Det blev til »en lille sejr« for i alt 40 europæiske organisationer og mikrobryggerier, som for godt halvandet år siden iværksatte en kampagne mod tre patenter, udstedt til bryggerigiganterne Carlsberg og Heineken.
Ved to separate offentlige høringer på det europæiske patentkontor EPO i München i sidste og forrige uge blev to af patenterne nemlig indskrænket. Det faldt i god jord hos modstanderne.
»Det var en relativt klar problemstilling, og de østrigske småbryggerier er meget glade,« fortæller Erling Frederiksen, som er dansk talsmand for det europæiske netværk No Patents on Seeds.
Han var til stede under den ene høring og er selv kun moderat tilfreds, da han gik efter helt af få fjernet patenterne. Han finder det uhørt, at man overhovedet kan udtage patenter, der vedrører planter.
Patenterne gik på tre typer muteret byg, som de store bryggerier fik patenteret hos EPO for halvandet års tid siden.
Det første patent dækkede i første omgang nogle sites i planten, som blandt andet indeholder et enzym, der er involveret i nedbrydningen af fedtstoffer under maltningen. Carlsbergs forskere havde gennem en årrække arbejdet på at få inaktiveret enzymet, da øl brygget på denne type malt kan forlænge øllets holdbarhed uden at medføre en harsk smag, og tværtimod give øllet en friskere smag.
Det andet patent dækkede ligeledes nogle områder i planten, som blandt andet indeholder et enzym, som også bidrager til en bestemt uønsket majsagtig bismag. Normalt betyder det, at den spirede grønmalt skal »kølles« ved høje temperaturer gennem længere tid for at få fordampet denne forbindelse. Samtidig skal bryggeren koge urten i længere tid. Men ved at inaktivere enzymet har man ikke brug for nær så høje temperaturer under maltningen. Det betyder, at bryggerierne kan spare en masse energi og slippe for en bismag i øllet.
Indskrænkningen af patentet betyder nu, at bryggerierne ikke længere har patent på de »områder« i planten som indeholder de udløsende faktorer, men kun har patent på den specifikke mutation, der knækker det pågældende enzym. Det betyder blandt andet, at sidegevinster ved andre mutationer i dette område af planten ikke længere er indeholdt i patentet, og at andre i princippet kan opnå samme fordele, hvis de rammer lignende enzymer, som har samme egenskaber.
Sagen rammer ned i diskussionen om, hvorvidt det skal være muligt at »patentere naturen«.
Som Ingeniøren skrev ved de grønne kampagners begyndelse for halvandet år siden, var EU’s ministerråd ligeledes ude at pointere, at planter og dyr, der stammer fra overvejende biologiske processer, ikke bør kunne patenteres.
Men hvad ligger der så i »biologiske processer«? Klarhed over området blev også dengang efterlyst af tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som i Ingeniøren fortalte, at han havde tiltro til, at EPO snart fik justeret ind efter rådets anbefalinger.
Men modstanderne blev skuffede, da EPO kom med sine nye retningslinjer i slutningen af juni 2017. I dem fremgik det nemlig endnu tydeligere, at det var muligt at udtage patent på planter, der var blevet til ved traditionel planteforædling. Det mener Erling Frederiksen.
»Godt nok er omfanget af patenterne nu reduceret, men problemstillingen med monopoler og patenter på planter består fortsat,« siger han med henvisning til EPO’s retningslinjer, hvor der står, at:
»Transgene planter og teknisk inducerede mutanter er patentérbare, mens produktioner af traditionel forædling ikke er. Både målrettede mutationer, fx med Crispr/Cas, og tilfældig mutagenese såsom UV-inducerede mutationer er sådanne tekniske processer.«
Den formulering får Erling Frederiksen til at frygte et patenterbart fødevaresystem.
»Vi frygter et skråplan. Hvis Carlsbergs og Heinekens patenter kommer til at danne præcedens er det meget uheldigt, for de store bryggerier har nærmest monopollignende tilstande i forvejen,« siger Erling Frederiksen.
Ifølge forskningsdirektør på Carlsberg-laboratoriet, Birgitte Skadhauge, er afgørelsen ved høringerne »fin nok«.
»Det kan vi godt leve med, og vi respekterer naturligvis EPO’s beslutning,« siger hun og regner med samme udfald, hvad angår et tredje patent, der skal til høring i februar og omhandler et »dobbelt knock-out« af gener i en bygplante.
Hun forklarer, at hun bestemt ser deres bygplanter som en teknisk opfindelse, da det har taget 10 til 15 år med kemikalier, petriskåle og testmarker for at nå frem til de ønskede egenskaber.
»Hvad angår det første patent, hamrede vi nærmest kerner fra morgen til aften fra 2001 til 2003 for at få ram på disse enzymer. Herefter skulle de opformeres og testes i alle leder og kanter, og vi skulle sikre os, at udbyttet på markerne blev lige så stort som andre sorter på markedet. Det har taget rigtig lang tid og været rigtigt dyrt,« siger Birgitte Skadhauge og fortsætter:
»Nu er patenterne jo heller ikke skjulte dokumenter. Alle kan se, hvad vi har gjort, og så kan de måske på samme måde finde lignende egenskaber i andre mutationer. Vi synes, at patentet delagtiggør omverdenen i vores arbejde,« siger forskningsdirektøren.
Men her mener de grønne organisationer, at det europæiske plantenyhedsbeskyttelsessystem burde være alt rigeligt.
Det sikrer, at planteforædleren får royalties, hvis planten bliver videreforædlet, og at landmænd frit kan købe og dyrke sorten. Ligger der et patent, skal man have lov først, hvilket både kan være dyrere og mere omstændeligt, forklarer Erling Frederiksen.
»Det betyder, at der bliver lagt flere blokader ind for videreudvikling, end det tilstedeværende plantenyhedsbeskyttelsessystem giver plads til,« siger han.
Hvad mener du? Skal det være tilladt at optage patent på mutationer i traditionelt forædlede planter, eller skal det kun gælde de gensplejsede? Giv dit besyv med i debatten nedenfor.
