Celle fra menneske + vandmand = levende laser

En laserstråle kan nu skabes i levende væv, endda i en menneskecelle. Den levende, menneskelige laser er dermed en realitet.

Ingen ved endnu, hvordan man bedst kan få nytte af sådan en ting. Men de første bud lyder på, at det kan give kroppen en bedre mulighed for at kommunikere med omverdenen, altså vedrørende kroppens sundhedstilstand. Det fremgår af en forskningsartikel i det ansete magasin Nature Photonics.

Lasercellen er opfundet af forskere ved Harvard Medical School og Massachusetts General Hospital i Boston. Cellen er frembragt ved at gen-modificere menneskelige leverceller med et gen fra en vandmand, så de producerer et grønt, selvlysende protein, skriver magasinet Technologyreview.

Efter at lasere har eksisteret i et halvt århundrede er det nu lykkedes af konstruere en biologisk laser - endda i en menneske-celle, som er forbedret med et arveanlæg fra en vandmand. Dermed kan cellen producere et selvlysende protein, som kan bringes til at 'lase', hvis man lyser på det. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Proteinet har samme funktion i den menneskelige lasercelle som det, man kalder Gain Medium i andre lasere. Det er altså den del af laseren, som forstærker lysenergien.

Den næste del, der skal til, er en optisk cavitet. I andre lasere er det et rum med spejle i enderne, hvor lysenergien kan vokse i intensitet, mens der tilføres energi. I den menneskelige laser blev det til, at laser-cellen blev puttet ind i et kraftigt reflekterende hulrum, som netop har plads til én celle.

Cellen tager ikke skade af at lase

Bemærkelsesværdigt er, at menneskecellen ikke tog skade af eksperimentet. Den levede videre efter at have fungeret som laser i længere tid, skriver forskerne i artiklens resumé.

Det var dog nødvendigt med et ikke-levende, teknisk element for at få laser-cellen til at virke som laser - det skinnende hulrum. Og et teknisk element mere af den slags skulle til, nemlig den del, der skal tilføre energien. Forskerne brugte deres mikroskop til at 'pumpe' lasercellen med lysenergi. Men de erkender, at den metode ikke er praktisk på længere sigt.

Lasere kan pumpes med elektricitet eller lys. Andre forskningsgrupper har imidlertid konstrueret lyskilder og elektriske dioder, der er biokompatible og kan implanteres i levende dyr. Det er sket både på University of Illinois og på Tufts University i Boston.

Så hele ideen om en menneskelig laser-biosensor er måske ikke så fjern og fremtidsagtig. En hybrid, levende/ikke-levende sensor, som kan anbringes under huden, kan måske blive en effektiv sladrehank, der fortæller, hvordan blodets del-elementer har det, skriver Technologyreview.

Dokumentation

Artikel i Technology Review
Forskningsartikel om menneskelig laser-celle (koster godt 100 kr)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis ikke det er fordi, at den virkelig verden nogen gange overgår fantasien, så kunne det her næsten have været en 1. aprilsnar.

  • 0
  • 0

Spændende.

Kan ikke helt forstå hvordan cellen ikke tager skade.

Spændende at se hvor dette kommer til at føre os hen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten