CCS-anlæg fjerner CO2 fra atmosfæren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

CCS-anlæg fjerner CO2 fra atmosfæren

Det klimarigtige svar på den større og større mængde kul, som vil blive forbrændt på verdensplan frem mod år 2030, er den såkaldte CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage).

Som navnet antyder, går teknologien ud på at opfange den CO2, der dannes ved kulforbrænding - og fra andre fossile brændsler - og derefter lagre den i undergrunden.

Kritikerne af teknologien, som for eksempel professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, angriber konceptet for at øge brændselsforbruget, idet der både skal bruges energi til at opfange CO2 og til at lagre den. Pengene til udvikling af teknologien skulle man hellere bruge til vedvarende energiformer, og udsigterne til et operationelt CCS-anlæg fortaber sig i røgen, forlyder det.

CCS i Nordjylland

Men hos Vattenfall mener man, at det er nødvendigt at satse på både vedvarende energi og CCS, hvis drivhuseffekten skal begrænses i tide.

Selvom man netop har måttet udskyde et projekt med CCS på det kulfyrede kraftværk Nordjyllandsværket på grund af finanskrisen, er projektleder Marius Noer ikke i tvivl om, at der er store gevinster at hente ved CCS.

Der er tre former for CCS-teknologi. En af dem er den såkaldte efter-forbrænding, og det er den teknologi, der er planlagt til Nordjyllandsværket.

»Metoden går ud på at udskille CO2 fra røggassen efter forbrændingen i kedlen ved hjælp af en amin-art, som binder 90 procent af kuldioxiden. Den proces kræver, at der bruges energi til at få aminen til at frigive CO2 igen. Medtager man den energi, som skal bruges til at komprimere CO2, så den kan lagres, løber det i alt op i et merforbrug af brændsel på cirka 20 procent. Så jo, metoden bruger energi,« siger Marius Noer.

CO2-neutral biomasse

Han forventer dog, at teknologiudviklingen vil medføre en væsentlig reduktion af såvel energiforbruget som anlægsinvesteringen.

»Tanken er, at vi tilfører op til 30 procent biomasse under forbrænding. Selvom biomasse også udleder kuldioxid, er den CO2-neutral, fordi den har optaget samme mængde CO2 fra atmosfæren under væksten. Og da vi jo også lagrer CO2 fra biomassen, kan vi trække det fra i regnestykket. Netto vil vi kunne hale 500.000 ton CO2 ud af atmosfæren på Nordjyllandsværket,« siger han.

Marius Noer anslår, at et kommercielt kraftværk med CCS-anlæg, som også brænder biomasse, kan stå færdigt cirka i år 2020. De første demonstrationsanlæg vil være klar omkring år 2015. Vattenfall har selv sådan et anlæg undervejs i Tyskland, og det er herfra, teknologien vil blive overført til Nordjylland.

Fakta: CSS-teknologi

Der er tre former for CCS-teknologi, alt efter hvornår eller hvordan man hiver CO2 ud af processen.

Før-forbrændingsmetoden baserer sig på en kemisk udskilning af CO2 før forbrændingen.

Oxy-fuel-teknologien er en proces, hvor forbrændingen sker i ren ilt, hvilket indebærer, at slutproduktet bliver vanddamp og ren CO2, der så nemt kan lagres.

Efter-forbrænding er en metode, der udskiller CO2 fra røggassen efter forbrændingen i kedlen ved hjælp af en amin-art, som binder 90 procent af kuldioxiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den 28. juni 2007 oplyste Ingeniøren, at ved forsøgsanlæget hos Vestkraft var kommet ned på at anvende 3,7 GJ per isoleret ton kuldioxid.
Hvilke tal opnåede Nordjyllnadsværket, og hvordan fordelte energien sig mellem varmeenergi og elektricitet?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten