Centrale aktører: Sådan skal power-to-x bringes på skinner i Danmark

En flok centrale aktører fra energibranchen samt transport- og logistikbranchen har udarbejdet et konkret forslag til, hvordan vi hurtigt kan få sat gang i en ny, grøn industri i Danmark form af en satsning på produktion af flydende brændstoffer på basis af el og en kulstofkilde, også kaldet power-to-x.

For selvom politikerne ifølge sommerens klimaftale for energi og industri allerede har lovet at yde tilskud til PtX-teknologier og formulere en samlet strategi for PtX og CO2-fangst, udnyttelse og lagring (CCUS), så mener aktørerne, at der er brug for at handle nu – ikke mindst fordi landene rundt om os rykker på samme dagsorden.

Parterne bag rapporten mener ligefrem, at vi står ved en skillevej, hvor vi enten kan stille os tilfreds med at være leverandør af grøn strøm og dermed overlade forædlingen og PtX-produktionen til andre, eller kan tage del i industrialiseringen og være med at opbygge kompetencer på dette felt:

»Vores konklusion er, at vi skal investere i, at Danmark bliver rigere ikke kun på eksport af strøm, men også fremtidens grønne energiressourcer i form af PtX-produkter,« hedder det i rapportens begrundelse for at komme med sine anbefalinger.

Power-to-x paradokset

Forslagene tager udgangspunkt i, at PtX har potentiale til at kunne producere grønne brændstoffer til de svære sektorer som tung transport, luft- og skibsfart, men at de grønne brændstoffer endnu er alt for dyre i forhold til fossile alternativer.

Derfor skal omkostningerne ved PtX ned, men det kan kun ske, hvis efterspørgslen stiger, men det gør den omvendt ikke, så længe produktet er dyrt – noget, man kalder power-to-x-paradokset.

Derfor skal en kommende PtX-strategi støtte hele værdikæden fra produktion og til anvendelse af PtX-produkterne. Anbefalingen lyder på, at staten skal afsætte ca. 10 mia. kr. i perioden 2021-2030 dels til denne kickstart, dels til via udbud at industrialisere PtX-produktionen samt at understøtte teknologiskiftet i de sektorer, der skal anvende PtX-produkterne.

Værdikædeprojekterne skal sikre at, der er etableret samlet ca. 0,5 GW elektrolysekapacitet senest i 2026.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Markedsudbud af produktion af PtX-produkter kan efterfølgende videreføre udbygningen af produktionskapacitet for både brint og andre PtX-produkter, så der opføres yderligere ca. 2,5 GW elektrolysekapacitet frem mod 2030.

De samlede investeringer vil ifølge rapporten beløbe sig til 25-35 mia. kroner, hvor investorer og aktører så skal klare resten.

Vil kræve 3 GW elektrolysekapacitet

Forslagene tager udgangspunkt i, at de nye brændstoffer tilsammen skal levere en CO2-reduktion på 2,5 mio. ton på tværs af vejtransport, luft- og skibsfart. Heraf vil ca. 1,5 mio. tons bidrage til reduktion af nationale emissioner i 2030 og dermed tælle med i 70 pct.-målet. Cirka 1 mio. ton vil nedbringe emissionerne fra skibe og fly, der afgår fra Danmark og derfor ikke kan godskrives det danske klimaregnskab.

Dette ambitionsniveau vil ifølge rapporten kræve produktion af cirka 0,35 mio. ton brint i 2030, hvilket igen vil kræve etablering af ca. 3.000 MW elektrolysekapacitet. Til sammenligning er der i dag i alt 34 MW elektrolysekapacitet under opførelse.

Denne elektrolysekapacitet vil forøge det grønne elbehov med 10 TWh, svarende til ca. 2,5 GW havvindkapacitet, hvilket stiller store krav til udbygningen af vedvarende energi.

Udnævn en PtX-minister!

Ud over denne nationale kickstart skal strategien også indeholde en international indsats omkring etablering af regler og markedsrammer for at øge efterspørgslen efter PtX-produkter og -teknologi.

Og endelig skal der sørges for en handlekraftig, politisk og administrativ styring af området, hvor erhvervslivet løbende involveres og tages med på råd om fremtidige tilpasninger af PtX-strategien.

Blandt andet foreslår man, at der skal udnævnes en minister, der specifikt får til ansvar at drive udviklingen inden for PtX, og så skal der nedsættes en taskforce, der skal følge strategien og løbende rapporterer til såvel regeringen og Grønt Erhvervsforum om fremdrift og evt. behov for nye beslutninger.

Nettariffer bør følge geografien

Rapporten peger også på, at tarif- og nettilslutningsmodeller skal udvikles, således at for eksempel elektrolyseanlæg skal betale en tarif, der reelt afspejler den belastning og aflastning, som de kan tilbyde nettet og energisystemet i øvrigt.

Konkret foreslår man derfor at tillade geografisk differentierede forbrugstariffer, som kan give incitament til, at forbruget lægges der, hvor det kræver mindst mulig netudbygning.

Anbefalingerne peger også på, at der bør sikres tilstrækkelig grøn CO2 til fremtidig produktion af PtX-produkter.

Det skal ske gennem ambitiøse strategier for hhv. CCU og CCS, der sammentænkes med PtX-strategien, samt ved fokuseret udmøntning af de afsatte midler til CO2-fangst ved grønne punktkilder.

Ros for trinvis opskalering

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet roser rapporten fra aktørerne og Dansk Energi for at sætte fokus en trinvis opskalering af PtX-produktionskapaciteten:

»Det er vigtigt at signalere, at vi ikke kan det hele på én gang, men at teknologierne og samspillet imellem dem både skal have tid og støtte til at udvikle sig. Samtidig er det også meget positivt, at man tager fat i at udvikle hele værdikæden og altså også stimulerer efterspørgslen efter de grønne brændstoffer,« siger han.

Brian Vad Mathiesen peger på, at også IDA’s seneste klimaplan, IDA Klimasvar og det fælles forståelsespapir fra en lang række aktører fra februar i år anbefaler en klar satsning på PtX.

»Og så noterer jeg mig, at man også anbefaler at få udviklet nye tarif- og nettilslutningsmodeller, hvilket er helt nødvendigt, hvis man skal nedbringe prisen på grøn brint, hvor tarifferne i øjeblikket udgør 20 pct. af omkostningen, « påpeger Brian Vad Mathiesen.

Det er brancheorganisationen Dansk Energi, der har taget initiativ til at samle centrale virksomheder på tværs af hele værdikæden med henblik på at komme med konkrete anbefalinger til en power-to-x strategi.

De øvrige virksomheder er: Andel, Cowi, Danfoss, Dansk Industri, DSV Panalpina, Energinet, Haldor Topsøe, ABB Power Grids Denmark A/S, Hitachi ABB, Københavns Lufthavne A/S, Maersk, Norlys,SAS Danmark, Dansk Shell, Siemens Energy, Vattenfall Danmark, Yara Danmark A/S og Ørsted.