Californien får verdens første hyperloop-testbane

Byggeriet af den foreslåede hyperloop-bane går i gang i november. Illustration: Hyperloop Transportation Technologies

Californien bliver vært for verdens første testbane for det futuristiske transportmiddel hyperloop, der teoretisk er i stand til at fragte passagerer med lydens hastighed. Byggeriet, der ventes at koste over en milliard kroner, går i gang inden for to til tre uger, fortæller chefen for foretagenet Bibop, Gabriele Gresta.

»Det er det tætteste, vi kommer på teleportation. Det vil forandre menneskeheden fuldstændig,« siger han til det britiske designmagasin Dezeen.

Læs også: Studerende skal konkurrere om designet af Hyperloop-kapslen

Illustration: HTT/Jumpstart fund

Hyperloop-ideen blev præsenteret af Elon Musk i 2013 og går grundlæggende ud på at sende transportkapsler gennem et rør med undertryk. Siden har stifteren af Tesla, Paypal og SpaceX dog sluppet tøjlerne og opfordret andre til at udforske mulighederne for den lynhurtige transportform.

Det er præcis, hvad Hyperloop Transportation Technologies har gjort.

Læs også: Forsker om Hyperloop-røret: Lad os se en prototype først

Illustration: Hyperloop Transportation Technologies

Den kommende testbane skal dække et flere kilometer langt område i Californiens Quay Valley. Ifølge selskabet vil byggeriet tage 32 måneder, men når banen først er klar, skal 10 millioner passagerer gennem rørsystemet i løbet af testen.

Test med mennesker vil i første omgang foregå ved beskedne 250 kilometer i timen. Det fulde hastighedspotentiale på over 1.200 kilometer i timen skal i denne omgang kun afprøves med tomme kapsler, forklarer Bibop Gabriele Gresta.

Læs også: Verdens største rådgivende ingeniørfirma vil hjælpe med at bygge Hyperloop

Illustration: Hyperloop Transportation Technologies

Hyperloops hævede transportrør skal efter planen udstyres med solceller. Kombineret med vindturbiner og udnyttelse af kinetisk energi skal hyperloop-banen være energipositiv.

Vi kan gensælge elektriciteten. Med denne model kan vi tjene hele investering hjem på seks til otte år afhængig af, hvor den bygges, siger Bibops Gabriele Gresta, der dog ikke tror, at USA vil være hjem for verden første egentlige hyperloop.

Andre lande har langt mere behov for infrastrukturen, stærkere politisk vilje og færre regulative barrierer, vurderer han.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er det ihvertfald ikke. Hvis du midt i Aarhus by og skal til København f.eks og det tager dig 20 min fra du sætter dig ind til du er midt på Kgs. Nytorv, hvad ville du så vælge? Fly tager vel nok 2 timer på en god dag, fra du forlader Aarhus Centrum til du er i København centrum.

Hvis Danmark var smart, gik de med i udviklingen af dette koncept istedet for IC4 eller andet tidspild. DTU kan sørge for de tekniske udregninger og produktionsvirksomheder skulle vi nok kunne finde.

Desuden er de poods, som man skal køre i, i stand til at køre ca. hvert 5. minut, hvilket gør denne form for transportform meget mere effektiv end noget andet vi kender.

  • 16
  • 5

I princippet en sindsygt god ide der har eksisteret i SF litteraturen i årtier. (f.eks. i Nights Dawn triologien)

Jeg er dog lidt bange for det lange vacuum. Der skal bare én idiot med et raketstyr til at lave en gigantisk ravage. En chokbølge der løber igennem sådan et rør vil rydde alt på sin vej, inklusive de pods den måtte møde på vejen.

  • 11
  • 8

Hyperloops hævede transportrør skal efter planen udstyres med solceller. Kombineret med vindturbiner og udnyttelse af kinetisk energi skal hyperloop-banen være energipositiv.

Hvad betyder 'udnyttelse af kinetisk energi'? Skal kapslerne udstyres med pedaler, eller skal den kinetiske energi monstro komme fra dampturbiner?

Og hvis det kraever vindmoeller at drive banen, er den jo ikke 'energipositiv', vel?

Med denne model kan vi tjene hele investering hjem på seks til otte år afhængig af, hvor den bygges, siger Bibop Gabriele Gresta

Bibop!?

Jeg tror den gode Hr. Musk tager pis paa os.

  • 1
  • 28

Tror de mener at den skal være energi positiv på denne måde at den fungere som et kræftværk hvor den laver strøm til sig selv og sender overskueet ud på el nettet. hvor de åbenbart vil bruge sol enerigi og en form for vind energi

  • 8
  • 0

Der er ikke noget sindsyg med ideen og du kan jo også skyde et tog med en raketstyr.... Det sekundt du skyder den er der jo ikke vacuum. meget mere.... og de vil sikker hurtig stoppe da netop vacuum er en del at det som gør den kan køre så hurtig så mon ikke de kommer til at stoppe automatisk hvis trykket stigere

  • 14
  • 2

Trykket stiger ikke langsomt - det kommer som en pneumatisk hammer. Samme princip som i en eksplosion faktisk.

Hvis du afsporer et konventionelt tog, så kan der ikke køre tog på den del af linien. Hvis du punkterer røret imellem f.eks. SF og LA (byerne - ikke partierne :) ) så har du kompromitteret hele transportsystemet.

Jeg ved ikke om du nogensinde har arbejdet med vacuum systemer, men det er ikke trivielt hverken at opnå eller vedligeholde vakuum i store systemer, det ved jeg af erfaring på egen krop.

Jeg siger ikke at det er noget der ikke kan løses - det skal bare tænkes ind i løsningen jo før jo bedre.

  • 14
  • 2

Tror de mener at den skal være energi positiv på denne måde at den fungere som et kræftværk hvor den laver strøm til sig selv og sender overskueet ud på el nettet. hvor de åbenbart vil bruge sol enerigi og en form for vind energi

Hvis man bygger et staalvalsevaerk, der bliver drevet af vindmoeller, er staalvalsevaerket jo ikke 'energipositivt'.

Vurder selv:

Det var et retorisk spoergsmaal. Hyperloop er, well, en loopy ide og Musk har en track record for plattenslageri, viz Mars One.

Den tegneserie du linker til, bekraefter kun min opfattelse: et airbrush-projekt der kun kan saelges til tekno-ignorante vandmeloner og verdensfjerne sci-fi noerder uden begreb skabt om oekonomi.

  • 0
  • 27

Hvis du punkterer røret imellem f.eks. SF og LA (byerne - ikke partierne :) ) så har du kompromitteret hele transportsystemet.

Mon ikke der tænkes sikkerhedsskotter ind i systemet? Der skal jo også findes løsninger på skiftespor og stationer, så et skot for hver 50 km er vel ikke en større udfordring - inklusive teknologi til at sikre at skottet ikke lukker før alle "kapsler" er nedbremset eller kan nå at nedbremse? Billedet i artiklen bærer tydeligt præg af, at man vil eksperimentere med skiftespor - nok en af de større udfordringer ved Hyperloop...

  • 3
  • 1

Nu når man ikke kan definere det som at man kører, må der opstå et nyt begreb Hypersyge, og det er ikke hyperthermia ;) Jeg tænker at de tunneler som man vil opføre banen i ikke skal være gennemsigtige, for med den hastighed tror jeg mange vil opleve en grad af køresyge/hypersyge :) Så de kan jo ligeså godt isolere tunnelen med et ydre beton hus, der ligeledes vil beskytte mod labaner med raketrør og grafiti dåser.

  • 2
  • 0

@Anders M. Bertelsen

Tænk på hvordan verden har udviklet sig. Med den holdning du tilkendegiver, vil jeg med risiko for at få sure fingre etc, konstatere at du ikke har meget vision eller forandringsparathed.

Hvor ville vi være i dag hvis alle havde den holdning. Bilen var aldrig opfundet, computeren, mobiltelefonen etc. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Star Trek. De automatiske døre i den gamle serie blev betjent af to personer med reb, der sagde folk også....vild, det sker aldrig i virkeligheden, og se hvor vi har dem i dag.

  • 11
  • 0

Nu er det heller ikke vakuum, men blot et lufttryk der er lavt nok til at tillade de høje hastigheder. Det burde være meget lettere at vedligeholde.

Alle vakuum her på planeten er blot forskellige udgaver af lavere lufttryk :) Reducerer du trykket til 1/10, så skal du slås med 9/10 af de kræfter der er tilstede ved absolut vakuum. Ja, ja jeg vil ikke tale projektet ned, jeg syntes det er fedt. Man skal bare huske at tænke den skydegale tosse ind i hvilket som helst tranportsystem og specielt et der er lige så følsomt som dette.

Over & out

  • 4
  • 2

Så er det bare terminologi. I Musks rapport beskriver han et system der opererer ved 100 pascal. Han mener selv det er muligt at holde sådan et tryk, selv med lækager i rørene med standard hyldevarepumper.

  • 0
  • 0

Hvis Danmark var smart, gik de med i udviklingen af dette koncept istedet for IC4 eller andet tidspild. DTU kan sørge for de tekniske udregninger og produktionsvirksomheder skulle vi nok kunne finde.

Desuden er de poods, som man skal køre i, i stand til at køre ca. hvert 5. minut, hvilket gør denne form for transportform meget mere effektiv end noget andet vi kender.

Kun fordi du har fået fire upvotes...

Antallet af rejsende imellem Aarhus og København ( den eneste strækning hvor Hyperloopet er i nærheden af at give god mening i DK) er meget få sammenlignet med antallet af passagerer som bruger Intercity og lyntog. Hvis bare du fratrækker dem som ikke passerer Storebælt, så er du på under halvdelen. Antallet af passagerer imellem Odense og København er større, så er du nede på en femtedel. Optimistisk set er de nok lige under 4000 ud af de 60000 som benytter sig af intercitysystemet som rejser imellem København og Aarhus, måske dobbelt så mange der rejser imellem stationer, hvor det giver rigtig god mening at tage til København/Aarhus, skifte transportmiddel og gentage øvelsen på den anden side.

Så det du skriver er i virkeligheden "Hvis Danmark var smart, så satsede det på et transportmiddel, der giver rigtig god mening for 15% af intercitypassagerne og stopper tidsspildet med at forsøge at give de 85% bedre rejseforhold".

Og jeg gider slet ikke begynde at regne på hvor meget det koster per rejse bare i anlægsudgifter.

  • 10
  • 3

...vision eller forandringsparathed.

Visioner er som roevhuller: alle har een. Jeg kunne godt taenke mig et rumskib der, udstyret med alcubierredrev, kunne naa Proxima Centauri paa tre uger.

Er du klar til at spytte i kassen? Det vil ikke koste mere end 500.000 kr og tage fem aar at bygge. Jeg har allerede lavet en tegning af vidunderet.

  • 1
  • 23

Musk? Plattenslageri? Han er om nogen en mand der prøver at udfordre nuværende teknologi, og revolutionere dagligdagsbegreber i det hele taget. Han tør at tage de chancer alle de andre er bange for at røre ved. Tesla, Paypal, SpaceX, Solar City, Hyperloop. Manden er muligvis en håbløs drømmer, men han er et geni.

Din reference til Mars One er også noget været sludder - Det har Elon Musk aldrig deltaget i. Du tænker på Bas Lansdorp.

  • 24
  • 0

Det var et retorisk spoergsmaal. Hyperloop er, well, en loopy ide og Musk har en track record for plattenslageri, viz Mars One.

Lyder som om du ikke aner hvad du snakker om. Musk har ikke noget med Mars One at gøre. Mars One har tænkt sig at bruge Space X's raketter, det er det eneste link. Musk har egne Mars planer, med en meget stor raket der endnu ikke er udviklet.

Hr. Musk har derimod en fantastisk track recored.. Han er medstifter af Paypal, SpaceX, Tesla, Solar City - Alle store succesfulde selskaber. Indtil videre er alle hans koncepter blevet til virkelighed, deraf betegnelsen den virkelige verdens Tony Stark (ala Ironman).

Vi mangler selvfølgelig at se om hans største idé'er bliver til virkelighed: - Elbil med 300km+ (200miles) rækkevidde og en pris på under 300.000 kr ($35.000). - Genbrugs raketter. - Globalt Internet via 4000 små satelitter i LEO. - Kolonisering af Mars. - Hyperloop (Her er han ikke CEO for noget selskab, så han kun se med fra sidelinjen). - Overlydsfly drevet af batterier (Heller ikke her er han CEO for noget selskab, endnu).

  • 12
  • 0

Jeg er heller ikke enig i at vi til enhver tid skal overveje kaosscenarier omkring den menneskelige natur. Det er ikke meget anderledes end at folk slår hinanden ihjel på åben gade.

Revolutionerende idéer bliver til når man fører dem ud i livet på trods af ovenstående. Hvis alle videnskabsmænd i historien tænkte i forsigtige baner, såsom at blive hængt for kætteri, havde vi ikke flyttet os siden 1600-tallet.

  • 5
  • 0

Ifoelge Plan Musk, koster det en tiendedel af et jernbanespor.

Du henviser til en sammenligning han har lavet imellem Hyperloop og en planlagt hurtigtogsforbindelse imellem LA og SF.

1) Prisen på den planlagte hurtigtogsforbindelse er 500 mia kr for 500 km. Det er ikke prisen for normale jernbaner, nok mere en sjettedel.

2) Der er ikke hav imellem SF og LA

3) Og du skal stadig servicere den eksisterende jernbane, med mindre vi skal skide på alle der ikke har transportbehov lige præcis imellem Aarhus og København.

  • 1
  • 0

Din reference til Mars One er også noget været sludder - Det har Elon Musk aldrig deltaget i.

Okay, fair cop. Men noget er der alligevel om snakken:

If a human colony of just five or six people on Mars still sounds like a distant future dream, just wait till you hear about billionaire entrepreneur Elon Musk's Mars colony plan.

Musk is thinking much bigger, like closer to one million people bigger.

http://uk.businessinsider.com/elon-musk-sa...

betegnelsen den virkelige verdens Tony Stark (ala Ironman).

Meget betegnende for hans talent for hype.

Hans stoerste kommercielle succes, naest efter PayPal, har vaeret at bygge en bil med et halvt ton laptop-batterier og faa forbundsregeringen til at betale ham smaa fem milliarder dollars for bedriften, for ikke at tale om, hvad lande som Danmark og Norge har bidraget med i form af afgiftsfritagelse.

  • 2
  • 21

Du mener simpelthen ikke at hans skridt for privatiseringen af rumfart og tilhørende milliardkontrakt med NASA kan betegnes som en succes?

Dit glas er godt nok halvtomt og du bliver ved med at drikke af det.

  • 16
  • 1

Så er det bare terminologi. I Musks rapport beskriver han et system der opererer ved 100 pascal. Han mener selv det er muligt at holde sådan et tryk, selv med lækager i rørene med standard hyldevarepumper

100 Pa = 1/1000 bar; - ca grænsetrykket for en kapselpumpe. Hvis han vil bruge hyldevarer, så er den fornuftige konfiguration af sådan et pumpesystem kapselpumper hjulpet af roots-blowers i den lave trykende - god fornøjelse siger jeg bare :)

  • 0
  • 0

Jeg beundrer Musk for, hvad han har gjort med SpaceX, men det er ikke en kommerciel succes. Det kan selvfoelgelig komme, men det har vi stadig tilgode at se.

Han går jo heller ikke efter den hurtige gevinst, han har jo nogle ret store ambitioner med Tesla og SpaceX. Dvs. de var begge meget små i starten og er siden vokset voldsomt, al overskud er gået til vækst. Tesla er og har længe været markedsførende på El-biler (rækkevidde, accelleration, kapacitet og salg i deres segment dvs. luxsus) og de arbejder sig støt nærmere det store mål med at sælge 500.000 Elbiler om året i 2020 (Model S + Model X + Model 3). SpaceX sætter standarden (pris) for kommerciel rumfart og tager større og større bider af dette marked (Specielt Ariane og ULA føler sig truet, men også Rusland og Kina kigger nervøst efter SpaceX). De sender for hvert år flere og flere raketter i rummet og kommer nærmere og nærmere deres mål om at kunne genbruge en raket's første trin og dermed sætte prisen yderlige ned, så vi endelig kan komme ind i rumtidsalderen.. :-)

  • 3
  • 0

Alle LÅN til forbundsregeringen ER betalt tilbage

Jaja...

TESLA MOTORS: $2.391 billion total

$1.29 billion — Nevada tax incentives for Gigafactory

$45 million — Value of discounted Department of Energy loan

$90 million — California Alternative Energy and Advanced Transportation Financing Authority

$517.2 million — Sale of California and other regulatory credits

$284 million — Estimated value of federal income tax credits for eligible U.S. buyers of Model S sedans

$38 million — Value of California rebate for California buyers of Model S sedans

$126 million — California Self-Generation Incentive Program

$647,626 — California job training reimbursement

SOLARCITY: $2.516 billion total

$750 million — New York State cost to build solar panel factory

$1.5 billion — Estimated value of 30% subsidy for solar installation since 2006, including at least $497 million in Treasury grants

$5.6 million — Oregon tax credits and rebates

$260 million — New York local property tax exemptions

SPACE EXPLORATION TECHNOLOGIES: $20 million total

$20 million — Texas state and local incentives and rebates for space launch facility near Brownsville

http://www.latimes.com/local/la-fi-hy-musk...

According to the report published by the Los Angeles Times over the weekend, Musk’s companies – Tesla, SolarCity and SpaceX – have received an estimated $4.9 billion in government support in total over the years.

The electric entrepreneur didn’t deny the company gets the incentives, however he went on CNBC’s Power Lunch show on Monday, blasting the report as “incredibly misleading and deceptive to the reader.”

https://www.rt.com/usa/264065-musk-tesla-g...

  • 1
  • 13

Jeg beundrer Musk for, hvad han har gjort med SpaceX, men det er ikke en kommerciel succes. Det kan selvfoelgelig komme, men det har vi stadig tilgode at se.

Det vil jeg påstå det er: ULA har måttet sænke priserne på deres opsendelser for at følge med SpaceX, og planlægger selv genbrugelige raketter.

Ariane 6 planerne er lavet om, så den bliver billigere, fordi EU mente at den var for dyr ifht. det SpaceX kunne levere.

SpaceX reviderer deres raket efter få flyvninger til 50% mere thrust, og bygger samtidigt en tungtløfte-raket for de penge, de har solgt opsendelser til NASA for.

De har købt den gamle, berømte Pad39A, som de får helt for sig selv til raketopsendelser.

  • 3
  • 1

To ting:

  1. SpaceX er ikke børsnoterede, så om de har sorte tal på bundlinjen, kan vi være revnende ligeglade med.

  2. At have sorte tal på bundlinjen ville være et skidt tegn, for så bliver der ikke investeret nok i udvikling. Det er en virksomhed, der arbejder alt det remme og tøj kan holde, og enhver mulighed for at få udviklingen til at gå hurtigere bliver udnyttet.

De har kommerciel succes, fordi de har efterhånden en lang liste af kunder, der vil bruge deres raket til at sende ting op med.

  • 11
  • 1

Trykket stiger ikke langsomt - det kommer som en pneumatisk hammer. Samme princip som i en eksplosion faktisk.

Nej det kommer ikke som en hammer. Luften skal ind i røret og det kan det ikke komme med uendelig hastighed. Det er som en kæmpe støvsuger. Der vil opstå et lokalt lavtryk omkring brudet og opstå en masse virvler etc.

Længere inde i røret vil luften blive bremset af modstand imod rørsiderne. Noget af luften vil slippe afsted hurtigere (det som er i centrum). Efterhånden som det hurtige luft i centrum er nået langt nok foran resten, så er det nu dét luft som møder modstand imod rørsiderne. Trykket stiger langsommere jo længere væk fra brudet du befinder dig.

Mon ikke de tester det ved at lave et brud, så de kan få gode målinger? Og ellers er det nok ret ideelt til en simulation. Og iøvrigt et velkendt problem, da man i mange sammenhænge skal regne på hvor langt et vacuum sugerør kan være, før det mister effektivitet.

  • 5
  • 1

Jaja...

Hvad synes du selv om den liste, synes du den er den rene sandhed? Skal vi ikke bare kalde det en ualmindelig "farvet" liste som kun har til formål at fodre ligesindede - Hvis samme argumentation skulle bruges på andre områder, så er alt stort set støttet, alle industrier uden undtagelser.

  • 4
  • 1

Så medmindre du tror at Elon Musk har råd til at sende et efterhånd halvstort antal raketter op af egen lomme, så tjener han penge på raketterne.

Eller ogsaa er der andre, der spytter i kassen, som f.eks. Google, der har een milliard dollars paa hoejkant.

Hvad synes du selv om den liste, synes du den er den rene sandhed?

Du er velkommen til at 'synes' at Musk ikke har faaet subsidier, men for normale mennesker handler sandhed ikke om, hvad man 'synes'.

  • 2
  • 9

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er at sige her:

Listen indeholder kun ét punkt der er specifikt for Tesla. Resten er blot fradrag som de udnytter, og som enhver virksomhed med finanserne i orden formodentligt ville udnytte, og som investorerne specifikt ville bede dem om at udnytte.

De nævnte skattefradrag f.eks. fra Gigafactory på 1.29 millarder dollars skal trækkes over 20 år og, skyldes at de vil ansætte omkring 6500 personer her, til omkring 25$ i timen, væsentligt over minimumslønnen på 8.25$. Hvis de ikke havde fået skattefradraget her, havde de blot valgt en anden stat til fabrikken.

Fabrikken koster 2 millarder dollars at bygge og den totale investering i området er 5 millarder dollars.

Man må derfor gå ud fra at Nevada får langt mere end det nævnte skattefradrag ind igen gennem lønindtægter, solgte biler og anden industri der opstår omkring fabrikken.

Man kunne lige så godt lave en liste over alle de onde banditter af nogle husejere, der benytter sig at håndværkerfradraget her i Danmark.

  • 7
  • 0

tekno-ignorante vandmeloner og verdensfjerne sci-fi noerder uden begreb skabt om oekonomi.

Der er dælme mange vandmeloner der mener at have begreb om økonomi, som aldrig har hørt om FIAT økonomi og før man fatter det konsept er man i den grad ignorent og ubeskrivelig begrænset i realisme. Før IT var penge dog, som minimum, metallet eller papiret værd. Idag er de digitale og 100% værdiløse. De holder deres tåbelige funktion og fiktive værdi, så længe vi beholder hovedet oppe i r....

  • 1
  • 5

Antallet af rejsende imellem Aarhus og København ( den eneste strækning hvor Hyperloopet er i nærheden af at give god mening i DK) er meget få sammenlignet med antallet af passagerer som bruger Intercity og lyntog.

Av, der ramte du lige muren som gør modelberegning af ny infrastruktur meget usikker. Sagen er jo at nu infrastruktur kan flytte og øge trafikken betydeligt. Eksempelvis var der ikke mange rejsende over Storebælt i 1750'erne.

  • 5
  • 0

Saa du mener med andre ord, at Tesla konkurrerer paa praecis samme vilkaar som producenter af benzinbiler?

Bilindustrien er om noget modellen for statsfinansierede fabrikker. I Tyskland er man nu bange for at hele landets økonomi bliver påvirket af det der sker med VW. Der har næppe været bygget en større bilfabrik uden at der har været massive støtteordninger og andet godt ind over. Hvorfor skal Tesla være undtaget dette?

Danmark er i øvrigt modellen for det omvendte. Vores ekstreme registreringsafgift skyldes at vi ingen bilindustri har. Så hvorfor ikke malke de andre lande ved at beskatte lige den vare ekstremt? Modsat så har (havde) Sverige en stor bilindustri, hvorfor (svenske) biler var fritaget for afgift.

  • 3
  • 0

Og et 'ja' mere...

Well, hvis det er tilfaeldet, hvorfor er disse magiske maskiner saa kun salgbare, hvis de bliver afgiftsfritaget?

  • 0
  • 9

I stedet for at svare (for svaret er meget indlysende), så vil jeg hellere vide, hvad det er, du fisker efter.

Jeg er ikke sikker på, du får noget på krogen, der så dødhamrende sikkert bør lukke og slukke Tesla Motors i morgen, fordi argumentet er totalt ufejlbarligt.

  • 0
  • 0

Om Æbler konkurrer på samme vilkår som bananer. Nej. Men giver det mening af sammenligne dem?

  • 2
  • 0

Av, der ramte du lige muren som gør modelberegning af ny infrastruktur meget usikker. Sagen er jo at nu infrastruktur kan flytte og øge trafikken betydeligt. Eksempelvis var der ikke mange rejsende over Storebælt i 1750'erne.

Læg mærke til hvad jeg svarer på. Påstande om at der skal satses på et Hyperloopsystem 1) I DAG, 2) I STEDET for at finde en ordentlig løsning på landdelstrafikken på skinner.

Find ekstra penge til et Hyperloop imellem Aarhus og København og jeg vil gladeligt tage imod det. Men lad være med at svigte 85% af de nuværende brugere af offentlig trafik fordi 1) demografien MÅSKE er anderledes om 250 år og 2) fordi det ville være helt vildt fedt med en 160 km rusjebane.

  • 0
  • 0

Det burde da vare ligesaa indlysende: at du siger be-be og bekender, at Tesla ikke konkurrerer paa samme vilkaar som producenter af benzinbiler.

Vi kan ikke arbejde med ny teknologi i absolutter, hvor den enten er perfekt og billig eller bare skal skride ad h.. til.

Det er der ingen, der kan, selvom der er nogen der tror, man kan. Det er gerne de mennesker, der siger "det har vi ikke råd til" og søger at lukke og slukke teknologiprojekter.

Men jeg tror egentligt bare du for enhver pris gerne vil stille alt af Elon Musk's arbejde i et dårligt lys, for du nævner jo alle de virksomheder han har haft med at gøre. Måske har han gjort dig et eller andet, jeg ved ikke.

Jeg ved ikke, hvad vi her på Ingeniøren kan bruge det til.

Jeg synes, det er meget sjovere at snakke om Hyperloop, og tænke på at en dag kan man måske selv komme ud og køre i sådan en.

  • 12
  • 0

Det burde da vare ligesaa indlysende: at du siger be-be og bekender, at Tesla ikke konkurrerer paa samme vilkaar som producenter af benzinbiler. Gjorde de det, ville Tesla Motors givetvis lukke i morgen.

Det er det der ikke fatter det. Tesla sælger også i landet hvor de ikke får tilskud.. Men der er en ret indlysende grund til at EL-biler og specielt Tesla bør få tilskud.

De store bil fabrikanter er ikke interesseret i at lave EL-biler ganske enkelt fordi de tjener mindre pr. bil, bla. fordi der er mindre vedligehold dvs. reservedele. Det vil sige regeringerne bliver nød til at gøre det attraktivt for eksisterende og nye fabrikanter at lave EL-biler. Nye fabrikanter har den ulempe at de ikke med det samme kan få fordel af masseproduktion, da de jo er små. Til gengæld kan de nemmere lave en clean sheat design, som giver en langt bedre EL-bil.

Og regeringerne bør have interesse i at fremme EL-biler, da det nedbringer CO2, specielt med den voksende andel af vedvarende energi og så nedbringer det lokal forurering, og giver dermed en forbedret folkesundhed.

  • 11
  • 0

Anders, selvfølgelig er Tesla konkurrncedygtig med benzinbiler. I deres (dyre) segment, ser det faktisk ud til at de er endog meget konkurrencedygtige. Prøv at find en graf over hvor hurtigt og meget de har taget markedsandele fra Mercedes og Porche i det segment, på deres hjemmemarked. Det er ikke bare et dramatisk skift, det er også uhørt hurtigt. Og deres hjemmemarked har godt nok en credit for elbiler, men den er i størrelsesordenen 10% af bilens grundpris, hvilket er helt ubetydeligt i det segment. Årsagen er nærmere, at i den tunge ende af segmentet, er en Tesla langt billigere end de biler køberne sammenligner med, og dertil også mere praktisk - de er enerådende, hvis man har brug for at kunne være en familie på 6-7 personer. NB: Jeg er naturligvis ikke upartisk, da jeg selv er den (meget) glade ejer af en Tesla. Men jeg kan sige med fuldstændig sikkerhed, at hvis benzinbiler heller ikke havde haft afgift, så ville jeg stadig have købt en Tesla. Der var egentlig kun 3 overvejelser her: 1) Den opfyldte mine behov (praktisk 6-7 pers. familiebil, med mulighed for 3 børnestole) 2) Den kunne være i budgettet (eller nærmere mit budget kunne tilpasses) 3) Den var dén el-bil, jeg havde drømt om de sidste 20+ år (jeg er født elektro-ingeniør)

Studier i USA viser i øvrigt, at ca. halvdelen af kunderne kommer fra en langt billigere bil, men accepterer at gå et (eller flere) "trin op" fordi de har et stærkt ønske om en (praktisk) elbil (årsagerne til dette ønske er iøvrigt også ganske varierede). Den anden halvdel kommer fra luxusbil segmentet, og vælger den enten fordi den er sjov og de har råd, måske som anden/tredie bil, eller fordi den tilbyder et bedre pris/performance-forhold end f.eks. en Porche Panamera (der typisk er den bil den sammenlignes med her).

Så for en væsentlig del af kunderne konkurerrer den ikke på lige vilkår - den tilbyder nemlig noget benzinbiler slet ikke kan, uanset pris. Man skal ikke have kørt længe i en Tesla, før benzinbiler kommer til at føles lidt som en telefon med drejeskive: Det virker da stadig, men er måske ikke dér man skal investere sine penge.

PS: Jeg har også en 19 år gammel Mazda MX5 som 2.bil, som jeg er meget glad for. Den har stor affektionsværdi, så ovenstående realisering er da lidt bittersød. Hvis nogen kender til nogen med erfaring i at konvertere sådan én til eldrift og få den registreret i DK, er jeg interesseret. Den behøver egentlig ikke mere end 50 km rækkevidde, for at dække sit formål, så det burde være nemt.

  • 11
  • 0

Har set frem til den dag at dette skulle blive en realitet i mange år efterhånden nu, det bliver virkelig et spændende projekt at følge.

Hvorvidt det kan bruges i Danmark, ser jeg ikke hvorfor det ikke kan erstatte stort set hele det eksisterende tog-netværk, så længe det da er muligt at lave spor skifte. Ved at dele passager kapaciteten ud på mange mindre enheder (pods), vil man kunne have direkte afgange til de mange mindre lokale stationer fra de store knudepunkter, i stedet for få store enheder med stor passagerkapacitet som skal standse ved hvert enkelt stop.

Jeg håber der er nogle af dem som planlægger vores fremtidige infrastruktur som skænker teknologier som denne en tanke. Jeg spår at denne teknologi, sammen med selvkørende biler, i fremtiden vil stå for stort set alt vores transport. I forbindelse med planlægningen af eksempelvis Femern broen, er det da relevant at kigge på hvor meget langdistance-biltrafik der egentlig vil være om 30 år, hvis disse teknologier er modne om ca. 15 år.

  • 0
  • 0

Hvorvidt det kan bruges i Danmark, ser jeg ikke hvorfor det ikke kan erstatte stort set hele det eksisterende tog-netværk, så længe det da er muligt at lave spor skifte. Ved at dele passager kapaciteten ud på mange mindre enheder (pods), vil man kunne have direkte afgange til de mange mindre lokale stationer fra de store knudepunkter, i stedet for få store enheder med stor passagerkapacitet som skal standse ved hvert enkelt stop.

Jeg troede aldrig jeg skulle skrive det her: Så giver RUF systemet mere mening.

Vi har at gøre med et transportsystem, som kræver hermetisk lukkede rør med undertryk og pods som "kører" med mange hundrede kilometers hastighed. Hvis der er flere pods i systemet af gangen, så kan du ikke lige stå af i Roskilde uden den største fordel, høj hastighed over længere afstande, forsvinder.

Det ville stort set kræve to rør imellem hver stationspar du ønsker at betjene.

  • 1
  • 1

Vi har at gøre med et transportsystem, som kræver hermetisk lukkede rør med undertryk og pods som "kører" med mange hundrede kilometers hastighed. Hvis der er flere pods i systemet af gangen, så kan du ikke lige stå af i Roskilde uden den største fordel, høj hastighed over længere afstande, forsvinder.

Det er da "bare" at lave en kort ekstra rør-bane for hver station der skal forbindes. Således kan hovedrøret stadig benyttes af de øvrige pods i høj hastighed. Forestil dig at der er placeret en station i den inderste afgrening i det øverste billede. Dem som skal stå af i Roskilde bliver bare ledt derind og alle os andre fortsætter videre. Det kræver selvfølgelig at længden af røret der forbinder Roskilde til resten af systemet er langt nok til at man kan nå at (de)accelere vognene.

  • 0
  • 0

Det er godt du skriver bare i gåseøjne.

Systemet skal være under undertryk og jo flere "sporskifte" til siderør du introducerer, jo flere muligheder for læk får du.

Hvis du får løst det problem med en tilstrækkelig sikkerhedsmargen skal du lægge at med de distancer der er imellem stationerne i Danmark, så har du stort set nul fordel ud af accelerationen. Tag Sjælland. Her er der i gennemsnit 15 kilometer imellem de syv Intercity stationerne fra Hovedbanegården til Korsør, så vi ser bort fra de fem stationer som betjenes af regionaltrafikken. En stor andel af IC passagererne er imellem to efterfølgende stationer (Korsør->Slagelse, Slagelse->Sorø, Sorø->Ringsted osv), så de stræk skal også betjenes. 21 punkt til punkt forbindelser bare Vestbanen på Sjælland, hvoraf de 6 er korte ture, hvor pod´en nærmest ikke får accellereret op før den skal accellerere ned igen. 21 ture imellem stationer som i dag håndteres af et tog, 21 gange større mulighed for fejl, ud over den forøgede mængde hardware på stationerne introducere.

Du kan i hvert fald skyde en hvid pil efter bare at gå ned på hovedbanegården og tage den næste pod til Århus fem minutter senere. Fem minutter imellem hver pod, som individuelt skal betjene seks stationer bare indtil Korsør, så får du svært ved bare at opretholde den nuværende halvtimes drift.

  • 1
  • 1

Tesla ikke konkurrerer paa samme vilkaar som producenter af benzinbiler. Gjorde de det, ville Tesla Motors givetvis lukke i morgen.

Selvfølgelig skal elbiler betale mindre i skat end brændstofbiler, da skadevirkningen er mindre. Hvor stor skal forskellen være? Det er en god diskussion som vil belyse de reelle vilkår, så benzinbiler (og diesel...) formentlig får højere afgifter. Først skal man dog forbi diskussionen om pickup-trucks som har uklare skatterabatter.

Mere end halvdelen af Teslas salg sker i USA, hvor der er $7,500 skatterabat ligesom til Nissan Leaf og Chevy Volt som har lavere pris og højere salg. Rabatten afvikles (ligesom i Danmark) formentlig omkring 2022, hvor branchen forventes at være selvkørende.

Tesla S koster $70.000 og opefter. Uden tilskud ville salget være mindre, men ikke væk. Udviklingen ville gå langsommere, og det er jo netop årsagen til tilskuddet : man gør udviklingen hurtigere fordi man ønsker det. Det såkaldt "frie marked" er en illusion, og tilskud er en måde at opnå ændringer som markedet ikke selv er i stand til - men som vi som demokrati ønsker.

Flybranchen får også etableringstilskud : http://www.ainonline.com/aviation-news/201... Det er ganske almindeligt i USA, og bruges i alle brancher for at tiltrække arbejdspladser. Jo mere branchen er værd for staten, desto større tilskud. Dengang Tesla-fabrikken var ejet af GM og Toyota, blev den tilbudt tilskud for ikke at lukke! http://articles.latimes.com/2009/jul/16/bu...

  • 2
  • 0

Jeg siger ikke at det er noget der ikke kan løses - det skal bare tænkes ind i løsningen jo før jo bedre.

Løsningen er en kombination af skodder og nødbremser i pod'sne, der aktiveres, når der detekteres et brud på vacuum (ikke vacuum, men lavt tryk).

Hvis en pod er tilstrækkeligt tæt på et brud, så er den f**ked... :-(

Det samme kan siges om tog og biler, men jeg medgiver, at der er flere katastrofale failure modes i Hyperloop.

Til gengæld har Hyperloop ikke problemer med løvfald, sne, is og andre former for vejr-baserede forstyrrelser.

  • 3
  • 0

Hvorfor alt den økonomi snak. Jeg prøver igen... Det økonomiske system vi pt. lider under betegnes FIAT. Dvs en økonomi der ikke er bakket op af virkelige eksisterende råvare, som guld. Det er matadorpenge, som kun har værdi, fordi nogen siger de har det. http://finansiering.nutdanske.com/hvad-er-...

Der er pumpet så sindsygt mange dollars i den økonomi at vi nu har hyperinflation og enhver klogen sig på økonomi, bære nu ligeså meget relevans, som diskussionen om hvorvidt julemanden bor på Nordpolen, Grønland eller Finland.

De penge der konstant snakkes om er lavet af fuldstændig det samme som julemanden - fri fantasi. Julemanden er dog mere absolut end penge, eftersom penge nu bliver skabt i cyberspace og er helt uden for de flestes abstraktionsniveau.

Hvis man ikke fatter en brik, eller tror på julemanden, kan man give thumb ned og ellers vil jeg da anbefale at man undersøger fakta og forholder sig dertil. Eller er det for meget at forlange af veluddannede ingeniører og andet godtfolk? Skal vi fortsat lade os styre af kriminelle, der lovliggør deres kriminalitet ved at forme loven så den passer til deres aktivitet. Det vilde vesten blev aldrig civiliseret, det blev organiseret og derfor er verden styret af kynisk primitiv rockermentalitet. Lad os dog se om det stadig er muligt at udvikle og skabe noget civiliseret...

  • 2
  • 9

Plus at den form for lovlig tyveri man kalder renter (så naive og dumme vi dog er), har så voldsom en tilskrivning at 90% af de værdiløse penge der findes, er gæld til bankerne. Vrid lige din hjerne om den.

Thumbs er tilknyttet det limbiske system Argumenter neo cortex - just saying.

  • 0
  • 6

Hyperinflation bliver skjult med massive sparetiltag, dyre krigen, såkaldte vækst invisteringer som broer og selvfølgelig fortsat massiv produktion af penge. Men løbet er kørt...

  • 0
  • 6

Har Ingeniørens debattører gang i en eller anden langt ude joke eller hvad?

Hyperinflation? Hvor? I Danmark, hvor vi i år leger med et deflationsscenarie? USA? http://www.usinflationcalculator.com/infla...

Og debatten om fiat eller guldstandard. Ja, penge er kun bakket op af troen på den stat som udsteder det. Men i en verden hvor du har mistet den tillid er en verden hvor du langt større problemer end tilliden til pengene i din pung. Og Og værdien af guld bygger mindst lige så meget på tillid som til statsudstedt betalingsmiddel. Gulds praktiske anvendelse er yderst begrænset, så hvilken tillid skulle jeg dog have til at en klump skinnende metal kan byttes til mad eller husleje?

Debatten her i dag er som økonomiens svar på "vaccination fører til autisme".

  • 5
  • 0

@Thomas: Næhhh, jeg syntes også at selve tanken er super besnærende til langdistance transport, f.eks mere end 500km non-stop. Hvis du har links tul din info, smider du det så ikke lige i tråden?

  • 0
  • 1

Verdens første testbane!

Lad os se, hvorledes disse tests forløber, og bringe emnet op igen!

  • 1
  • 0

Jeg tror ikke Hyperloop giver ret meget mening indenrigs i Danmark, ihvertfald ikke ved de ønskede hastigheder. Men man kan sagtens forestille sig at kunne pendle mellem Århus og Berlin via Hamburg.

Er der nogen der har tegnet et Hyperloop rutekort over Europa?

  • 0
  • 0

Debatten her i dag er som økonomiens svar på "vaccination fører til autisme".

ja fuld af emotionel skrammel og mangle på nysgerrighed. Der findes ingen fast definition på hyperinflation, men når USA overvejer at standse en trilliard dollar mønt, så er der virkelig noget galt.

så hvilken tillid skulle jeg dog have til at en klump skinnende metal kan byttes til mad eller husleje?

guld kan ikke produceres i uendelige mængder, hvilket, som udgangspunkt, forhindre udvanding. Den tillid er også blevet brudt adskillige gange, med kobber, nikkel eller andet. Problemet er ikke materialet. Problemet er at mennesket altid ender med at svindle med det. En elite der bruger et forfalsket system, til at udnytte hoben. Det er en historisk gentagelse... Vi er i det igen... lige nu.

Tordenskrald er mere virkelige, end de penge vi administrer verden med...

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten