C2C i praksis

Ford:

For 80 år siden rullede den første Ford-bil ud fra Ford Rouge Center i Detroit. Forureningen fra fabrikken har været enorm, og Ford var nødt til at flytte eller sanere fabrikken. Bill Ford besluttede sig for at sanere for to mia. dollars over 20 år, og det var McDonough/Braungart, der fik opgaven. Målet var, at det skulle være et sted, de ansatte trygt ville kunne lade deres børn lege.

Spildevandet renses naturligt ved hjælp af sollys. Taget på en ny produktionshal er dækket af sedum, der renser regnvandet og giver fuglene et nyt hjem.

»Mange forretningsfolk ville se det som en ren udgift, der vil øge produktionsomkostningerne. Men Ford Motor Company sparer 35 mio. dollars ved at gøre det på denne måde,« siger William McDonough.

»Hvis man tænker over de her ting i designfasen, kan man finde miljøvenlige løsninger, der sparer én penge,« siger miljøchef i Ford Motor Company, Timothy O'Brian, og fortæller, at investeringen af det grønne tag kommer mange gange igen, fordi det bliver beskyttet mod UV-lys, hvilket forlænger dets levetid, sparer opvarmnings- og nedkølingsomkostninger, virker isolerende, og endelig renser det regnvand, som fabrikken ellers skulle have renset kemisk før udledning i den nærliggende flod.

C2C-duoen har også hjulpet Ford med at udvikle en firehjulstrækker af dele, der kan genbruges eller nedbrydes i naturen. Bilen kører på brint, sæderne er fyldt med sojaskum, dækkene lavet af majsplast. Så i stedet for at bilen skal skrottes til sin tid, får den også en værdi som affald.

Nike:

Skoproducenten har sat sig et mål: Ikke mere affald i 2020. Virksomheden er begyndt at samle brugte sko ind, som den skærer gummisålerne af og genbruger som belægning på for eksempel basketbaner. Men målet er at producere en helt genanvendelig sko uden at forurene. R&D har udviklet den første sko i den retning, Nike Considered, hvor filosofien er at bruge færre kemiske stoffer og bruge geometri i stedet for kemi. Det vil sige, at skoen er designet til at kunne samles uden lim.

»Det handler ikke kun om design og innovation, det handler også om forretning. Vi har begrænsede mængder af råvarer, og det er vi nødt til at erkende. Så når vi skaber nye produkter, skal vi tænke over, hvordan vi kan bruge råvarerne i et bestemt tidsrum og derefter genbruge dem. Det er god forretning,« siger Nikes designchef, John Hooke.

Gessner AG:

I Schweiz blev den gamle tekstilfabrik Gessner AG (tidligere Rohner) i 90'erne nødt til at finde en løsning på sit affaldsproblem. Virksomheden bruger nemlig et utal af kemikalier til at indfarve tekstilerne, der blandt andet anvendes til flysæder. Igennem en kollega fik Rohner kontakt til William McDonough, som plantede tanken om at gøre tekstilerne 100 procent biologisk nedbrydelige.

»Da William McDonough præsenterede ideen om, at affald er mad, var der noget, der klikkede for mig. Hvis vi lavede affaldet om til næring, ville vi have løsningen,« siger tidligere direktør Albin Kälin.

Rohner brugte syntetiske fibre og giftige farver, men igennem et detaljeret arbejde med at finde alternativer endte virksomheden med at bruge en blanding af bomuld og ramie-plantefibre, som er meget stærke, til tråden.

Farven var sværere, fordi underleverandørerne ikke ville samarbejde. Derfor udviklede Rohner i samarbejde med et enkelt firma 16 helt uskadelige farvestoffer, som kan blandes til alle de farver, der er brug for.

I dag bliver tekstilresterne udnyttet til at fremstille filt til landmænd, der dækker jorden omkring jordbærplanter om vinteren. Med tiden nedbrydes filte fuldstændigt og bliver dermed næring for planterne.

»Løsningen er så simpel. Jeg har diskuteret det med teknikere, ingeniører og designere tidligere, men det er altid endt i en blindgyde. For mig er det her løsningen,« siger Albin Kälin.

Fakta: Kort om C2C

Ophavsmændene er en amerikansk arkitekt, William McDonough, og en tysk kemiker, Michael Braungart, med en fortid i Greenpeace. De har kendt hinanden siden 1991, hvor William McDonough fik til opgave at bygge en vuggestue og ville gøre det uden ødelæggende stoffer.

Cradle to cradle-design er inspireret af naturen, hvor konceptet 'affald' ikke findes, men hvor restprodukter er lig med føde til andre dyr eller planter. I modsætning til 'fra vugge til grav'-tankegangen, hvor produktet ender som affald på lossepladsen. Formålet er at genoprette evige biologiske eller tekniske kredsløb

Siden C2C-bølgen begyndte at sprede sig i 2008 med dokumentaren 'Løsningen?' (originaltitel: 'Waste = Food'), har en række amerikanske og hollandske virksomheder arbejdet konkret med at producere C2C-produkter.

Kilde: Vugge til Vugge