Cairn: Godt at hemmelig plan er offentliggjort
På dybt vand borer det skotske olieselskab Capricorn Greenland, der er datterselskab af Cairn Energy, netop nu efter olie 160 og 300 kilometer vest for Nuuk.
Capricorn har fået tilladelse til at bore ved at love at overholde de strengeste internationale standarder for boreoperationer og håndtering af is, som bliver anvendt i den norske del af Nordsøen og Barentshavet. Råstofdirektoratet i Grønland har også krævet en udførlig beredskabsplan for oliespild af olieselskabet.
Men hvad beredskabsplanen indeholdt, har hidtil været hemmeligt.
Det er lang tids pres på Råstofdirektoratet, der nu har fået den grønlandske regering, Naalakkersuisut, til at indvie offentligheden i detaljerne i den 214 sider lange beredskabsplan.
Selv begrunder politikerne hemmeligholdelsen med de mange Greenpeace-aktioner, der har udfordret sikkerheden på boreenhederne.
'Nu har Naalakkersuisut fået nye sikkerhedsmæssige muligheder, efter Udenrigsministeriet i Danmark har afsluttet sin vurdering af de betydelige og vedvarende krænkelser af sikkerhedszonerne omkring boreriggene i Grønland', skriver Grønlands råstofminister, Ove Karl Berthelsen i en meddelelse og henviser til Greenpeace-aktioner omkring boreenhederne i august i fjor og i maj i år.
Offentliggørelsen kommer, efter Udenrigsministeriet på grundlag af FN's havretskonvention har vurderet, at det er muligt for grønlandske myndigheder at skride til handling over for ulovlige aktioner i fem kilometers afstand fra olieboreriggenes sikkerhedszone.
Cairn: 2.500 boringer i Arktis
I Cairn Energy er medlem af koncernledelsen David Nisbet godt tilfreds med offentliggørelsen. Cairn Energy har absolut ikke noget imod at indvie interesserede i planen, der er blevet gennemgået kritisk og godkendt af både tredjeparter som Norsk Veritas samt Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands regering, siger han.
»Vi har, lige siden vi for to år siden begyndte at operere i Grønland, fokuseret på sikkerhed og forebyggelse. Vi har entreret med et team med over 1.000 mandeårs erfaring i at operere i samme slags miljø.
Og det udstyr, vi anvender, er state of the art,« siger David Nisbet, der gør opmærksom på, at boringer i Arktis ikke just er noget nyt:
»2.500 efterforskningsbrønde er hidtil blevet boret i Arktis. Bare i år er der gjort to vigtige fund i Barentshavet. Og ud for Vestgrønland er der efterforskningsboret offshore helt tilbage i 1976.«
Skønt Capricorn kun borer i sommerhalvåret, sker det under ekstremt vanskelige forhold:
Hvert år driver mellem 10.000 og 15.000 isbjerge mod syd fra de vestgrønlandske gletsjere. Kombineret med kraftig tåge, der reducerer sigtbarheden til under en halv sømil en tredjedel af tiden, så kræver det voldsomme summer til overvågning og forebyggelse af sammenstød.
David Nisbet vil ikke ud med, hvor høj prisen for sikkerhed er. Totalt koster årets boringer godt tre milliarder kroner. Sidste år brugte selskabet over en milliard kroner. Men i forhold til den fortjeneste, Cairn Energy regner med at få, er prisen ikke for høj, siger han.
»For Cairn er sikkerhed nøglen til succes. Med to borerigge og tilstrækkeligt udstyr om bord, på kysten og i Storbritannien er sikkerheden robust,« udtaler han.
Boreriggene er udformet i overensstemmelsen med de nye sikkerhedsanbefalinger, som blev udformet i kølvandet på miljøkatastrofen i Den Mexicanske Golf.
Cairn vurderer, at der i værste fald kun skal håndteres 5.000 tønder om dagen, men beredskabsplanerne for de enkelte boringer viser, at man kan håndtere det dobbelte.
Det skal ses i forhold til, at mellem 12 og 19.000 tønder dagligt blev ledt ud i Den Mexicanske Golf, da boreriggen Deepwater Horizon sank i april sidste år.
Greenpeace er stadig skeptisk
Særligt Greenpeace har kritiseret den hidtidige hemmeligholdelse. Og ifølge klimamedarbejder i Greenpeace Jon Burgwald er offentliggørelsen et vigtigt skridt mod åbenhed om de store risici, der er forbundet med olieboring i Arktis:
»Nu kan vi få det fulde overblik over, hvad Cairn har tænkt sig at gøre, hvis der skulle ske et stort olieudslip i det isfyldte Arktis,« siger Burgwald, der stadig er skeptisk.
»Boringerne foregår nede på samme dybde, som BP's boreplatform borede på i Den Mexicanske Golf, i et område, hvor havis store dele af året forhindrer boringer, og hvor enhver form for oprydning efter et olieudslip praktisk taget er umulig,« siger han og påpeger, at han stadig tror, udfordringerne er alt for store for Cairn.
