Bygherrer: DR-erstatning stopper rådgivernes ansvarsflugt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bygherrer: DR-erstatning stopper rådgivernes ansvarsflugt

Den 81 millioner kr. store erstatning, som Danmarks Radio er blevet tilkendt af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed i sagen om de fejlprojekterede bobledæk i DR-Byen, bliver mødt med begejstring hos Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang.

»Mange bygherrer har haft et billede af, at det var for nemt for rådgiverne at slippe for et ansvar, også i sager, hvor det er meget tydeligt, at rådgiverne ikke har levet op til den standard, som man kunne forvente,« siger han.

Læs også: Ni års strid om bobledæk-fejl slut: Rådgiver skal betale DR 81 mio. kr. i erstatning

I voldgiftssagen mellem DR og Bubbledeck Danmark Aps (BD) og Niras, som BD havde hyret som statiker, mente dommerne, at Niras’ fejl var af så grov en karakter, at retten tilsidesatte de ansvarsbegrænsninger, som BD havde i kontrakten med DR, og som Niras havde i kontrakten med BD.

Voldgiftrettens afgørelse i sagen mellem DR og koncernens rådgivere på byggeriet af DR Byens nyhedshus kommer til at ændre den måde, byggebranchen samarbejder på, i fremtiden. Rådgiverne vil ikke længere kunne skrive sig ud af ansvarsforpligtelser, mener Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang. (Foto: DR) Illustration: DR

Så selvom BD havde begrænset sit ansvar til én mio. kr., og Niras havde begrænset sit ansvar til 100.000 kr., blev DR tilkendt en erstatningssum på 81 mio. kr. i sagen om bobledækkene.

Afgørelsen betyder ifølge Henrik L. Bang, at rådgiverne ikke fremover vil kunne skrive sig ud af et ansvar.

»Det er en vigtig afgørelse, som sender et signal om, at når man påtager sig en opgave, så skal man også have ressourcerne og kompetencerne til at løse den,« siger han.

»Når man finder behov for at hyre en statiker, så er det jo, fordi man vil være helt sikker på, at tingene er i orden. Derfor er det godt at se, at når de så alligevel ikke er i orden, så er der en konsekvens i tingene. Det savner bygherrerne i andre sammenhænge i samarbejdet med rådgiverne.«

Læs også: DR og Niras slås på ottende år om fejlberegning af bobledæk

Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kan afgørelsen betyde, at det bliver dyrere at bruge anerkendte statikere fremover, for med dommen er der ifølge FRI ikke længere nogen sammenhæng mellem det relativt lave honorar for statikeropgaver og det ansvar, som man påtager sig.

Men prisstigninger er helt i orden, hvis bygherrerne fremover kan regne med statikernes attesteringer, siger Henrik L. Bang:

»Man betaler ikke for at få et: 'Ja, projektet er måske i orden'. Man betaler for at få at vide at: 'Ja, projektet er i orden'.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sagen viser, at der er noget fundamentalt galt med statikerordningen. Statikeranerkendelsen gives til enkeltpersoner, men alligevel er det hele rådgivervirksomheden, som gøres ansvarlig. Det er der ingen logik i. I moderne byggeri er der så mange specielle konstruktionstyper, at ingen enkeltperson kan dække over alle fagområder. Et firma derimod kan have et kvalitetsstyringssystem, som sikrer at kontrollens omfang står mål med risikoen. Lad os dog blive fri for denne ansvarsforflygtigelse. I øvrigt havde DR en professionel bygherreorganisation, som fuldt ud skulle kunne gennemskue de urimelige ansvarsbegrænsninger, hvilket i sig selv burde være ansvarspådragende for DR.

  • 2
  • 5

»Det er en vigtig afgørelse, som sender et signal om, at når man påtager sig en opgave, så skal man også have ressourcerne og kompetencerne til at løse den,«

Et signal, som med fordel kunne løftes over i andre brancher ;-)

  • 4
  • 0

Følg de to links midt i artiklen:

"Læs også: Ni års strid om bobledæk-fejl slut: Rådgiver skal betale DR 81 mio. kr. i erstatning"

"Læs også: DR og Niras slås på ottende år om fejlberegning af bobledæk"

  • 0
  • 0

"Efter byggesag kommer retssag" gælder stadig, fordi byggeledelsen stadig halter.

For at eksemplificere problemstillingen med et tænkt eksempel, der ikke krænker evt. parter i den konkrete sag:

En underentreprenør har indgået aftale om at sætte 100 vinduer i et nybyggeri under givne forudsætninger, men en anden aktør har opsat vægge uden de aftalte huller.
Skal underentrerepenøren insistere på at alt skal bringes helt i orden, tidshorisonten rykkes tilsvarende, have fri adgang til kran og vægge uden at skulle bøvle med andre aktører - som underentreprenøren har planlagt efter - udfra de oprindelige forudsætninger? Eller hæve aftalen? Begge alternativer vil resultere i voldgiftssag.

Voldgift er en forligsinstitution der ofte deler ansvaret og udgifterne mellem parterne, hvilket passer fint til de uoverskuelige byggeprocesser - med aktører der rammes af dominoeffekter.

Erfaringen viser at underentreprenøren sandsynligvis vil have udsigt til et tab i voldgiften (udover retsudgifter og udgifter for allerede udført arbejde), hvis han holder på "sin ret". Underentreprenøren vælger derfor ofte at presse sine medarbejdere til at fuldføre arbejdet på dårlige betingelser. Hvilket resulterer i fejl og mangler, også de "groft uagtsomme" (- samt de mange arbejdsskader).

Hvis en underentreprenør eller rådgiver på et underområde selv skal hæfte helt, i den umulige arbejdsproces, får det nogle alvorlige utilsigtede konsekvenser for branchen.

Den overordnede byggeledelse har evnen og muligheden for at:
opstille nødvendige krav, planlægge klogt med realistiske rammer og lede effektivt med god kvalitetssikring.
Derved ville de fleste fejl og mangler (- og de mange arbejdsskader) være forebygget. Og det ville være enklere at dømme andre aktører der svigter.

  • 0
  • 1

Citat A. Castenskjold:
"En underentreprenør har indgået aftale om at sætte 100 vinduer i et nybyggeri under givne forudsætninger, men en anden aktør har opsat vægge uden de aftalte huller."

Hvad siger dansk byggelov indenfor offentligt byggeri?
Anmelder man i en sådan situation ikke umiddelbar og skriftlig uforskyldt behindring til bygherren?

  • 0
  • 0

Større kendsgerninger forplumres ofte med sande detaljer, der er ikke er væsentlige i det større billede.
Det er jo en kendsgerning i både politik, jura og al debat. De færreste er jo interesseret i noget så naivt, som en bedre tilstand, når de istedet kan få ret.

Tillad mig at korrigere:
"uden huller" erstattes med huller, der er en lidt for små.
Så har vi den beskrevne tilstand. Nuværende aktører kender selv mere relevante eksempler.

Har selv skiftet til en branche, der ikke er plaget af evige konflikter om forhold, der kunne og burde have været undgået - via god ledelse.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten