Californisk jernbaneprojekt trækker ud og bliver 4,1 mia. dollars dyrere

Illustration: Bigstock/yuyang

Tidsplanen skrider og omkostningerne bliver stadigt større for det californiske jernbaneprojekt for højhastighedstog i San Joaquin Valley i Californien.

Den ansvarlige myndighed anmoder derfor nu om 4,1 milliarder dollars, som skal gøre det muligt at fuldføre projektet.

Det skriver Los Angeles Times.

Den store pose penge, som skal findes i en obligationsfond fra 2008, er nødvendige for at fuldføre projektet, som skal forbinde Merced og Bakersfield i Californien med de såkaldte bullet trains.

Det fremgår af netop offentliggjorte dokumenter fra de californiske myndigheder.

Det er planen, at forbindelsen med tiden også skal strække sig til Los Angeles.

Dette vil dog ikke ske inden for det kommende årti og vil desuden koste yderligere et tocifret milliardbeløb, da der i så fald skal anlægges tunneller under bjergene på strækningen.

Møder skepsis

Den californiske lovgivende forsamling, California State Legislature, bevilgede penge fra obligationsfonden i 2012.

Siden har forsamlingen dog flere gange udvist skepsis overfor projektets mange forsinkelser. Af samme årsag har transportudvalget under The California State Assembly igangsat en høring.

Af de nyligt offentliggjorte dokumenter fremgår det, at projektet, der oprindeligt ikke skulle overstige omkostninger på 20,4 milliarder dollars, nu forventes at nå op på 22,8 milliarder dollars.

I samme forbindelse blev det annonceret, at en række konstruktioner, der skulle have stået færdige i 2017, først vil være færdige i 2023.

Datoen for, hvornår projektet forventes at stå færdigt, er desuden blevet rykket fra 2028 til 2030.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lars R Jensen

Det er vist ikke bedre her i landet, med signalforvirringen hos DSB og Banedanmark. Men at sammenligne budget overskridelser i vesten, med Kinas budgetter, hvor ingen får adgang til tallene er odiøst.

  • 6
  • 2

Systemet for højhastighedstog, der er under opførsel i San Joaquin Valley i Californien...

projektet opfører sig øjensynligt dårligt!? :)

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten