Campingtip: Lad mobilen op med varme fra lejrbålet

Sidder man på campingferien eller spejderlejren og mangler strøm på mobilen, kan man nu tappe energi direkte fra lejrbålet med en ny kasserolle.

Ved hjælp af et termoelektrisk element, som er monteret på kasserollen, høster man således energi fra varmeforskellen mellem den 550 grader varme bund i kasserollen og det op mod 100 grader varme vand, man samtidig er i gang med at koge i kasserollen, skriver physorg.com.

Strømmen kan man så overføre til sin mobil eller bærbare ved hjælp af et USB-stik, men man skal regne med at holde bålet og vandet kørende i tre-fem timer for at oplade en iPhone.

Japanske Tes New Energy har udviklet en termoelektrisk kasserolle, som kan oplade mobiler over bålet. Foto: Tes New Energy. Illustration: Tes New Energy.

De japanske udviklere hos elektronikvirksomheden Tes New Energy fremhæver især kasserollen i forbindelse med nødsituationer, hvor der er mangel på strøm. Det kunne være efter et jordskælv, som Japan selv ofte er ramt af eller i ulande med vanskelig eller ustabil adgang til strøm.

Dog koster laderen lige under 1.600 kroner, men så får man også en rist med til at stille den på.

Dokumentation

Tes New Energy's hjemmeside
Artikel på physorg.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor mange batterier kan man mon købe for 1600 kr? Batterier, som man i opladt tilstand noget nemmere kan have med og ikke behøver at tænde bål for at aktivere. ———————— Endnu en “fordi man kan” løsning, som ikke har fundet et problem.

  • 0
  • 0

Dimsen vejer så vidt jeg kan se af brochuren 850 gram (selvom der godt nok står .850 g)

For 850 gram kan man slæbe rundt på genopladelige AA-batterier svarende til ca 80 Wh.

Dimsen giver 2 Watt, så du skal altså holde den kørende i 40 timer før den har betalt sin egen vægt tilbage i strøm (i forhold til AA-batterier) og så har man endda ikke regnet vægten af brændstof (og vand) med.

  • 0
  • 0

Man kunne også have en dynamo med som kan anvendes med håndkraft... Lidt letter og så vidt jeg husker en del billigere...

Men generelt er der ikke noget i vejen med at forske i at konveterer overskudsvarme til elektrisk energi så energien kan køre mere eller mindre i ring...

  • 0
  • 0

Hvis man i forvejen har brug for at varme vand. Så skal man jo alligvel have gryden med. De 850 gram batterier kan man jo ikke varme vand i.

  • 0
  • 0

Jamen lad os da teste den, i samles over 30.000 spejdere næste år på spejderneslejr. Vi skal så lige bruge det i gryde størrelser på 5-10 og 15L og skal kunne klare 9 dages lejr og betjenes af børn fra 9 år og op.. Vi skal kun bruge.. utrolig mange sæt.

en gryde med den udforming og vægt høre til i en campingvogn ikke noget man frivilligt bære rundt på. Der findes solpaneler der er til samme pris men kraftigere så kræver en del produkt udvikling før det bliver praktisk anvendeligt.

  • 0
  • 0

I forbindelse med et evt. Global Collapse hvor der IKKE er strøm til at lade jeres AA batterier op... Er den da ganske praktisk til ens iPod... :-).

Så kan man da om ikke andet nyde musikken... :-D !.

  • 0
  • 0

Var det ikke nemmere blot at udforme den som en pind, hvor den ene ende lægges ind i bålet, og den anden holdes passende kold, f.eks med en lille kop vand?

I øvrigt udviklede russerne vist nok en gang en strømanordning, der trak el ud af petroliumslamper.

  • 0
  • 0

Kunne man så ikke lige så godt lave en lille dampmaskine med en lille generator, jeg vil tro den ville være mere effektiv

  • 0
  • 0

Hvis man i forvejen har brug for at varme vand. Så skal man jo alligvel have gryden med. De 850 gram batterier kan man jo ikke varme vand i.

Gryden ser ingenlunde praktisk ud til vandvarmning. Jeg bruger en MSR Reactor, som jeg nødig vil udskifte med ovenstående, så det vil være ekstra vægt kun til strøm.

MSR leverer ca 80 minuttes brændtid på en 227 g gasdåse, som vejer ca 360 gram med emballage.

Hvis vi siger at ovenstående kun kræver 25% blus, så kan en gasdåse levere nok til 5 timers brændetid, svarende til en produktion på 10 Wh (og noget der minder om 25 liter kogende vand, som jeg på ingen måde har brug for).

Så hvis jeg vil samproducere el og vandvarme ved hjælp af sådan en dims, så skal jeg medbringe 360 gram gas pr dag, i modsætning til de ca 50 gram (inklusiv dåse) gas + 100 gram batterier, som jeg har med i dag. Og så skal jeg i øvrigt bruge 5 timer på madlavning, imod ca 20 minutter i dag.

Jeg har svært ved at se det som andet end en gimmick..

  • 0
  • 0

Der gaar jo varme tabt, der kunne vaere brugt til opvarmning af vandet - altid daarlig ide at basere noget paa tab!

Hvorfor ikke placere elementet under baalet og lade forskellen komme fra jorden og selve baalet? Det ville i givet fald blive mindre effektivt, da jorden omkring nok hurtigt bliver opvarmet. Til gaengaeld vil det kunne vare hele baalets tid ud og levetiden paa bateriet ville forlaenges grundet langsom opladning.

  • 0
  • 0

lade forskellen komme fra jorden og selve baalet

Ja, et lille jordvarmeanlæg til miljøbevidste hikere. Man kunne forestille sig en vindmølle til at folde ud, til at drive cirkulationspumpen. På dage med meget vind, går man op ad bakke, og hvis vinden svigter, går man nedad og udløser energien.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten