Nasas mission til Saturn nærmer sig sin afslutning.
Mandag aften sendte Cassini fra en afstand af 119.000 km et farvelkys til den store måne Titan, hvor Cassinis ledsager – den lille europæiske Huygens-sonde – helt spektakulært landede i 2005.
For Cassini var det dog et dødskys, da den svage tyngdemæssige påvirkning var nok til at sende sonden på kollisionskurs mod Saturn.
Dødskysset er dog ganske overlagt. Ved at ende missionen på den måde undgår man, at Cassini på et eller andet tidspunkt vil kunne forurene den isdækkede Saturnmåne Enceladus, som er kandidat til have ekstraterrestrisk liv.
Jeg har fulgt Cassini intenst, siden rumsonden ankom til Saturn i 2004 - syv år efter dens opsendelse i 1997. Allerede i maj, da sondens Grand Finale begyndte, tog jeg en personlig afsked med Cassini og dens makker Huygens, som i 2005 landede på den største måne i Saturnsystemet, Titan. Læs også: Tak for alt, Cassini og Huygens Min kollega Hanne Kokkegård samlede ved samme lejlighed op på de største videnskabelige bedrifter fra Cassini og Huygens. Læs også: Nasas Cassini-mission nærmer sig sin afslutning: Få overblik over 20 års mission Farvel til Cassini
Raketmotor overmandes af Saturns kræfter
Tirsdag formiddag var Cassini længst borte fra Saturn i sit kredsløb i en afstand af ca. 1,3 millioner kilometer og på kurs til igen at dykke under Saturns ringe, som rumsonden havde gjort 21 gange tidligere siden slutningen af april.
Under de foregående fire sidste kredsløb har Cassini skrabet til det yderste af Saturns atmosfære i en afstand helt ned til 1.600 kilometer.
Men med dødskyssets hjælp vil det denne gang ende med, at Cassini fredag kl. ca. 12.30 kommer helt ind i Saturns atmosfære.
Sonden vil tænde sin raketmotor for at holde antennen orienteret direkte mod Jorden, så data kan sendes tilbage. Men allerede efter et minut vil det være umuligt for motoren at holde sonden rigtigt orienteret, da kræfterne ved Saturn overgår motorens formåen.
Antennen vil begynde at pege væk fra Jorden, og det vil være med slut med at modtage signaler fra Cassini, der kort efter vil brænde op som en meteor hen over Saturn.
Prøver af atmosfæren
Under sin sidste tur ned mod Saturn vil Cassini bl.a. med sit 'Ion and Neutral Masse Spectrometer' (INMS) tage prøver af Saturns atmosfære,
Data sendes direkte tilbage til Jorden med en hastighed på 27 kilobit pr. sekund. Her modtages de 82 minutter senere
Lidt i klokken 14 (dansk jordtid) er missionen endeligt slut - det eksakte tidspunkt afhænger af den usikkerhed, der er knyttet til tætheden af atmosfæren på Saturn, som det bliver Cassinis allersidste opgave at give mere viden om.
I alt 293 omløb vil det være blevet til for Cassini siden april 2004.
Nasa har produceret denne lille video om missionens afslutning
