Canada har valgt sit nye kampfly

Joint Strike Fighter bliver Canadas nye kampfly, der skal erstatte flåden af CF-18 Hornet, der har været i brug siden starten af 70'erne. I en pressemeddelelse fra Lockheed Martin fremgår det, at Canada vil få leveret 65 fly af typen F-35 Lightning II, og leverancerne skal starte i 2016.

Dermed tilslutter Canada sig de JSF-partnere - Norge, Storbritannien, Italien, Australien og Tyrkiet - der har valgt JSF. Tilbage står nu Holland og Danmark, der begge har udskudt beslutningen om, hvilket fly de vælger at satse på.

Canada har investeret omkring en milliard kroner i F-35 programmet og sat over 50 milliard kroner af til indkøb af fly.

Læs også: Se Joint Strike Fighters første vertikale landing

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg får Canada flyet til en særpris, der vil være lavere end købsprisen for det amerikanske militær.

Det gigantiske underskud i USA har dog fået flere politikere til at foreslå at spare på udviklingen af flyet, og demokraten Barney Frank har stået i spidsen for en kommission, der helt vil nedlægge F-35 projektet. Den amerikanske forsvarsminister fastholder dog, at kampflyet er afgørende for landets sikkerhed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@Michael Eriksen Hvis tallet kom fra Lockheed Martin kunne vi i Danmark nok forvente et lignende tilbud, men det gør det ikke.

Som teksten klart siger "Ottawa has valued the cost of its F-35 acquisition at C$9 billion ($8.5 billion), or about C$138 million per aircraft, including engines, weapons and sensors." Ottawa er Canadas hovedstad, hvilket betyder at tallet er hvad Canadas regering har budgetteret med, ikke hvad de har fået af tilbud. Det skal også noteres at tallet er uden vedligeholdelsesaftale.

Så vidt jeg kan finde frem til er der endnu ingen der har skrevet en kontrakt med Lockheed Martin, så prisen er stadig kun estimater fra købere der skal kunne forsvare investeringen(så de kan være sat lavt).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten