Canada satser på udvikling af smeltet salt-reaktor

Illustration: Terrestrial Energy

Med en investering på 96 mio. kroner har den canadiske regering sikret sig, at virksomheden Terrestrial Energy kan gå videre med udviklingen af deres smeltet salt-reaktor af typen “Integral Molten Salt Reactor” eller bare IMSR.

Terrestrial Energy skal selv investere 440 mio. kroner og garantere, at der bliver oprettet 186 faste stillinger og 52 studiejobs i forbindelse med udviklingsarbejdet.

Canada har i dag 19 kommercielle atomreaktorer med samlet 13,5 GW. Reaktorerne er af typen pressurized heavy-water reactor (PHWR) i et egenudviklet design. Det forventes, at mindst ti af reaktorerne vil være i drift indtil 2050.

Principtegning bag teknologien for Terrestrial Energys IMSR. Illustration: Terrestrial Energy

I mellemtiden har den canadiske regering besluttet at fremskynde udviklingen af såkaldte SMR'er (Small Modular Reactor):

»SMR'er er en "game-changing" teknologi med potentiale til at spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer,« siger Canadas minister for naturressourcer, Seamus O'Regan i forbindelse med bevillignen.

Lav beriget uran

I den smeltet salt-reaktorer, som Terrestrial Energy arbejder med, består brændslet af lavt-beriget uran, hvilket betyder under fem procent af isotopen Uran-235.

Teknologien i IMSR tager udgangspunkt i smeltet salt som både brændsel og kølemiddel. Selv enheden kan genere 400 MW termiske energi, som kan omdannes til 197 MW elektrisk energi.

Selve kernereaktionen er modereret med grafit-stave, og brændsel kan løbende fyldes på uden af skulle åbne selve reaktoren. Det forventes, at selve reaktorkernen har en levetid på syv år.

Terrestrial Energy hævder, at designet, der bygger på en testreaktor fra det amerikanske forskningslaboratorium Oak Ridge National Laboratory, ikke kan få kernereaktionen til at løbe løbsk, da smeltet salt er termisk meget stabilt.

Danskere satser på Holland

Som det nok er de fleste bekendt, så har Danmark i mere end 35 år ikke haft en officiel politik for udvikling af atomkraft i Danmark.

Alligevel satser to danske udviklingsvirksomheder, Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics, begge på at udvikle reaktorer baseret på lignende teknologi som Terrestrial Energy.

Copenhagen Atomics, der bruger smeltet salt som kølemiddel og thorium som brændsel, er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at samarbejde med lande, hvor der enten allerede er atomkraft, eller hvor der er lydhørhed for, at atomkraft fra smeltet salt-reaktorer kan få en rolle i forbindelse med udfasning af fossile brændsler.

I et nyt blogindlæg her på ing.dk, fortæller Thomas Jam Pedersen, der er bestyrelsesformand for Copenhagen Atomics, at danske politikere gennem flere år har takket nej til en stående invitation til at besøge virksomheden for at høre mere om mulighederne for at udnytte atomkraft i en anden version end den, der tilbage i 1985 blev sagt nej til politisk.

»Vi har for år tilbage mødtes med flere af politikerne - også nogle af dem som sidder i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, og de har bag lukket dør fortalt os, at de synes, det vi laver er vigtigt, men vi skulle være klar over, at det ville være politisk selvmord at bringe det op på deres partis landsmøde. Så vi har ikke opgivet alt håb om thorium energi i Danmark - i en fjern fremtid,« skriver Thomas Jam Pedersen blandt andet i indlægget, som kan læses her.

I stedet kigger Copenhagen Atomics mod Holland som et af de mest sandsynlige lande, hvor godkendelsesmyndigheden vil begynde at uddanne medarbejdere til evt. at kunne godkende thorium smeltet salt-reaktorer.

Man er også i dialog med myndigheder i USA og Canada, hvor man allerede i dag er i gang med at uddanne medarbejderne.

I en pressemeddelelse i forbindelse med den canadiske bevilling, siger Simon Irish, der er administrerende direktør hos Terrestrial Energy:

»Canadas regering har et klart mål med at støtte SMR'er, og den anerkender de store industrielle og miljømæssige gevinster, der kommer fra nuklear innovation.«

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har man ikke brugt reaktorer med smeltet salt i ubåde ?

Nej, det der kommer nærmest er reaktorer kølet med smeltet metal.

Med hensyn til MSR er saltets anioner et problem, da man dybest set hænger på F der er noget skab rent kemisk. Flour er til gengæld meget stabilt i reaktorsammenhæng. Jeg ser problemet med at udvikle materialer der er stabile under realistiske driftsbetingelser (rødglødende floursalt, massivt neutronflux) som det primære problem der skal løses før MSR bliver en realitet. Det andet næsten lige så store problem er udvikling af robuste metoder til kontinuert at holde (den radioaktive) smelten fri for uønskede henfaldsprodukter. Her er man, såvidt jeg er orienteret, end ikke startet på andet en ekstrahering af opløste gasser. (Nåhh ja, og så producere glittede powerpoint præsentationer ?)

Anyway, håber nogle kommer i hus før eller siden. MSR er en interessant teknologi, der potentialet til kan være med til at hjælpe os ud af vores afhængighed af fossiler

  • 33
  • 3

Men løser man "Flourproblemet" ville det være skønt, da MSR reaktorerne er trykløse. De materialer der kan tåle varme flourforbindelser er få og de eksperimenter der er med at hæve temperaturen fra de traditionelle Akraftværkers omkring 350 grader til 700+ grader, vil givet også give problemer, da der så skal anvende tykke nikkelrør for at klare problemerne. De er bestemt ikke billige.

  • 4
  • 4

"de har bag lukket dør fortalt os, at de synes, det vi laver er vigtigt, men vi skulle være klar over, at det ville være politisk selvmord at bringe det op på deres partis landsmøde."

Er det ikke politikerlede?

Man skulle tro det var politikernes opgave at forklarer hvorfor vi er nødt til at tage upopulærer løsninger, frem for at snakke befolkningen og medlemmerne efter munden.

  • 23
  • 4

Rolf, Måske er det den løsning (MSR) Mette Frederiksen tænker på når hun taler om "nye teknologier" der skal hjælpe med at nå målet om 70% reduktion af CO2 i 2030. Alene muligheden af at lave meget mindre enheder på 100-200 MW vil tage strategisk være et stort skrift fremad ift. de meget store og sårbare dinosuarer af A- kraftværker vi kender. At man så også kan komme af med højradioaktivt affald uden at skulle opbevare det 1 tusinder af år må også tælle med

  • 6
  • 3

Har man ikke brugt reaktorer med smeltet salt i ubåde ?

nej, MSR er en luftvåben opfindelse som svar på at flåden kunne bygge en reaktor ind i en ubåd. Drømmen var at bygge en reaktor til fly ( de er tossede de amerikanere)

Det som bekymrer er at det er ret længe siden den første MSR blev bygget og ikke ret meget er sket mht videre udvikling. Det eneste man har opdaget er at det er svært. Nu arbejder mange på at udvikle dem, fx Kineserne som mener det nok tager ti år.

  • 6
  • 0

Alene muligheden af at lave meget mindre enheder på 100-200 MW vil tage strategisk være et stort skrift fremad ift. de meget store og sårbare dinosuarer af A- kraftværker vi kender

Sårbare? Det er energikilden med højeste kapacitetsfaktor og færrest tilfælde af havari. Tag en feks. den længst kørende reaktor uden stop, den producerede uafbrudt i næsten 1000 dage. Men det var også en Canadisk CANDU som kører fint imens den får skiftet brændsel.

Hvorfor mener du det er en fordel med mindre enheder af en energikilde som MSR der leverer lastfølge?

De fleste gasturbiner der leverer lastfølge til VE rundt om i verden er på en 1GW standart størrelse og et værk består ofte af flere enheder. Selvom det ville være dumt og kontraproduktivt ville sådan en som sådan også passe ind i det danske elnet.

Selvom vi installerer 10GW vindmøller har vi stadigvæk brug for noget til at kunne dække hele den kapacitet som vores forbug udgør på en eller anden måde.

Men ja altså når vi snakker mikroreaktorer og SMR som i sig selv er passivt sikre og egentlig ikke kræver særligt meget mandskab at køre. Der er ikke behov for en kæmpe evakusionszone mm. Fordi i tilfælde at et uheld kan man garenterer at evt udslip så vidt muligt holder sig inden for værkets område, hvis der overhovedet vil være noget. Så kan man placerer dem tættere på beboelse, erhverv og hvor energien nu skal bruges. Men det gælder også for større reaktorer af visse typer som inkluderer MSR, blandt andet ved MSR fordi du ved overophedning kan brede brændselssalt ud så det har større overflade areal og kan køles passivt af omgivelserne som saltet i sig selv er meget stabil selv ved høje temperaturer.

Men der sker rigtigt meget inden for atomkraft og også for de gamle dinosaurer reaktorer, feks. her nyt udviklet brændsel HALEU/thotium brændsel til den nævnte CANDU, som hvis man lige oversætter tallene for det i artiklen, kan erstatte alle Danmarks millioner tons brændsel til elproduktion hvert år, med ca. 10ton uran og thorium årligt:

https://www.forbes.com/sites/jamesconca/20...

  • 4
  • 12

Hvorfor mener du det er en fordel med mindre enheder af en energikilde som MSR der leverer lastfølge?

Simpel logik. Hvis du har en enhed på 1 GW kan en enkelt fejl medfører at du mister 1 GW. Hvis du har 5 uafhængige enheder på 200 MW, så vil en enkelt fejl kun medfører at du midster 200 MW... Om enheden levere lastfølge er i den henseende ligegyldigt... Samler du til gengæld de 5 enheder på 200 MW i et enkelt punkt/kabel, så kan en enkelt fejl igen medfører at du mister 1 GW på en gang.

I et net som det danske på omkring 2x 1-3 GW forbrug, så er det af stor betydning om nettet taber en produktionsenhed på 1 GW eller en på 200 MW...

  • 9
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten