Bygningsingeniørstuderende: Kombinér tal og formler med jura og økonomi

Morten Slott har altid været fascineret af teknik og den naturvidenskabelige tilgang til tingene. Alligevel følte han, at det næsten blev for meget af det gode på ingeniørstudiet.

Ikke fordi det tekniske område var svært eller uinteressant. Men fordi ingeniørstuderende med kurs mod rådgiver­branchen – som ham selv – får brug for andet og mere end blot tal og formler.

Vil du videre i karrieren? Tjek Jobfinder

Civilingeniørstuderende Morten Slott Hedegaard supplerer sin uddannelse ed enkeltfag i jura og økonomi. Illustration: ESO

»Vi har en tendens på studierne til kun at fokusere på den tekniske disciplin. Den mestrer vi virkelig, men vi skal ikke kun være gode til det,« siger Morten Slott og peger på, at mange færdiguddannede i stedet først gør sig erfaringer med de bredere kompetencer, når hverdagen på jobbet begynder.

»Mange ingeniører kommer til at have tværfaglige funktioner eller agere projektleder, og her er det ikke tilstrækkeligt kun at være god til tekniske beregninger. Man skal kunne lede folk, have ansvar for store økonomiske midler og være involveret i juridiske problematikker,« forklarer han.

Projektledere skal kunne styre budget

Morten Slott er uddannet diplomingeniør i byggeri med speciale i bærende konstruktioner, men den titel udbygger han nu på den nye civilingeniør-retning Construction Management på ingeniør­højskolen i Aarhus. Sideløbende kombinerer han desuden bygningsteknikken med enkeltfag i blandt andet jura og økonomi på Aarhus Universitet.

Med den flerfarvede fagpalet er det hans mål at forberede sig på de udfordringer, man let støder på i projektleder­stillinger i rådgiverbranchen. Morten Slott mener, at både ingeniørstudiet og virksomhederne får god gavn af de ekstra færdigheder fra de ikke-tekniske fakulteter.

»Det ville være fornuftigt, hvis kommende projektledere havde mere viden om de områder, inden de afslutter deres ingeniøruddannelse. Lige nu foregår det således, at de på deres første job, hvor de skal agere projektleder, af erfaring lærer, hvordan de styrer budgetter og snakker på lige fod med for eksempel en jurist. Jeg synes, det er vigtigt, at man får mulighed for at vælge en retning, hvor man lærer de her discipliner under uddannelsen,« siger han.

På hans egen linje, Construction Management, som Aarhus Ingeniørhøjskole etablerede for et år siden, har studieledelsen foruden det ingeniørfaglige forsøgt at imødegå de udfordringer, man som rådgiver på byggeprojekter oplever, når fagsprog skal oversættes, budgetter revurderes, eller ansvar placeres.

»Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Det tror jeg også, virksomhederne synes om,« siger Morten Slott.

Trods den bredere indføring i rådgiverrollen på studiet er han ikke i tvivl om, at han vil få brug for den viden om jura og økonomi, han får fra enkeltfagene på Aarhus Universitet:

»Jeg valgte det, fordi jeg generelt synes, det er godt at have med på arbejdsmarkedet. Et succesfuldt projekt handler om at levere en ydelse, men desværre mistes fortjenesten ofte for såvel rådgivende ingeniører som entreprenøren, hvis projektet bliver underlagt dårlig ledelse eller mangelfuld økonomisk styring,« siger han.

Morten Slott håber nu, at han som kommende rådgivende ingeniør i bygge­branchen er klædt ordentlig på med sine supplerende kundskaber – især da det er de helt store byggeprojekter, han ønsker at arbejde med.