Byplanchef om Lynetteholmen: Invester hellere i kollektiv trafik til omegnskommuner
Selvom den nye ø, Lynetteholmen, som regeringen og Københavns Kommune vil anlægge med plads til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser, vil løse nogle af kommunens problemer, vil den også medføre en masse nye problemer. Eksempelvis vil trængslen mange steder i byen blive øget – og de problemer, som resten af hovedstadsregionens kommuner kæmper med, bliver ikke løst.
Det påpeger Anja Carlslund, der er formand for foreningen Danske Planchefer og planchef i Ishøj Kommune.
Læs også: Ny ø skal klimasikre København og betale ny havnetunnel og metro
»Der skal være virkelig mange mennesker derude, og da de formentlig ikke alle sammen skal arbejde i nærområdet, kan jeg ikke forestille mig andet, end at det vil øge trængslen i hovedstadsområdet,« siger hun.
Hovedstadsplan har udskudt svar til omegnskommuner
Da hun fredag sammen med 700 andre byplanlæggere og lokalpolitikere var samlet til det årlige planlæggermøde, var der især blandt hovedstadskommunerne en undren over, at regeringen og Københavns Kommune vil sætte gang i det omkring 20 mia. kr. dyre projekt, som skal realiseres frem mod 2070.
Læs også: Byplanlægger: Fingrene væk! Der er rigelig plads til vækst i Fingerplanen
»Vi er midt en evaluering af Fingerplanen, som styrer byudviklingen i hovedstadsområdet. Alle kommuner har indsendt ønsker om områder, som de gerne vil have lov til at byudvikle. Der er mange nedlagte erhvervsområder omkring den nye letbane og Motorring 3, som kommunerne har svært ved at komme videre med at omdanne til boliger og ny erhverv,« siger byplanchefen.
»Det er ellers stationsnære områder, så det vil kunne reducere trængslen, hvis folk kan bo i nærheden af kollektiv transport. Men vi har fået at vide, at afgørelsen af, om vi får vores ønsker opfyldt, vil blive udskudt, fordi regeringen arbejder på en ny hovedstadsplan. Så virker det underligt, at der bliver lanceret sådan en idé midt i det hele.«
Billigere at bygge alment uden for centrum
På pressemødet i fredags fremhævede transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at selvom de samlede investeringer i etableringen af Lynetteholmen forventes at løbe op omkring 20 mia. kr., så vil det koste skatteyderne »sådan cirka nul kroner«, fordi hele projektet finansieres ved opkrævninger for at deponere overskudsjord og senere grundsalg på det inddæmmede areal.
Læs også: Bevar hovedstadens grønne kiler – men tillad byttehandler
En fjerdedel af de godt 20.000 boliger, der skal etableres på Lynetteholmen, skal efter planen være almene. Men Anja Carlslund mener, at de kan bygges billigere i omegnskommunerne.
»I dag er en almen bolig i København jo ikke nødvendigvis billig. Det vil man nok kunne bygge billigere på steder, hvor grundene er billigere,« siger hun.
Få hellere styr på S-togene
Ifølge Anja Carlslund har omegnskommunerne behov for to ting: Tilladelse til at udbygge omkring de nye letbanestationer og statslige investeringer i den kollektive transport, så den kommer til at fungere så godt og pålideligt, at den reelt kan erstatte en bil.
Læs også: Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner
»Størstedelen af hovedstadsområdet er betjent af S-tog. Men så længe det ikke fungerer optimalt, køber folk altså en bil i stedet for. Og det gør bare trængslen værre og værre,« siger hun.
Byplanforsker: Både brug for ø og omegnsbyggeri
Velfungerende kollektiv transport er afgørende både for omegnskommunerne og for den nye ø, hvis den bliver til noget, medgiver lektor Morten Elle fra Aalborg Universitets Institut for planlægning. Men en ny ø udelukker hverken investeringer i S-togsnettet eller tilladelse til mere byggeri langs Ring 3.
»Jeg tror, at der både bliver brug for alle de boliger, der kan bygges langs den nye letbane og for den nye ø. Selv om der nogle år vil være færre, der flytter mod storbyerne, end der er i andre år, ser jeg ikke at den overordnede urbaniseringstendens bliver ændret,« siger han.
Og da klimaforandringerne heller ikke ser ud til at stoppe, giver det i hans øjne god mening at se på, hvordan et dige omkring København kan udnyttes til et nyt byområde.
Læs også: Arkitekter: Byg en helt ny lagune-by, der sikrer København mod stormflod
»På sigt skal man have en eller anden form for dige. Så der er ræson i at se, hvad det ellers kan bruges til,« siger Morten Elle.
Lang proces i vente
Den nye letbane skal efter planen åbne i 2025. Omkring årsskiftet fremlægger regeringen sin nye hovedstadsplan, og derefter vil den reviderede Fingerplan blive fremlagt.
Principaftalen om den nye ø, Lynetteholmen, skal godkendes i Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksbergs byråd og Folketinget, før den kan blive realiseret.
Øen kræver, at der bliver bygget en havnetunnel, og at metroen forlænges fra Nordhavn til den nye ø og Refshaleøen, som så også kan byudvikles, så der bliver plads til endnu flere boliger og omkring 15.000 arbejdspladser.
Ifølge regeringen kan det første byggeri på øen gå i gang omkring 2035, men man kan gå i gang med at omdanne Refshaleøen tidligere. Området forventes i principaftalen fuldt udbygget frem mod 2070.
