Cairn vil brænde olieforurening på havisen af
I disse måneder borer olieselskabet Capricorn Greenland fire efterforskningsbrønde: To vest for Nuuk i Atammik og Lady Franklin-blokkene og to i den sydlige del af Baffin-bugten, i Napariaq og Eqqua-blokkene vest for øen Disko.
Boringerne foregår i dybder fra 288 til 1.530 meter, oplyser Capricorns skotske moderselskab Cairn Energy.
En af de største bekymringer i den forbindelse er konsekvenserne af en eventuel olieforurening i forbindelse med havis.
Pakisen kommer i december og forsvinder i marts-april. Når Capricorns boresæson slutter i oktober, er der tilstrækkelig tid til at bore en relief-brønd, inden havet igen fryser helt til, vurderer Cairn Energy i sin beredskabsplan for olieforurening.
Men selv om Cairn kalder det utænkeligt, at der er olie i vandet, når havet fryser til, beskriver planen alligevel handlemulighederne i overordnede termer.
Og nye undersøgelser viser, at in-situ-afbrænding af olien er en god idé, fordi isen samler olien og effektiviserer såvel antænding som afbrænding, skriver Cairn. Bedst er det, når isen udgør mindre end 30 eller mere end 70 procent. Det kan også lade sig gøre kemisk at bekæmpe olieforurening i is, står der i planen.
Alligevel arbejder den med muligheden for at satellitovervåge forureningen i det halve år, der går, før isen igen smelter.
Sammen med detaljerede modelsimuleringer af, hvordan oliespildet vil bevæge sig, vil overvågningen give et billede af, hvor skibe og fly om foråret kan forsøge at bekæmpe forureningen.
Isbjerge og tåge
Isbjergene udgør også, især i kombination med tåge, en kompliceret udfordring:
Hvert år driver mellem 10.000 og 15.000 isbjerge mod syd fra de vestgrønlandske gletsjere. Erfaringsmæssigt har juni og juli den højeste koncentration af isbjerge, højest tæthed i Diskobugten og Uummannaq-fjorden, hvor de største og mest produktive gletsjere befinder sig.
Men de drivende isbjerge i Capricorns operationsområde stammer først og fremmest fra gletsjeren ved Illulissat. Den kælver årligt 35 kubikkilometer is ind i Diskobugten - kombineret med kraftig tåge, fra maj til august, voldsomst i juni og juli, hvor sigtbarheden i en tredjedel af tiden er under en halv sømil.
Isbjergene kan være under en meter i højden og veje mindre end 100 ton, men de kan også overstige 75 meter i højden, være mere end 200 meter lange og have en masse på 10 millioner ton.
Isbjergene bliver dels overvåget via satellit med radar fra såvel boreenheder som fra skibe og helikoptere, dels fra selve boreenhederne, der er udstyret med to havradarsystemer, der kører på forskellige bølgelængder.
Udrykningstid til katastrofe: 52 timer
Capricorn har lavet planen i samarbejde med Oil Spill Response Ltd, OSRL, der har bekæmpet næsten samtlige store olieforureninger de seneste 25 år, bl.a. efter ulykken i Den Mexicanske Golf i fjor.
Planen beskriver, hvordan oliebekæmpelsen er delt op i tre niveauer:
Ved mindre udslip kan oliebekæmpelsesudstyr installeret på boreenhederne og skibene omkring dem selv rense op. Ved større udslip bliver udstyr, der er stationeret i Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk, taget i brug.
Ved de helt store olieforureninger bliver kemikalier, udstyr og mandskab fløjet ind fra Southampton. Det vil i værste fald tage 52 timer, dokumenterer planen.
Planen foreskriver tre bekæmpelsesstrategier, og hvilke metoder der tages i brug, afhænger af både olietype og vejret.
Med mekanisk bekæmpelse fjernes overfladeolie med flydebomme, hvor olien pumpes op i en tank om bord på et skib og sejles til et modtagested.
Fakta:
In-situ-afbrænding: Olien på havets overflade brændes af. Resten fjernes ved hjælp af flydebomme, der kan tåle varmen og pumpes op på et skib og væk.
Kemisk spredning: Olien påsprøjtes enten fra et skib eller fly et kemikalie, der virker ved at mindske spændingen mellem olie og vandets overflade. Derved opløses olien i små dråber, som efterfølgende opløses i vandsøjlen.
Dokumentation
