Cassini måler til det sidste på sin dødsrute
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Cassini måler til det sidste på sin dødsrute

Cassini final orbits
Cassinis mission ved Saturn blev bragt til afslutning med 20 ring-grazing orbits, hvor rumsonden nærmest skrabede til Saturns ringe, efterfulgt af 22 Grand Finale Orbits, hvor sonden dykkede ind under ringene. Det sidste omløb slutter 15. september, hvor Cassini styrter ned i gasplaneten.

Nasas mission til Saturn nærmer sig sin afslutning.

Mandag aften sendte Cassini fra en afstand af 119.000 km et farvelkys til den store måne Titan, hvor Cassinis ledsager – den lille europæiske Huygens-sonde – helt spektakulært landede i 2005.

Her ses alle Cassinis kredsløb om Saturn fra 30. juni 2004, hvor rumsonden ankom, til 15. september 2017, hvor missionen slutter. Med rødt er vist kredsløbet for den største måne, Titan, og med hvidt kredsløb for de seks mindre måner, der er tættest på Saturn. (Grafik: Nasa)

For Cassini var det dog et dødskys, da den svage tyngdemæssige påvirkning var nok til at sende sonden på kollisionskurs mod Saturn.

Dødskysset er dog ganske overlagt. Ved at ende missionen på den måde undgår man, at Cassini på et eller andet tidspunkt vil kunne forurene den isdækkede Saturnmåne Enceladus, som er kandidat til have ekstraterrestrisk liv.

Raketmotor overmandes af Saturns kræfter

Tirsdag formiddag var Cassini længst borte fra Saturn i sit kredsløb i en afstand af ca. 1,3 millioner kilometer og på kurs til igen at dykke under Saturns ringe, som rumsonden havde gjort 21 gange tidligere siden slutningen af april.

Under de foregående fire sidste kredsløb har Cassini skrabet til det yderste af Saturns atmosfære i en afstand helt ned til 1.600 kilometer.

Men med dødskyssets hjælp vil det denne gang ende med, at Cassini fredag kl. ca. 12.30 kommer helt ind i Saturns atmosfære.

Sonden vil tænde sin raketmotor for at holde antennen orienteret direkte mod Jorden, så data kan sendes tilbage. Men allerede efter et minut vil det være umuligt for motoren at holde sonden rigtigt orienteret, da kræfterne ved Saturn overgår motorens formåen.

Antennen vil begynde at pege væk fra Jorden, og det vil være med slut med at modtage signaler fra Cassini, der kort efter vil brænde op som en meteor hen over Saturn.

Prøver af atmosfæren

Under sin sidste tur ned mod Saturn vil Cassini bl.a. med sit 'Ion and Neutral Masse Spectrometer' (INMS) tage prøver af Saturns atmosfære,

Data sendes direkte tilbage til Jorden med en hastighed på 27 kilobit pr. sekund. Her modtages de 82 minutter senere

Lidt i klokken 14 (dansk jordtid) er missionen endeligt slut - det eksakte tidspunkt afhænger af den usikkerhed, der er knyttet til tætheden af atmosfæren på Saturn, som det bliver Cassinis allersidste opgave at give mere viden om.

I alt 293 omløb vil det være blevet til for Cassini siden april 2004.

Nasa har produceret denne lille video om missionens afslutning

Kommentarer (1)