Bygning af verdens længste søkabel overvåges af dansk firma
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bygning af verdens længste søkabel overvåges af dansk firma

Til næste forår begynder norske Stattnet og engelske National Grid nedlægning af et 730 kilometer langt jævnstrømskabel på bunden af Nordsøen. Allerede nu er to forskellige virksomheder, Prysmian and Nexans, dog i fuld gang med at fabrikere de cirka 1.450 kilometer lange søkabel, der i alt skal til, da der lægges to kabler ved siden af hinanden.

Læs også: Norge og Storbritannien starter kæmpe kabelprojekt

Med ved lastningen af kablerne

Hele denne proces skal et lille danske firma Survey Association svæve over og samtidig give input til, hvordan det kan foregå på den mest sikre måde, til tiden og til prisen.

Læs også: Norsk regering giver grønt lys for søkabel til Tyskland og Storbritannien

Funktionen hedder risk-surveyer, og ifølge adm. direktør i Survey Association, Henrik Uth, skal firmaet for eksempel være med i kritiske faser, som når de kæmpestore kabelruller skal lastes. Eller når det planlægges, hvor hurtigt man skal lægge de lange kabler ud. Firmaet skal også være til stede ude på kabelskibene, når kablerne skal svejses sammen tre steder undervejs:

»Vores force er sømandskab, og at vi kender de anvendte skibe og kabellægningsprocesser fra tidligere projekter. Dermed kan vi både være med til at rådgive i planlægningen og til at løse konkrete problemer, der opstår undervejs i arbejdet til søs,« siger han.

Venter på godt vejr i tre år

Kabellægningen forventes at tage tre år, idet man skal vente på velegnede vejr-vinduer, før man rykker ud med kabelskibene.

Som nævnt er der tale om en jævnstrømsforbindelse, HVDC, med en effekt på 1.400 MW, der skal gå mellem Blyth i Northumberland i Storbritannien og Kvilldal i Rogaland i Norge.

Læs også: Nyt søkabel får kevlar-skjold til at beskytte mod hajangreb

Det samlede budget for projektet ligger på mellem 11 og 15 mia. kroner, og det EU-støttede projekt forventes i drift i 2021.

Hvis det dansk-engelske kabelprojekt, Vikingkablet, bliver realiseret, overhaler det dog North Sea Link som verdens længste søkabel. Det bliver i alt 740 kilometer langt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Verdens længste søkabel...
Jeg ved ikke hvilken verden der er tale om, jeg arbejder rutinemæssigt på kabler der er væsentlig længere.
Et kabelsystem som krydser Atlanten, eller Stillehavet har det med at være en smule længere end de omtalte kabler. Det er godtnok ikke powerkabler jeg arbejder på, men kommuniktion, men det er immervæk søkabler så overskriften er simpelthen i direkte modstrid med enhver form for sandhed.
Men det ser jo imponerende ud, og der skal da nok være nogen der napper den form for clickbait...

  • 8
  • 6

Så mon ikke det var en ide at standse udbygningen af stokastisk varierende energiforsyninger som den danske vindkraft?


Nej, flere forbindelser til/fra Norge er jo ingen ulempe for udbygningen af vindkraft, alt andet lige giver det os en ekstra eksportvej (ud over den vi selv laver til England)... Men det vil måske medfører lidt højere pris om sommeren i Danmark (hvis 1400 MW kan ses på det regnskab)... Vinterprisen vil nok være den samme eller meget lidt højere, da England jo ikke er kendt for deres overproduktion af energi, eller specielt lave priser...

  • 8
  • 1

>>
Prysmian and Nexans, dog i fuld gang med at fabrikere de cirka 1.450 kilometer lange søkabel, der i alt skal til, da der lægges to kabler ved siden af hinanden.
<<

Er man holdt op med at bruge havvandet som en leder med anodestationer etc.?

John Larsson

  • 2
  • 0

Der er vist nogle miljøproblemer med disse anodestationer, og andre problemer med enkeltvejs jævnstrøm og magnetisk misvisning.
Med to kabler kan man måske også køre på den halve spænding relativt til havet, eller den dobbelte effekt.
Jeg mener vi har nogle kabler med retur via havet, men jeg kan ikke huske hvilke (måske til Tyskland), blot at der var nogen diskussion. Måske det var vekselstrøm hvad der mindsker iontransporten, hvor jævnstrøm vil give større ionudveksling.

Angående at vente på godt vejr? Hvad gør de midtvejs når en del af kablet er lagt og det bliver dårligt vejr?

  • 0
  • 3

I artiklen siges det at der bliver 3 svejsninger altså splejninger undervejs . Så kan strækningen fra Kyast til Kyst deles i 4 hele længder pr. fobindelse. Det giver 187500 meter i ett stykke. Hvordan i alverden kan sådan em Kabeltromle komme på et Skib eller transporteres i det hele taget ? Jeg går ud fra at et søkabel må være rundt 10 cm tyk . Selv om tromlen er vertikalt med 500 m per vinding ,så skal der lastes 375 vindinger med 160 meter i breden. Jeg kan ikke forstille mig et fartyg med denne brede , og landtransporten forekommer mig helt utopisk.Hvordan skal det kørtøj se ud som kan klare det ?? Kom med Ideer. Jeg kan ikke forstille mig noget fra den existerende transportverden..

hilsen
Felix

  • 0
  • 1

Jeg tror artiklen forsimpler. Der skal svejses mange gange undervejs, når de skifter tromle, men de kan kun lægge 1/2 ud pr. år i deres vejrvindue om sommeren. Det er derfor det tager 2 år plus et i reserve.

Så der bliver en kompliceret proces med at svejse under vand eller at hive enden op ad vandet og preparere dem til at blive svejst.

Det er ikke noget jeg ved, men noget jeg gætter mig til ud fra sammenhængen.

Hmm, med 2 leverandører skulle man tro, at den ene skal lave 0-lederen og den anden leverandør den spændingsførende.

Hvordan bliver der 3 svejsninger på 2 kabler?

  • 1
  • 0

Norske og engelske elpriser gør at kablet næsten konstant fører strøm FRA Norge TIL England. Der er således snarere tale om grundlast end om backup. https://www.industrienergi.no/content/uplo... s4

De kortvarige og lave prisvariationer i SydNorge viser at nuværende udvekslingskapacitet er for lav til at påvirke det lokale marked.

Der er mange flod-projekter (ikke dæmning) der venter på bedre netforbindelse i VestNorge hvor kablet lander, så der er god mulighed for yderligere produktionskapacitet for norsk vandkraft. Norden forventes at have et eloverskud på 27 TWh i 2030. https://www.nve.no/Media/5160/2016_12_nve_...

Det er den interne norske transmissionskapacitet der er flaskehals for udveksling snarere end produktionskapacitet. De forskellige kabler lander forskellige steder, og er dermed ikke forbundet til de samme enheder.

  • 3
  • 0

Jeg har ikke sat mig ind i det aktuelle projekt, så jeg kan kun udtale mig generelt.
Det at spole store offshore kabler og rørledninger på meget store tromler er en teknik der går tilbage til 2 verdenskrig, og muligvis før. Efter invasionen i Europa, så lagde man 17 (så vidt jeg husker) rørledninger over den engelske kanal for at kunne transportere nok brandstof.

Selvom tallene lyder voldsomme, så er det ikke helt så slemt.
Eksempel: For at spole et 190 Km langt Ø 10 Cm kabel op på en tromle med en inderdiameter på 25 m, og en brede på 25 m skal der 10 lag på på tromlen. Det giver en yderdiameter på 27 m.
Det er en meget stor tromle! Men mugligt.
Se eksempelvis:
http://s1083.photobucket.com/user/ben94f15...
http://www.dphotographer.co.uk/image/12956...

Jeg skal indrømme at jeg ikke selv har været involveret i noget der er så stort. Men jeg har hørt om kranløft af sådanne tromler på over 1000 tons.
Samme teknik bruges også til at lægge relativt korte rørledninger til olie og gas. Og nej, det er ikke kun tynde stålrør rør der kan spoles op på den måde. Jeg har set dem, i stål, op til ca en halv meter i diameter.

Der findes også en anden teknik der bruges til fiberoptiske kabler. Her føder man kablet i en horisontal tromle. Ofte bygget ind i skibet. For lange transatlantiske kabler kan det tage uger blot at få det ombord.
Men jeg ved ikke om så store kraftkabler kan håndteres på den måde. eksempel:
https://www.royalihc.com/-/media/royalihc/...
http://www.maritimejournal.com/news101/mar...
Den lille inder radius på disse to tromler viser at de er konfigureret til fiberkabler, da man ikke kan bøje kraftkabler så meget. (i hvert fald ikke dem jeg kender til)

For at undgå de åbenlyse problemer med landtransport er de fabrikkerne der laver sådanne kabler som reglen plaseret ved, eller tæt på, et kajanlæg der er egnet til at tage så store skibe.

Om det så er disse teknikker der skal bruges til det aktuelle projekt, det ved jeg ikke.

My 25 cents worth.
MVH
Thomas Lodberg

  • 5
  • 0

To?

Norge er i praksis medlem af EU stort set overalt bortset fra fiskeri og landbrug/fødevarer. Javel det hedder EØS (EEA), men Norger følger alle regler.

UK er jo fortsat fuldt medlem af EU og set fra Bruxelles er Brexit en vejledende afstemning. Derudover er ønskerne til Brexit mest rygter fra pressen eller måske slet ikke eksisterende endnu?

En grøn energiplan kan ikke gennemføres uden et meget tæt samarbejde mellem mange lande inkl. helt sikkert også lande udenfor EU.

Stille og blæst er ikke sammenfaldende over store afstande, Solen brager ned i Spanien, Italien og fx Marokko. Solen står meget tidligere op i Ukraine, Tyrkiet, men går timer senere ned i Portugal og Irland.

Lars :)

  • 2
  • 0

må denne kommentar fra grønland være overført pr. satelit...
( og hvordan er det lige med den der røde linie mellem moskva og washington? )

Har du læst artiklen, Thomas?
Du ved godt der er tale om et el-kabel?

Jeg tror hverken en satellitforbindelse eller &quot;den røde linie&quot; overfører ret mange MW! ;-)

Thomas er inde på noget væsntligt...
Overskriften tager ikke hensyn til, at der findes forskellige typer af søkabler....
Hvis man viser et billede af en meget stor villa, og påstår at det er verdens største hus, betyder det ikke at f.eks et højhus ikke kan være større end en villa...

Men det er måske diameteren på kablet der hentydes til?

  • 0
  • 1

Havvandet er 'nul' og de to kabler er henholdsvis '+' og '-'.

Det er tilfældet ved alle nye DC-forbindelser. Således også ved det nyeste mellem Norge og Danmark.
.... Derfor har vi ved et par anledninger set, at kapaciteten halveres - sandsynligvis fordi der er problemer med et af kablerne. - Da bruges havet som 'retur'.

(Undskyld den lange svartid, men sitet ville ikke acceptere min kommentar. :-(

Mvh Peder Wirstad

  • 1
  • 0