Byplanlægger: Fingrene væk! Der er rigelig plads til vækst i Fingerplanen

»Kommunernes planlægning må ikke blive indskrænket af utidssvarende rammer eller manglende fleksibilitet, der hæmmer mulighederne for at realisere hovedstadsområdets store vækst- og udviklingspotentiale.«

Sådan lød fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), da han i sidste uge satte gang i en fornyelse af den såkaldte Fingerplan, der er udgangspunktet for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet.

Læs også: Nu løfter regeringen en flig af sløret for ændringen af Fingerplanen

Der er rigeligt plads til vækst

Men præmissen er forkert, siger direktør Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium.

»Naturstyrelsen har regnet ud, at der i den nuværende Fingerplan er udlagt arealer til byudvikling, der kan rumme den forventede vækst mellem 2013 og 2035 fire gange. Det kan godt være, at der er enkelte kommuner, hvor det kniber med pladsen, men set i et regionalt perspektiv - og det er jo det, der er Fingerplanens formål - så er der altså rigeligt med plads.«

Læs også: Leder: Giv Fingerplanen en værdig efterfølger

I 2010 havde kommunerne i hovedstadsregionen reserveret 4.500 ha til nye udstykninger, men det forventede behov var kun 1.200 ha ifølge en opgørelse, som Naturstyrelsen foretog. Billedet er ikke meget anderledes i dag, og derfor er der ingen grund til, at kommunerne får lov til at udstykke dele af de grønne kiler, mener direktør for Dansk Byplanlaboratorium Ellen Højgaard Jensen. Illustration: Naturestyrelsen

Ministerens udmelding om, at de enkelte borgmestre i hovedstadsregionen nu bliver inviteret til melde ind, hvilke områder af Fingerplanen de godt kunne tænke sig at få ændret, giver hende bange anelser.

»Der vil helt sikkert være en masse ønsker og behov fra de enkelte borgmestre. Nogle ønsker turistfaciliteter ved strandene, nogle ønsker områder til affaldshåndtering og genbrugsstationerne, og nogle ønsker plads til nyt byggeri. Og hver for sig ser ønskerne sikkert ikke ud af meget. Men man skal passe på med at være for pragmatisk, for det er alle disse små ting, som langsomt æder sig ind i de grønne områder.«

Grønne områder bliver hapset lidt efter lidt

Mange opfatter måske Fingerplanen som et slags ukrænkeligt dokument, der har sikret, at hovedstadsregionen i modsætning til andre storbyregioner ikke er blevet plastret hovedløst til med veje og byggeri, hvor det lige passede lokale byråd, men faktisk blev der jævnligt rapset af planens grønne områder, indtil den i 2007 blev ophøjet til et landsplandirektiv.

»Den gang så vi jævnligt udstykninger rundt omkring, som åd sig ind på de grønne områder. Man tænkte, at det ikke betød så meget, at man tog et lille stykker hist og lille stykke pist, men samlet åd man sig langsomt ind i de grønne kiler.«

Bedre at omdanne eksisterende byområder

Ud over de ubebyggede arealer, der allerede er reserveret til byudvikling, er der i den seneste Fingerplan udlagt 128 ha til byudvikling efter 2021. Illustration: Miljøstyrelsen

Selvom hun er kritisk over for præmissen for regeringens ‘fornyelsesplaner’ og selve metoden, håber hun, at diskussionen vil føre til, at både myndigheder og erhvervsliv erkender, at der er mere brug for at omdanne de arealer, der allerede er bebyggede, end for at inddrage nye.

Læs også: Metro for milliarder skal dække hele hovedstaden

»Det er altid lettere at bygge nyt end at omdanne. Men vi har nok den holdning, at vi er ovre den periode, hvor vi bør inddrage ret meget nyt land. Derfor bør man i stedet stramme planen, så færre områder udlægges til byareal, og lægge nogle redskaber ind, så man kan styre, i hvilken rækkefølge der skal bygges hvor,« siger hun og foreslår, at man eksempelvis kan lægge et princip ind om, at arealerne tættest på Københavns centrum eller tættest på regionens stationer skal udbygges først, før man bevæger sig længere ud i periferien.«

Selvkørende biler kan ændre behov radikalt

Trods kritikken er Dansk Byplanlaboratorium ikke rendyrkede Fingerplansfanatikere.

»Der vil sikkert være mindre ting, som det vil være fornuftigt at ændre. Og så har vi en udfordring med, hvad fremtidens transportformer vil betyde for byplanlægningen. Hvad betyder det eksempelvis for stationsnærhedsprincippet, at der er udsigt til, at der kommer selvkørende biler? Der er endnu ikke nogen, der har set på, hvad det vil betyde for byplanlægningen. Det vil være interessant at se på, når man nu ligger op til at revidere planen.«

Regeringen forventer at revidere Fingerplanen ad to omgange. Den første revision skal efter planen vedtages i 2017, og den næste - med de større ændringer - i 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er masser med ledige grunde i København, men byen trænger til nytænkning.

Folk vil gerne bo i noget der er anderledes og gammelt, uden at være gammeldags. Omvendt søger virksomhederne nye og moderne lokaler.

Kombiner det hele. Lad kontorer flytte ud i moderne lokaler for eksempel i Ørestaden. Ombyg de gamle kontorer i centrum til spændende og anderledes boliger. Byg højt i Nordhavnen, Sydhavnen, Carlsbergbyen, Ørestaden, måske i Nordvest og andre "yderområder" af byen. At bygge højt giver kapacitet, mangfoldighed, god mulighed for offentlig transport med videre.

Groft sagt: Bliv bedre til at udnytte den kapacitet som allerede findes.

Så bliver der i mange årtier ikke brug for ny jord at bygge på, ud over det som allerede er til rådighed og vi får bygget boliger og erhverv der hvor folk gerne vil være, i stedet for nye kedelige og fjerne satellitbyer, som for eksempel Høje Taastrup er et skrækeksempel på.

Så er der også plads til de grønne kiler mellem fingrene i fremtiden. Ønsker man dem væk, kan jeg foreslå man tager en tur til Sao Paulo, og oplever betonjunglen der, i 40 graders varme. Kvælende.

  • 7
  • 2

Som jeg skrev i går i en anden tråd kunne man sagtens inddrage de arealer hvor togtrafikken slynger sig igennem KBH. Disse bringer ingen væsentlig byrumskvalitet og men kunne dermed fortætte betragteligt uden at røre de grønne lunger. Bebyggelsen kunne gerne opføres i syv - otte etager som i Barcelona men med den samme sammensætning. Butikker forneden, liberalt erhverv på første etage og boliger derefter. Derved får man noget af det eftertragtede liv i gadeplan. For højt byggeri skaber træk i gaden og skaber for meget koncentreret trafik i rushtiden. Riv byggerier ned langs de store trafikårer så de kan erstattes af højere byggeri der kan virke som støjskærme. Her kan der arbejdes med andre modeller end Barcelonas. Sidst men ikke mindst. Lav et Smartcity oplæg som ser fremad og planlægger hvilken byudvikling den digitale, selvkørende og måske endda selvflyvende (hvis droneudviklingen tillader det) har behov for.

  • 1
  • 1

Jeg ser stadig fingerplanen som en trafikmæssig dumhed. Alt togtrafik skal over hovedbanegården. En knækket strømskinne og det hele bryder sammen. Det er svært og tidskrævende at komme mellem fingrene i myldretiden i bil, og svært generelt med det offentlige på alle tider af døgnet. Og egentlig er der ikke så meget plan i den, trafikårene og boligerne følger bare de veje som har været der i århundreder....

  • 0
  • 0

Man vil ikke ændre trassering fordi man droppede Fingerplanen. Fortætning vil føre til mere trafik. Metroringen skal vel afhjælpe, men ellers må man have endnu en ring længere ude end linje F

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten