Byplanchef om Lynetteholmen: Invester hellere i kollektiv trafik til omegnskommuner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Byplanchef om Lynetteholmen: Invester hellere i kollektiv trafik til omegnskommuner

En ny ø i Øresund vil kunne være med til at løse Københavns problemer med både stigende havvandstand og boligmangel. Desuden kan den medfinansiere en havnetunnel og ny metro. Men omegnskommunerne undre sig over, at de stadig ikke kan få lov til at bygge i nærheden af den letbane, der allerede er i gang med at blive anlagt. Illustration: By & Havn

Selvom den nye ø, Lynetteholmen, som regeringen og Københavns Kommune vil anlægge med plads til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser, vil løse nogle af kommunens problemer, vil den også medføre en masse nye problemer. Eksempelvis vil trængslen mange steder i byen blive øget – og de problemer, som resten af hovedstadsregionens kommuner kæmper med, bliver ikke løst.

Det påpeger Anja Carlslund, der er formand for foreningen Danske Planchefer og planchef i Ishøj Kommune.

Læs også: Ny ø skal klimasikre København og betale ny havnetunnel og metro

»Der skal være virkelig mange mennesker derude, og da de formentlig ikke alle sammen skal arbejde i nærområdet, kan jeg ikke forestille mig andet, end at det vil øge trængslen i hovedstadsområdet,« siger hun.

Hovedstadsplan har udskudt svar til omegnskommuner

Da hun fredag sammen med 700 andre byplanlæggere og lokalpolitikere var samlet til det årlige planlæggermøde, var der især blandt hovedstadskommunerne en undren over, at regeringen og Københavns Kommune vil sætte gang i det omkring 20 mia. kr. dyre projekt, som skal realiseres frem mod 2070.

Læs også: Byplanlægger: Fingrene væk! Der er rigelig plads til vækst i Fingerplanen

»Vi er midt en evaluering af Fingerplanen, som styrer byudviklingen i hovedstadsområdet. Alle kommuner har indsendt ønsker om områder, som de gerne vil have lov til at byudvikle. Der er mange nedlagte erhvervsområder omkring den nye letbane og Motorring 3, som kommunerne har svært ved at komme videre med at omdanne til boliger og ny erhverv,« siger byplanchefen.

»Det er ellers stationsnære områder, så det vil kunne reducere trængslen, hvis folk kan bo i nærheden af kollektiv transport. Men vi har fået at vide, at afgørelsen af, om vi får vores ønsker opfyldt, vil blive udskudt, fordi regeringen arbejder på en ny hovedstadsplan. Så virker det underligt, at der bliver lanceret sådan en idé midt i det hele.«

Billigere at bygge alment uden for centrum

På pressemødet i fredags fremhævede transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at selvom de samlede investeringer i etableringen af Lynetteholmen forventes at løbe op omkring 20 mia. kr., så vil det koste skatteyderne »sådan cirka nul kroner«, fordi hele projektet finansieres ved opkrævninger for at deponere overskudsjord og senere grundsalg på det inddæmmede areal.

Læs også: Bevar hovedstadens grønne kiler – men tillad byttehandler

En fjerdedel af de godt 20.000 boliger, der skal etableres på Lynetteholmen, skal efter planen være almene. Men Anja Carlslund mener, at de kan bygges billigere i omegnskommunerne.

»I dag er en almen bolig i København jo ikke nødvendigvis billig. Det vil man nok kunne bygge billigere på steder, hvor grundene er billigere,« siger hun.

Få hellere styr på S-togene

Ifølge Anja Carlslund har omegnskommunerne behov for to ting: Tilladelse til at udbygge omkring de nye letbanestationer og statslige investeringer i den kollektive transport, så den kommer til at fungere så godt og pålideligt, at den reelt kan erstatte en bil.

I 2017 viste en analyse, som Incentive havde udarbejdet for den kommunale organisation Loop City, at der siden 2011 samlet var realiseret eller planlagt byggeri af 2,7 mio. m2 nær de kommende letbanestationer. Det svarer til en investering på 32 mia. kr. Byggeriet giver plads til 31.700 nye borgere og 36.500 nye arbejdspladser. De ti kommuner langs letbanen vil imidlertid gerne have lov til at bygge endnu mere. Illustration: Loop City / Incentive

Læs også: Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner

»Størstedelen af hovedstadsområdet er betjent af S-tog. Men så længe det ikke fungerer optimalt, køber folk altså en bil i stedet for. Og det gør bare trængslen værre og værre,« siger hun.

Byplanforsker: Både brug for ø og omegnsbyggeri

Velfungerende kollektiv transport er afgørende både for omegnskommunerne og for den nye ø, hvis den bliver til noget, medgiver lektor Morten Elle fra Aalborg Universitets Institut for planlægning. Men en ny ø udelukker hverken investeringer i S-togsnettet eller tilladelse til mere byggeri langs Ring 3.

»Jeg tror, at der både bliver brug for alle de boliger, der kan bygges langs den nye letbane og for den nye ø. Selv om der nogle år vil være færre, der flytter mod storbyerne, end der er i andre år, ser jeg ikke at den overordnede urbaniseringstendens bliver ændret,« siger han.

Og da klimaforandringerne heller ikke ser ud til at stoppe, giver det i hans øjne god mening at se på, hvordan et dige omkring København kan udnyttes til et nyt byområde.

Læs også: Arkitekter: Byg en helt ny lagune-by, der sikrer København mod stormflod

»På sigt skal man have en eller anden form for dige. Så der er ræson i at se, hvad det ellers kan bruges til,« siger Morten Elle.

Lang proces i vente

Den nye letbane skal efter planen åbne i 2025. Omkring årsskiftet fremlægger regeringen sin nye hovedstadsplan, og derefter vil den reviderede Fingerplan blive fremlagt.

Visionen om at bygge den nye ø, Lynetteholmen, er et meget langsigtet projekt. Den første af de 35.000 forventede beboer vil formentlig først kunne flytte ind i 2035. Illustration: By & Havn

Principaftalen om den nye ø, Lynetteholmen, skal godkendes i Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksbergs byråd og Folketinget, før den kan blive realiseret.

Øen kræver, at der bliver bygget en havnetunnel, og at metroen forlænges fra Nordhavn til den nye ø og Refshaleøen, som så også kan byudvikles, så der bliver plads til endnu flere boliger og omkring 15.000 arbejdspladser.

Ifølge regeringen kan det første byggeri på øen gå i gang omkring 2035, men man kan gå i gang med at omdanne Refshaleøen tidligere. Området forventes i principaftalen fuldt udbygget frem mod 2070.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant. Men er der nogen der har et bud på hvordan man kunne forbedre S-togene? Kan man udbygge fra 2 til 4 spor mellem Svanemøllen og København H for at øge frekvensen? Kan man omdøbe ‘Ny Ellebjerg’ til ‘København Syd’ og opgradere den til en central station der kan aflaste hovedbanegården? Kan man sætte hastigheden op? Kan man man justere perronhøjdeen så det er nemmere at komme in og ud af toget (som i metroen)? Andet?

  • 7
  • 0

Fint OGSÅ at ønske sig penge til anden udvikling, men det misser jo fuldstændigt pointen om at projektet dybest set går ud på at beskytte Købehavn mod oversvømmelser - såvel fra vandstandsstigninger som stormflod... Og oven i købet (langt hen ad vejen) er selvfinancierende

  • 4
  • 3

"Interessant. Men er der nogen der har et bud på hvordan man kunne forbedre S-togene? Kan man udbygge fra 2 til 4 spor mellem Svanemøllen og København H for at øge frekvensen? Kan man omdøbe ‘Ny Ellebjerg’ til ‘København Syd’ og opgradere den til en central station der kan aflaste hovedbanegården? Kan man sætte hastigheden op? Kan man man justere perronhøjdeen så det er nemmere at komme in og ud af toget (som i metroen)? Andet?"

På den længere bane kunne 2 ekstra spor fra Dybbølsbro over Nørrebro til Ryparken (som der har været fremlagt planer om flere gange) være en god idé. Førerløse S-tog er også en mulighed, men begge dele er noget, der ligger rigtig langt ude i fremtiden.

Men problemet lige nu er vel mest mangel på plads i myldretiden, grafittiovermalede tog og Takst Sjælland. Rettidigheden er vel ok på S-banen? Hvis vi altså ser bort fra de konstante sporarbejder og at en fejl på et S-tog i Farum lægger hele S-banen ned, groft sagt.

Her er der da noget at arbejde med - jeg undrer mig da over, at det skulle tage over 1 time at få fjernet et nedbrudt S-tog ved København H i går. Alarmklokkerne burde jo ringe med det samme, så der blev rykket ud med blå blink for at få toget trukket til nærmeste perron og derefter væk.

Pænere tog burde også være "nemt" at gøre noget ved. Jeg læste, at det koster DSB 40 mio om året at rense S-tog. Det er godt 400 mio på 10 år - hvor meget lukket remise kan man ikke få for de penge?

Og endelig er der Takst Sjælland, som jo har stoppet pendleres fritidsrejser. Nu kan de kun køre til/fra job - ergo skal de alligevel have en bil til alt det andet. Og er bilen først anskaffet, så er den langt mere attraktiv - trods kø på motorvejen - at komme til/fra job i end et overfyldt og beskidt S-tog. Det har politikerne tydeligvis ikke tænkt over.

  • 4
  • 2

Og endelig er der Takst Sjælland, som jo har stoppet pendleres fritidsrejser. Nu kan de kun køre til/fra job - ergo skal de alligevel have en bil til alt det andet. Og er bilen først anskaffet, så er den langt mere attraktiv - trods kø på motorvejen - at komme til/fra job i end et overfyldt og beskidt S-tog. Det har politikerne tydeligvis ikke tænkt over.

Enig! Lige præcis denne del er katastrofal for udviklingen på sigt. Desværre virker det ikke som om, at MOVIA var i stand til at indregne dette, men kun kunne se, at pendlerne 'fik' en masse gratis rejser. Om de så håbede at få penge for disse 1:1 skal jeg ikke kunne sige, men en uigennemtænkt løsning er Takst Sjælland ihvertfald.

  • 7
  • 1

Det er ikke til at få øje på "beskyttelsen" i projektet.


....er det mangel på fantasi - eller realitetssans der gør det her så svært???

Københavns udfordring er at bykernen ligger lavt - og ned til havnen. Havnen er fuldt åben ud mod Øresund, hvilket gør København særdeles udsat ved havvandsstigninger.
At bygge en kunstig ø, som i realiteten er et fremskudt dige, der lukker for den væsentligst del af åbningen, bør enhver kunne indse fjerner en stor del af sårbarheden. Tilbage er så 'kun' at lukke indsejlingerne med højvandssikring eller sluser.

Det er tænkeligt at der skal forstærkes diger andre steder for at gøre beskyttelsen komplet.

For mig er det meget ligetil at se hele projektet som en selvfinancieret oversvømmelsessikring af Købehavn. Noget som ellers næsten er umuligt at gennemføre ved indsats i den gamle by / havnefront.

...det er da umiddelbart indlysende...

  • 8
  • 2

Hvis du ser på billedet i toppen af artiklen kan du se at havneløbet er smalt, og dermed meget simpelt at lave en form for sluse. Ligeledes vil det være meget simpelt ved Sluseholm at lave et lignende system som f.eks sluserne ved Themsen

  • 5
  • 0

Påvirker; Det påvirker de skibe der skal lægge til kaj, med øget logistisk udfordring(tid).
Vi er vel enige i at det påvirker Havnefunktionen.

  • 0
  • 2

Nu har hovedstadsrådet modsat sig udflytning til områder der allerede for 45 år siden va rudråbt til mellemzone og brandbeskattet tilsvarende. Men der skete aldrig noget: I stedet er priserne tæt på selv Københavns kommune eksploderet.
Der er ikke flere ldeige pladser og i dag sælger København dyr opgravningsjord dyrt til opfyldning for overhovedet at få et par ledige paldser mere. Disse bliver så overbebygget med 150% så beboerne næppe ser solen uden for sommermånederne.

  • 3
  • 3

Opgradering af Danshøj til togcentrum ved at gøre stationen større, bygge tilslutningsvej og p-huse. Heldigvis har nogle fremsynede politikere for årtier siden reserveret masser af plads til sådan et projekt. Pt ligger nogle midlertidige bygninger på lejet grund i området. Så det er bare med at komme i gang.

  • 1
  • 0

Fint OGSÅ at ønske sig penge til anden udvikling, men det misser jo fuldstændigt pointen om at projektet dybest set går ud på at beskytte Købehavn mod oversvømmelser - såvel fra vandstandsstigninger som stormflod..


Lynetteholmen bidrager ikke til at beskytte København mod oversvømmelser - tværtimod bliver periferien, der kræver beskyttelse, ca. 6 km længere.

Med mindre beboerne i det måske kommende reservat alle skal arbejde i ministerier på Slotsholmen, er der et alvorligt transportproblem.

En del af planen er, at Lynetten skal nedlægges - men det fremgår ikke nogen steder, hvor den skal genopføres!

Da vi fortrinsvis har vestenvinde, må man for de kommende beboere håbe, at skorstenen bliver forhøjel, så de ikke skal kvæles i stanken, hvis den ikke flyttes.

  • 1
  • 5

For mig er det meget ligetil at se hele projektet som en selvfinancieret oversvømmelsessikring af Købehavn. Noget som ellers næsten er umuligt at gennemføre ved indsats i den gamle by / havnefront.

...det er da umiddelbart indlysende...


Hvor ser du den sikring? Havneindløbet er som nu og med samme bredde pivåbent. Tværtimod tilføjer projektet ca. 6 km periferi, som det er bydende nødvendigt at klimasikre - uden at der er gjort en tøddel for at sikre den lavtliggende bykerne.

Se på kortet!

  • 1
  • 6

Hvor ser du den sikring? Havneindløbet er som nu og med samme bredde pivåbent. Tværtimod tilføjer projektet ca. 6 km periferi, som det er bydende nødvendigt at klimasikre - uden at der er gjort en tøddel for at sikre den lavtliggende bykerne.

Det er på flere måder faktuelt forkert Henrik

Løbet mellem Lynetteholm og Nordhavn er betydeligt smallere end det nuværende Kroneløb.
Lynetteholms nord- og østside laves selvfølgelig i en kote, der er klimasikret.

Så jo: Ved en sluseanordning over det nu meget smallere Kroneløb vil Københavns bykerne have fået en effektiv højvandssikring.

Se på kortet!


Se selv! ;o)

mvh Flemming

  • 3
  • 0

Jan:

Billigste løsning ville dog være en lukning af havnen, hvor skibe så kan lægge til udenfor diget. Så spares bøvlet med en dyr sluse og en dyr tunnel. København får så adgang til landvinding og et lukket kanalområde.

For at bevare den meget høje vandkvalitet i Københavns havn er (stor) gennenstrømning nødvendig, så det er ikke en option. Af samme grund har man også bevaret gennemstrømningen i slusen i Sydhavnen.

Desuden er Københavns havn stadig meget benyttet af fritidssejlere med flere havne bl. a. Langeliniehavnen og Christianshavns Kanal. Dette bidrager til en "levende havn" og er en del af det rekreative miljø. man ønsker i centrum.

Så jo: Lynetteholm med tilhørende sluse er faktisk en god ide på den front - om det økonomisk kan hænge sammen ved jeg ikke, men det virker smart at inddrage etablering af attraktive grunde i projektet for at skabe financiering - i stedet for blot en dæmning.

mvh Flemming

mvh Flemming

  • 3
  • 0

Hej Knud.

Det er ikke så enkelt. Det købedygtige publikum med preference for København vil ikke bo i "periferien", hvis alternativet er vandnære boliger tæt på centrum. Vi lever (stadig) i en urbaniseringstid, og jeg tror ikke (indirekte) tvand vil stoppe det. Og som skrevet ovenfor, virker det egentlig smart at slå to fluer med et smæk.

mvh Flemming

  • 2
  • 0

En sluse der er stor nok til lystsejlere skulle løse vandkvaliteten, med en højvandssluse.
Det er de større skibe jeg mener skal flyttes ud tættere på dybere vand.
Derved spares uddybning af sejlrende til skibe egentlig ikke behøver at lægge til midt i byen.
Kystsikring alene med en kunstig Ø løser ikke opgaven, hvis vandet bare kan omgå øen.

Jeg forstår ikke hvorfor de store skibe vil holdes i København.

  • 0
  • 1

Jan:

En sluse der er stor nok til lystsejlere skulle løse vandkvaliteten, med en højvandssluse.
Det er de større skibe jeg mener skal flyttes ud tættere på dybere vand.
Derved spares uddybning af sejlrende til skibe egentlig ikke behøver at lægge til midt i byen.

Det er (som altid) ikke helt så enkelt ;o)

Små og middelstore krydstogtskibe vil stadig se det som attraktivt at komme tæt på Centrum (Langelinie) - og når du siget "Lyst"sejlere, er København begyndt at få en del besøg af de ret så store af slagsen - f.eks. ses denne ofte i København.

Uddybning vil ikke blive nødvendigt, der er allerede rigeligt dybt i Københavns havn - så jeg tror stadig på en løsning med en Themsen agtig "barrier"

mvh Flemming

  • 0
  • 0