Carlsberg samler digital tvilling i MES: Data om 28 bryggerier i ét system
Hver dag ruller der millioner af flasker og dåser med Carlsbergs logo rundt på conveyor-bånd verden over. Men hvilke af de 28 forskellige bryggerier, som Carlsberg driver i Europa og Asien, er egentlig hurtigst fra rå byg til færdige pilsnere, og hvem passer bedst på maskiner og procesanlæg?
Det bliver Carlsbergs produktionsledere meget klogere på, når de i løbet af de kommende to år får implementeret et nyt fælles MES (manufacturing execution system, red.), der løbende opdateres i realtid.
