at kuren er værre end sygdommen og hvis bare folk nu kunne få lov at gå til frisøren og i biografen så ville alt nok gå fint med økonomien.

Vi kan evt til se til CEPOS' mønstersamfund; USA. Det gik supergodt indtil det ikke gik godt mere. Nu har selv Trump mistet troen på at tale aktiekursen op og Covid ned. Men lad os se, når røgen letter, hvem der kom bedst økonomisk igennem krisen; USA eller Danmark.

  • 7
  • 5

Jonas Herby

Der er så meget i den kronik, der er komplet misforstået.

Kan vi nu ikke snart få slået fast at SSI valgte at bygge deres misforståelse om mørketal og dødelighed på en rapport fra WHO, der var baseret på en række meget tidlige ikke peer reviewed guestimater!

Fordi der aldrig fandtes de ekstreme mørketal man troede, så var COVID-19 heller ikke i nærheden af at være en slags lidt mere dødelig influenza med en dødelighed mellem 0.3% og 1%.

I dag ved vi meget mere on IFR (antallet af smittede der dør) CFR (antallet af diagnosticerede smittede der dør), fordi nu har vi rent faktisk videnskabeligt gennemførte forsøg.

Så hvorfor Jonas Herby vælger du ikke at analysere problemet?

Hvorfor påstår du at du regner konservativt ved at acceptere SSI's højeste tal?

Hvorfor regner du forøvrigt kun for foråret?

Hvad regner du med skal ske på vej mod flok immunitet?

Hvis du mener SSI også har ret i at 60% af befolkningen skal smittes og du samtidigt mener at det højeste tal er korrekt accepterer du så at du foreslår at 33.600 mennesker skal dø før der er flok immunitet?

Er du ligeglad med PTSD permanente lungeskader og risikoen for at Norge, Island, Færøerne, Tyskland og alle andre veldrevne stater som får kontrol med COVID-19 lukker for at rejse til og fra Danmark indtil der kommer en vaccine?

I 2017 brugte vi 183 milliarder på sundhedssektoren så i de kommende 18 måneder, hvor den i hovedsagen skal behandle COVID-19 så er de 183 milliarder vel i hovedsagen spildt ikke sandt?

Eller skal du hæve udgifterne til sundhedssektoren, så den normale kvalitet i relation til alt andet end COVID-19 bevares?

Hvis ja, hvad koster det?

Hvis nej, hvad koster det?

Er du godt klar over at Island for mindre end 14 dage siden afdækkede det Islandske mørketal og kom frem til 425%!

Det er 230% til 23000% mindre end hvad SSI stædigt har holdt fast i!

Sydkorea finder dagligt under 1% positive test og primært blandt indrejsende og blandt personer i optrævlede smittekæder.

Forstår du godt at flok immunitet indebærer at COVID-19 vil blusse småt op fra tid til anden?

Er du klar over at flok immunitet kun er en teori og vel at mærke en teori, der aldrig er afprøvet eller sandsynliggjort i en eneste peer reviewed forskningsartikel - læs det igen aldrig!!!!!

Tværtimod kender vi fra andre Corona vira masser eksempler på genopblussen, hvor folk gensmittes og der er videnskabeligt bekræftede eksempler på personer som har været smittet mere end een gang og sågar fra Islandsk studie fundet 40 mutationer og herunder en enkelt person, der samtidigt var smittet med to forskellige COVID-19 infektioner.

Har du selv fulgt med i hvad Imperial College nu mener efter deres første katastrofale rapport som du hylder?

Det har vendt 180 grader og det er derfor UK også har vendt 180 grader og desperat forsøger at komme tilbage til en situation som vi har i Danmark!

Jeg må bare sige at DØR, National Banken, SSI, Sundhedsstyrelsen og CEPOS har været gigantiske skuffelser i denne krise.

  • 10
  • 4

Det er helt forudsigeligt at Cepos skøjter hen over de grunlæggende problemer i deres analyser. Med deres klare neoliberale ideologiske udgangspunkt vil svaret på de emner de undersøger være givet på forhånd. Det værste er at de har enorm politisk indflydelse og derfor har fået særbehandling og som den eneste politiske tænketank fået prædikatet almennyttig organisation. Det betyder at alle deres støttebidrag er skattefri og vi dermed som skatteborgere alle er tvangsindlagt til inddirekte at støtte organisationen. https://cepos.dk/stoet-cepos/ Jeg savner svar fra Cepos på hvorfor de finder det rimeligt at modtage denne statstøtte når de i den grad plæderer for markedsfundamentalisme.

  • 8
  • 5

Her kan vi jo nævne at en intensiv plads koster cirka 35.000 kr/døgn og over halvdelen af intuberede patienter får PTSD.

Ud over det vil en ikke ubetydelig del af de læger og sygeplejersker der arbejder i et sundhedsvæsen under sammenbrud, med patienter der dør som fluer omkring dem, også pådrage sig PTSD - men igen er det jo ikke CEPOS problem at en stor gruppe tidligere produktive mennesker bliver ødelagt blot markedet overlever og aktionærerne kan få et udbytte. Personligt ville jeg anse det som helt fint hvis virksomhedsskatten blev sat op til 50% og udbytteskatten blev sat til 100% de næste 3 år.

  • 5
  • 7

Jonas Herby, CEPOS

  1. Hvordan kan det være at vi giver kræftbehandling af enhver art til personer over 70? Burde patiener i denne gruppe ikke bare blive parkeret på stærkt smertestillende resten af deres dage?

  2. Hvordan kan det være at en slemt skadekommende fra et uheld (f.eks. biluheld) ikke først skal vurderes af en økonom før sundhedspersonale kan gå i gang?

  3. Hvad er den virkelige agenda med disse beregninger?

  • 3
  • 8

Alt dette her drejer sig om et vigtigt estimat: Infection Fatality Rate Der er et published resultat her som mener den ligger på omkring 1.38% med 95% confidens i intervallet [0.38% ; 3.6%] for den alm. befolkning https://www.eurosurveillance.org/content/1...

Denne siger 0.66% for Wuhan, men 3.6% for Italien https://www.newscientist.com/article/22394...

Er der andre som har bedre estimater?

Ved 0.38% * 60% * 5.6mill. befolkning => 12.700 personers overdødelighed Ved 1.3% * 60% * 5.6mill. befolkning => 43.700 personers overdødelighed Ved 3.6% * 60% * 5.6mill. befolkning => 121.00 personers overdødelighed

Vi er på 139 dødsfald - der er godt nok langt igen .......

  • 4
  • 2

Fundamentale misforståelser gør desværre Jonas artikel ubrugelig som vurderingsgrundlag.

Jonas skriver: " Sundhedsstyrelsen har vurderet, at covid-19 uden nedlukningen ville medføre en overdødelighed på mellem 1.680 og 5.600 personer i epidemiens første bølge.

Nej, mellem 1.680 og 5.600 er hvad SST regner med at overdødeligheden kan begrænses til pga. nedlukningen, var der ikke blevet lukket ned var dødstalle ville ende langt højere.

Jonas har misforstået, hvad det er som SST mener med overdødelighed, i denne sammenhæng.

Overdødelighed i den omtalte rapport fra SST, er det antal ekstra døde som en given ny sygdom medfører over en periode, her 3 måneder. Dvs. hvis der uden sygdommen ville være døde 10.000 og der i stedet dør 11.680, så er overdødeligheden 1.680. Og det er vel at mærke under normale forhold, hvor sundhedssystemet fungerer normalt, altså hvor der ikke er for mange syge på en gang, således at folk dør fordi der ikke er sengepladser nok.

At det forholder sig således, kan man se på den måde intervallet 1.680 til 5.600 er beregnet. SST har brugt WHO's infektions fatalitets rate interval på 0,3% - 1%. 1.680 og 5.600 er henholdsvis 0,3% og 1% af de 580.000 forventede smittede i første bølge (det er det så ikke alligevel fordi SST har regnet forkert og brugt 560.000 i stedet for de rigtige 580.000).

WHO's infektions fatalitets rate interval på 0,3% - 1% er et globalt gældende tal, myndigheder i Italien, Spanien eller USA, havde samme interval at arbejde med, da SST skrev deres rapport.

Pointen i SST rapport er, at fordi vi lukkede ned, vil sundhedssystemet have kapacitet nok, til at håndtere alle behandlingskrævende tilfælde. Men selv i det scenarie vil der være nogle der dør, SST regner i deres rapport med, at det bliver mellem 1.680 til 5.600 som dør under første bølge (overdødeligheds intervallet).

Havde vi ikke lukket ned, ville dødstallet formodentligt være eksploderet, det var i hvert fald hvad man frygtede og grunden til, at der blev lukket ned.

Hovedproblemet her er, at Jonas ikke har forstået SST's rapport indhold , alle tal er forkerte, så artiklen ender desværre som en blanding af misinformation og nonsens.

  • 6
  • 0

Nicolai Hanssing "Alt dette her drejer sig om et vigtigt estimat: Infection Fatality Rate Der er et published resultat her som mener den ligger på omkring 1.38% med 95% confidens i intervallet [0.38% ; 3.6%] for den alm. befolkning https://www.eurosurveillance.org/content/1...

Denne siger 0.66% for Wuhan, men 3.6% for Italien https://www.newscientist.com/article/22394...

Er der andre som har bedre estimater?

Ved 0.38% * 60% * 5.6mill. befolkning => 12.700 personers overdødelighed Ved 1.3% * 60% * 5.6mill. befolkning => 43.700 personers overdødelighed Ved 3.6% * 60% * 5.6mill. befolkning => 121.00 personers overdødelighed

Vi er på 139 dødsfald - der er godt nok langt igen ......."

Eurosurveillance studiet er godt nok underligt skruet sammen og nærmest ulæseligt.

Her er virkelige tal.

AGE DEATH RATE confirmed cases DEATH RATE all cases 21.9% 80+ years old 14.8% 70-79 years old 8.0% 60-69 years old 3.6% 50-59 years old 1.3% 40-49 years old 0.4% 30-39 years old 0.2% 20-29 years old 0.2% 10-19 years old 0.2% 0-9 years old no fatalities

Princess Diamond var også en undtagelse, da alle blev testet og der derfor var tidlig smitte sporing og tidlig behandling og ikke mindst behandling af Japansk kvalitet.

I Danmark kan vi ikke aspirere til lignende præstationer, da vi faktisk ikke ser patienter før de er kritisk syge.

Udover alders bias, så er der andre tænkelige forhold som kraftigt påvirker overlevelseschancerne som fx at det er forholdsvist velhavende rejsende. Samt også kønsfordelingen, hvor mænd er lidt overrepræsenterede i antal diagnosticerede syge, men dør dobbelt så hyppigt som kvinder.

Per dags dato er der iøvrigt stadigt 331 aktive sager fra Princess Diamond og heraf 10 i kritisk tilstand, og det seneste dødsfald var 1 April.

1.54% af det totale antal smittede er døde og dør der fx 10 til, så kommer tallene meget godt til at ligne det almindelige billede med 3.5% CFR.

Median alderen på 58 skal sammenholdes med median alderen på 41.6år i Danmark.

Worldometer tallene vil stige kraftigt imod slutningen af pandemien.

Lidt samme situation som ses i Sydkorea, idet IFR og CFR vil nærme sig hinanden.

I SydKorea er best case CFR 1.7% svarende til at alle nuværende aktive sager klarer frisag og worst case CFR på 3% svarende til at nuværende aktive sager kun klarer sig ligeså godt som de allerede afsluttede sager.

Eurosurveillance studiet opfatter jeg som vås.

  • 7
  • 0

Er du ligeglad med PTSD permanente lungeskader og risikoen for at Norge, Island, Færøerne, Tyskland og alle andre veldrevne stater som får kontrol med COVID-19 lukker for at rejse til og fra Danmark indtil der kommer en vaccine?

De 'veldrevne' landes sucess stammer primært fra hvortidligt, og effektivt de indførte lockdown. For alle lande undtaget kina, er de daglige dødstal ca. konstant, efter at lockdown er indført. Koreas tal har lagt på ca. 7 om dagen i mere end en måned. Spørgsmålet er hvornår der kommer en vaccine... Hvis der går to år, så vil flok imunitet være opnået af naturlig vej. Så skulle vi måske overveje at rive plasteret af hurtigt, og få det overstået?. Et andet spørgsmål der også er svært at besvare er hvad den øgede dødelighed er ved at sundhedssystemet overbelastes.. Ifølge denne video er der kun 14% af dem der kommer i respirator der overlever.. https://www.youtube.com/watch?v=QnShqaHdYgo Hvad vil der ske hvis sundheds systemet blev overbelastet, og vi kun var istand til at give basal behandling, f.eks. ilt, IV væske, og panodil.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten