Byhus med mursten af glas er stærkere end beton

Illustration: MVRDV
Franske Chanels butik har fået en gennemsigtig facade takket være den alternative produktion og konstruktion med gennemsigtige mursten. Illustration: Daria Scagliola & Stijn Brakkee

»Jamen, han har jo ikke noget tøj på!,« udbryder det vakse, uimponerede barn i H.C. Andersen-eventyret 'Kejserens nye klæder'.

Et lignende udbrud kan borgerne i Amsterdam også godt tillade sig at komme med, når de ser de dyre gevandter gennem butiksfacaden hos modehuset Chanel.

»Jamen, bygningen har jo ingen mursten på!,« skal borgerne i så fald udbryde.

For ja, det ser umiddelbart ud, som om butiksfacaden ind til det parisiske luksustøjmærke i et gammelt byhus mangler den vigtige konstruktion, der holder de øvrige etager af røde mursten og mørtel oppe. Men den gennemsigtige facade består faktisk af mursten klodset op på hinanden, ligesom vi har gjort i hundredvis af år.

Forskellen består i, at butiksfacaden er skabt af gennemsigtige glasmursten, vinduesrammer og hovedbjælker. Disse glasmursten er ifølge det hollandske arkitektfirma MVRDV stærkere end både cement og traditionelle mursten af brændt ler.

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus, lyder ordsproget, som altså får en anden betydning for indehaverne af tøjbutikken i Amsterdam. Illustration: Daria Scagliola & Stijn Brakkee

Arkitektfirmaet ønsker med den usædvanlige butiksfacade og marketinggimmick at bevare det gamle byhus’ særkende, men samtidig udvikle noget nyt, der også hylder og ikke skjuler det oprindelige design af det komplette byhus.

Læs også: 75 meter højt hotel i glas og stål på Amager

Løsningen blev en nedre del af byhuset skabt med de gennemsigtige glasmursten i stueetagen. Efterhånden som blikket glider opad, kommer der flere almindelige mursten, og husets øvrige etage består kun af de normale røde mursten.

De solide glasmursten blev støbt enkeltvis hos det italienske firma Poesia, mens teknikken bag blev forfinet i et samarbejde mellem ingeniørfirmaet ABT og entreprenøren Wessels Zeist.

De alternative mursten er heller ikke fæstnet sammen med mørtel. I stedet har byggefolkene tyet til en gennemsigtig særdeles stærk lim. Illustration: MVRDV

Seks til ti fagfolk arbejdede i et år med underdelen af byhuset med, hvad der lignede en hybrid mellem en normal byggeplads og et laboratorium. High-tech-lasere, UV-lamper og ganske ordinær kalorierig, hollandsk low-tech-mælk viste sig i kombination at kunne skabe den bedste væske til glasmurstenens refleksive overflade ved nivelleringen af det første lag af mursten.

Selve murstenene er ifølge det hollandske arkitektfirma blevet testet af Delft University of Technology, skriver MVRDV i en pressemeddelelse. Ifølge universitetet er facaden med de utraditionelle mursten på mange måder stærkere end en tilsvarende konstruktion af beton. Hovedbjælken af glasmursten kan eksempelvis modstå en kraft på op til 42.000 newton, oplyser MVRDV.

Læs også: 3D-printer laver glas af ørkensand

Ud over reklameeffekten byder alle elementerne af glas også en miljømæssig gevinst, omend pressemeddelelsen fra arkitektfirmet ikke melder noget om livsstilscyklussen inklusive fremstillingsprocessen. Men murstenene er fuldstændig genanvendelige og kan ligesom hele facaden blot blive smeltet om.

Se mere om byhuset af glasmursten her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den form for design og nytænkning er bare fed. Hvor bæredygtig det så er, skal jeg vist ikke spørge om...

  • 8
  • 0

Mig bekendt er cement ikke i særklasse stærkt - det hjælper noget når det blandes med sand/grus og vand, og derefter benævnes beton ........

Nå, så der det derfor mit cementgulv støver så meget....

Hvornår lærer den danske journaliststand mon, at cement er et gråt pulver? Det var allerede galt i min tid på Ingeniøren i 80'erne, hvor det også var på mode at angive skibes vægt i BRT.

  • 4
  • 0

Det er først i midten af 1800-tallet at portland cement får udbredelse i Danmark. Og murene i Danmark var konservative mht. det nye bindemiddel. Ældre muret byggeri i Danmark som vore gamle kirker har ikke set skyggen af cement. Bindemidlet i mørtelen er kalk og mørtelen betegnes kalkmørtel. Mørtel til nyere murstens byggeri som indeholder cement og kalk som bindemiddel kaldes kalk-cement mørtel eller kort KC-mørtel.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 0

Så er de fleste vinduer vel overflødige?

Man behøver ikke at tænke om det skal være tolags, trelags, IR-reflekterende, laminerede... vinduer.

Man behøver ikke at tænke på at gummilister skal skiftes - eller udskifte punkterede vinduer.

  • 1
  • 0

Hvordan klarer de en hulmur isolering, hvis lyset skal trænge igennem? Eller tillader de blot et stort energitab gennem facaden hver vinter? I det mindste bør der være en form for tre-lag glassten med luft isolering imellem. Så når lyset (og synet) stadig igennem.

  • 4
  • 1

Nu er glas jo en meget dårlig varmeleder, så det kan godt tænkes at problemet ikke er så stort. Er der nogen der har nogle tal der kan kaste lys på spørgsmålet ;-)

Der er nogle lambda-værdier her:

https://www.bolius.dk/isolering-og-varmeta...

Materiale Lambda-værdi (W/mK) Aluminium 220 Rustfrit stål 17 Beton 0,8-1,7 Glas 0,8 Mursten 0,49-0,74 Vand 0,55-0,58 Træ (fyr) 0,12 Isoleringsmaterialer 0,03-0,10

En anden mulighed for transparente ydervægge var det hus ing.dk kørte en historie på for noget tid siden hvor klimaskærmen var lavet af glasplader. Hvis hele væggen/taget kunne bidrage med diffust lys, så åbner det for nogle muligheder (og nogle problemer, f.eks. alger, og hvordan hænger man ting op), men ja, der mangler lige noget isolering, hvis ikke det skal være termoruder hele vejen rundt.

  • 2
  • 0

Glassten er ikke nyt i Amsterdam. I 60'erne forsøgte Heineken sig med World Bottle (or WOBO), designet af architekt John Habraken. Det var firkantede ølflasker der kunne bruges som mursten når de var tømt.

Det var et forsøg på at skaffe billige boliger.

  • 2
  • 0

Tak for lamda værdierne, Ole. Hermed ser jeg glassten lige med mursten,- med lidt god vilje. Men så har vi det samme som et hus fra 1960 hvor der ikke er isolering i hulmur. Og det er jo ikke godt nok idag. Måske man kan indsætte termovinduer i forskellig størrelse ind i hulmur? Noget i den stil bør gøres for ikke at spilde store mængder energi hver vinter.

  • 0
  • 0

Fantastisk ide, glashuset ser imponerende ud. Huset har stået færdig siden i hvert fald april 2016. Faktisk har det været der så længe at det er med på Google street view. Husets adresse er Pieter Cornelisz Hooftstraat 94 i Amsterdam.

Det er ærgerligt at Ingeniøren ikke har skrevet om dette hus tidligere. Desværre viser det sig ofte at hvis nyheder ikke foregår i et engelsk talende land så skal emnet være mange større før Ingeniøren opdager det. Sidder redaktionen i en engelsk talende Google-boble hvor Google "hjælpsomt" kun dirigerer journalisterne til medier fra engelsktalende lande?

  • 1
  • 0

Glasstenene er det mest nyskabende inden for glasbyggeri. Endelig har vi bevæget os væk fra standardelementer som har præget nybyggeri i årevis.

Tilgangen minder om art nouveau hvor simple materialer parret med fantasi giver uendelige muligheder.

Tak til Mads Nyvold der bragte artiklen, og tak til Richard Foersom der bragte mig videre.

  • 2
  • 0

Ældre muret byggeri i Danmark som vore gamle kirker har ikke set skyggen af cement. Bindemidlet i mørtelen er kalk og mørtelen betegnes kalkmørtel. Mørtel til nyere murstens byggeri som indeholder cement og kalk som bindemiddel kaldes kalk-cement mørtel eller kort KC-mørtel.

Og de står der endnu.

Spørgsmålet er om det er godt at materialerne er så stærke. Jeg har hørt flere historier om at moderne cement har ødelagt murstenene, fordi murstenene nu var det svageste led.

Jeg håber at den lim de har brugt i Holland er elastisk. Ellers ender de op med en facade der er ligeså fleksibel som en gigantisk stålplade. Det vil med garanti ødelægge resten af bygningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten