Bygningsingeniører trækker sig fra normudvalg i protest

  1. januar 2009 trækker de rådgivende ingeniører sig fra det udvalg i Dansk Standard, der svarer på spørgsmål om, hvordan man laver sikre konstruktioner. Standardiseringsorganisationen kræver nemlig, at medlemmerne af udvalgene betaler for at deltage i det frivillige arbejde, og det nægter ingeniørerne.

»Vi vil ikke betale for at være med i udvalgsarbejdet. Så fra 1. januar står Dansk Standard reelt uden normudvalg,« siger Carsten Steen Sørensen fra Cowi, der er formand for normudvalget for geoteknik og fundering.

Truslen kommer på et kritisk tidspunkt, for fra 1. januar træder et helt nyt normsæt i kraft. Det medfører normalt en syndflod af opklarende spørgsmål fra ingeniører og entreprenører til normudvalgene, fordi udvalgene er landets øverste ekspertise, når det handler om at vurdere, om en konstruktion er tilstrækkeligt sikker.

Protesten bakkes op af arbejdsgiverforeningen Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). På et møde i sidste uge blev FRI's kompetenceudvalg enig om ikke at acceptere kravet om betaling.

»Der er tale om lovgivningsdokumenter, og vi vil gerne være med til at sikre den faglige kvalitet af disse. Derfor vil vi gerne gratis bidrage med vores faglige viden, men vi vil ikke betale for at levere den,« siger Bent Feddersen, der er kompetencechef i Rambøll, medlem af FRI's kompetenceudvalg og formand for normudvalget for betonkonstruktioner.

Entreprenører betaler

I dag betaler medlemmerne af de udvalg, der laver standarder for byggematerialer som rør, beton og murværk for at få indflydelse på arbejdet.

Rationalet bag er, at de derigennem havde mulighed for at sikre, at deres produkter lever op til standarderne, eller at standarderne passer til deres produkter. De har altså et egenøkonomisk mål med at sidde der.

Anderledes ser det ud for medlemmerne af de udvalg, der fastlægger de danske konstruktionsnormer. Der er ikke produkter involveret. Derfor er gevinsten for normudvalgene mere indirekte, hvis den overhovedet er der, mener de protesterende.

»Man har selvfølgelig nogle gode faglige diskussioner. Men man kan ikke bruge det som markedsføring. Det er ikke noget, der tæller som et plus i karrieren, og det giver ikke noget ekstra på opgavelisten,« siger Carsten Steen Sørensen.

Dansk Byggeri dækker i dag udgifterne for en del af entreprenørerne, men FRI vil ikke gøre det samme for ingeniørerne i normudvalgene.

Staten fjerner penge til drift

Dansk Standard vil kræve penge fra ingeniører, der arbejder frivilligt i udvalgene, fordi staten fra 2009 har bestemt, at det årlige tilskud på cirka 30 millioner kroner primært skal gå til projektarbejde inden for de erhvervsområder, som regeringen ønsker prioriteret - eksempelvis it - og til særlige projekter som indførslen af europæiske konstruktionsnormer. Dansk Standard skal altså selv finde flere penge til driften.

Dansk Standard har fundet sponsorer og brugt statslig medfinansiering til nogle udvalg, så eksempelvis udvalget for last og sikkerhed ikke skal betale. Det samme gælder for nogle medlemmer af udvalget for stålkonstruktioner og trækonstruktioner. Men nogle udvalg skal altså selv punge ud eller finde andre sponsorer.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har ansvaret for Dansk Standards resultatkontrakt med staten, vil se nærmere på problemstillingen.

»I det omfang, der er tale om bidrag til lovgivningsarbejde, må udgangspunktet være, at der ikke er betaling«, siger kontorchef Stig Uffe Pedersen.