Byggesvigt forbliver velbevarede hemmeligheder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggesvigt forbliver velbevarede hemmeligheder

Årsagerne til selv spektakulære tagkollaps på store sportshaller forbliver velbevarede hemmeligheder, og hovedparten af landets byggefolk bliver aldrig klogere med hensyn til, hvad der gik galt.

Men det er bizart, at ingen påtager sig at fortælle de bygningsingeniører, der ikke selv har været involveret i en konkret byggesag, hvad der er gået galt og hvorfor.

Det er alle byggeriets parter enige om, og statikerne foreslår det nu indbygget som et krav i det nye bygningsreglement, BR10, at bygherrer får pligt til at indberette byggesvigt.

»I langt de fleste sager, hvor der opstår svigt, er det i dag fuldstændig utilgængeligt for alle andre ingeniører og statikere, som ikke har været involveret i den konkrete sag, at få en nogenlunde præcis vurdering af, hvad problemstillingen egentlig var,« siger civilingeniør Jesper Frøbert Jensen, der er formand for Foreningen af Anerkendte Statikere og ansat i rådgiverfirmaet Alectia.

»Vi kunne tænke os, at samtlige svigtepisoder indgår i en offentlig erfaringsopsamling og videndeling. Også i de sager, hvor konsekvenserne ikke er så spektakulære som tagkollaps,« siger Jesper Frøbert Jensen.

Tidligere har Dansk Byggeri foreslået et stående havarikommission med nogle folk, der kan rykke ud, når og hvis en bygning kollapser. Det vil kræve en indsatsstyrke på fem-seks eksperter. Men det er at skyde spurve med kanoner, mener statikerne.

»Vi foreslår, at det bliver indbygget i bygningsreglementet, at bygherren skal indberette det, hvis der bliver konstateret alvorlige afvigelser,« siger Jesper Frøbert Jensen.

Det er erfaringer, der potentielt kan redde menneskeliv, som i dag forholdes offentligheden. Og offentlighedens manglende indsigt i de konkrete, tekniske erfaringer fra de seneste års mange dramatiske tagkollaps, betyder også, at byggeforskerne på SBi i dag ikke aner, om det er tilfældigt, eller om der er en underliggende årsag til de mange halkollaps.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil mene, at jeg har fundet den røde snor til fejl og mangel på tageog tagkonstruktioner. For at jeg kan udtale mig mere herom. kan jeg kun fortælle, at jeg venter svar på en speciale jeg har lavet. For at være kommet så langt med den som jeg er, har jeg herrtil brugt små 15 måneder. Den er i dag på sammenlagt 33 sider. Der er viden med fra 4 forskellige tagarbejde hvoraf de 2 har den samme bygherre. Den 3 er privat projekt mens den 4. som også er privat, men fordi det er Rambøll der er bygherre der, har jeg der konstatere en langt større og bedre kontrol ind den de andre har.
Videre har jeg med små 120 forskellige rapporter, tidsskrifter af både danske og af Nordisk Byggsymposium rapport, kunne sætte en finger på hvilken retning man skal kikke, for at finde synderen til fejl og mangel. Som også gælder denne sag med tagkolaps.

Det med denne database, der skal virke som en vidensdeling, lyder her og nu som den ultimative eneste rigtige løsning. Men, desværre vi har BvB, BYG - ERFA og Byggeskade Fonden allerede. De har ret maget viden som bliver uddelt til deres medlemer. Der er blot for få, der tør stå ved, at det ville være en fordel, at være medlem hus dem og at ha en ansat til kun, at gennem læse samtlige sager, og finde ud af hvem i firmaet der har brug for denne viden som er kendt, inden at projektet forlader rådgivnings firmaet.

Jeg er selv uddannet tømrer, snedker og gulvlægger, har været med da vi fik besøg af en lille vindpust med orkan 1. dec. 1999 i Sønderjylland. Der jeg var oppe på små 120 forskellige tagkonstruktioner der havde rimeligt pæn store skader. Den ene var være som den anden. Siden hen har jeg i samme årgang af fagbøger i DS 410 og i TRÆ 30 (Limtræ) fundet en forskel på 10 % i snelast. De eneste som ikke har mere ind 75 % forstant på statik i byggeri er som reel entreprenør og bygherre. Har de derimod eks. 100 % forståelse m.m. for statik, ville der da være brug for bygherre rådgiver og statiker.

Vi ved at Bygherre Rådgiver og Statiker er nogen som bygherren og entreprenør stoler groft sagt blind på, hvem kan de ellers stole på i en givende byggesag? Bygherren kan jo først konstatere, fejlen den dag fejlen fremtræder, og ikke et sekund før.

  • 0
  • 0

Af tekniske årsager er der ingen grund til indberetning til nogen som helst, når skaden ikke giver anledning til ændring i byggenormerne og i så fald kun til Dansk Standard.
Svigtene skyldes fejl i konstruktionerne, og der er ingen dækning af fejl hos hverken rådgiver eller entreprenør når 5 år er gået.
Bygningsforsikringen skal heller ikke dække skaden, når årsagen er, at konstruktionen ikke opfylder byggeloven.
Bygherren står derfor uden dækning for skaden efter 5 år.
Det budskab har forsikringsselskaberne naturligt nok ikke lyst til at få ud i systemet. Man ender derfor som regel med at dække skaden for en taknemmelig bygningsejer.
Dog er der ingen selskaber, der har lyst til at melde ud, at man i realiteten dækker skader på byggeri, der ikke opfylder byggeloven, og derfor er alle tilfreds med de skjulte procedurer.
Når vi ser en stor øgning i sammenstyrtningerne, er der god tidsmæssig sammenhæng mellem disse og indførelsen af statikerordningen i byggeloven. I praksis betyder den, at rådgiverne er selvkontrollerende. Det gør byggesagerne meget smidige i forhold til tidligere, hvor myndighedernes statikere kunne stoppe et byggeri indtil de syntes, at projektet var i orden. Prisen er knap så sikre byggerier

  • 0
  • 0

Af tekniske årsager er der ingen grund til indberetning til nogen som helst, når skaden ikke giver anledning til ændring i byggenormerne og i så fald kun til Dansk Standard.

Om fejl: Der er især behov for en systematisk kortlægning af fejl af hensyn til behovet for forbedringer af processtyring ~ kvalitetsstyring. Verden er så kompleks i dag, at en høj kvalitet kun kan sikres ved at anvende særlige fremgangsmåder, med et rationale, at ved at følge særlige måder, vil slutresultatet erfaringsmæssigt blive godt. Hvis der ikke er en konsekvent indberetning af problemer, da bliver en anbefalet arbejdsmåde ikke ændret, og da fortsætter et fagområde med at begå fejl.

De konkrete tekniske fejl, der bliver begået, er relevant viden for stat, kommuner og skoler og styrelser, om skoler har svigtet, om tilsyn har svigtet, om offentlige tjenester har svigtet, fx belysning, veje, kloak, renovation, om der er behov for at gøre noget på det lange sigt for at styrke indtjeningskraften og kvaliteten i byggeselskaber, samt om der er visse personer eller selskaber der bør advares, straffes eller forbydes.

Byggeselskaberne, i sig selv, ønsker "ikke-kommunikation" om begåede fejl, fordi ledere i selskaberne tænker kortsigtet på deres egen jobsikkerhed, jo mindre omtale af brølere, og jo vanskelige for nogen at bevise noget, jo større chance for at dukke sig. Dette er særdeles let at forstå, enkeltpersoners ønsker om at beskytte sig imod fx fyring, ethvert menneskes ret at kæmpe for sig selv, men, derfor er det desto meget mere vigtigt at vi har os et samfundssystem der udtrækker den relevante substans om fejl og anvender dette til hele tiden at forbedre vort system. Dette kan risikere at ligne en heksejagt, som det aldrig må være, vi behøver os et samfundssystem hvor vi tilgiver hinanden for fejl, forudsat at vi ikke gentager fejlene, deraf et behov for at holde øje med fejl og reagere konstruktivt fremadrettet på dem.

  • 0
  • 0

Kommunen og dermed staten er i besiddelse af tegninger og beregninger, og enhver statiker vil kunne afdække den konkrete fejl på kort tid.
Men som her i København, er stat og kommune nogen gange selv involveret som bygningsejere.
Som jeg skriver ovenfor, har man valgt at neddrosle kontrollen af beregningerne til alles tilfredshed.
Kommunen skal ikke bruge skatteborgernes penge til kontrol og byggeriet får et langt smidigere sagsforløb, når byggeriet ikke stoppes pga. manglende godkendelse af statiske beregninger.

  • 0
  • 0

Som jeg skriver ovenfor, har man valgt at neddrosle kontrollen af beregningerne til alles tilfredshed.

"Alles tilfredshed" er en tilfredshed i en snæver kreds. Argumentet for denne politik er, at hvis et byggeselskab har virket i mange år og oparbejdet en stor knowhow, da ønsker byggeselskabet ikke at denne knowhow bliver indarbejdet i normer og arbejdssystemer som tilhører hele landet, fordi dette jo er at stjæle fra byggeselskabet, og vi har ingen kommunisme i Danmark. For eksempel, hvis byggeselskabet ligger i kommune A, da ønsker selskabet ikke at en fjern bankerot kommune kan starte et byggeselskab B og konkurrere på lønninger og pris, og slet ikke hvis den bankerotte kommune ligger i et andet EU-land og vil bygge i Danmark.

Dette forhindrer det dygtige byggeselskab, ved med magt at tromle i normer og praksisser, at krav om, at enten betaler den danske stat et stort antal af milliarder af kroner i erstatning for tvangsudkøb af knowhow til normer og systemer, eller også skal normerne forblive en "ikke-kommunikation". Dette er jura, ikke etik, og slet ikke samfundssind, men, det påstår man heller ikke.

Desværre, som en konsekvens af dette, forbliver Danmark nede i et roderi af inkompetencer: Bygherrer har ingen viden, kommuner har ingen viden, tilsynsmyndigheder har ordre på aldrig at beregne og inspicere, og en underskov af håbefulde små byggeselskaber får dunk i markedet på grund af inkompetence, fordi hjælpen som burde være der, normer og vejledninger, er saboteret til at være uforståelige. Taberne er hele landets middelklasse og fattige, alt for dyre byggerier, forkerte byggerier, fejl i byggerier, forsinkede byggerier, og regulære snyd og bedrag, fordi bygherrer ikke en gang kan se forskel på banditter og små håbefulde ærlige byggeselskaber, de ligner jo hinanden, fordi ingen i Danmark hjælper med at hæve kompetencer.

Til gengæld findes kompetencen i nogle få byggeselskaber, og de har så let ved at indtjene, på grund af succes med at fordreje markedet, at de indtjener godt, er så velpolstrede at de normalt kan tåle tæsk når der er fx finanskriser hvor meget går i stå i deres branche, dette er selveste argumentet for at tillade den nuværende politik, at beskytte Danmark imod at vi mister hele vor byggebranche når kriser kradser.

Men: Dette er en helt forkert argumentation, for finanskriser skyldes ofte at et samfund har bygget for dyrt og for dårligt i en lang periode, og fordi: Hvis gode normer og praksisser er indbygget i selveste vor stats databaser og systemer, da vil vi intet dyrebart miste, hvis et byggeselskab går konkurs, forholdsvis let at opstarte nye når kriser er forbi. Et argument der er tvivlsomt, det er sandhed, fordi et privatejet byggeselskab indholder meget andet guld af viden end kun byggeviden, for eksempel koster det mange år at disciplinere byggearbejdere til at være forholdsvis ædru og forholdsvis ærlige.

Alligevel: Bedste bygninger alle vegne gør et samfund rigt. Som er umuligt for Danmark med den nuværende politik, fordi der bygges kun få gode bygninger, i forhold til det samlede antal.

Ejere af de gode store byggeselskaber svarer glade på dette, at købere, bygherrer, i det ganske land, blot kan sørger for hver gang at købe deres byggerier hos de få gode store byggeselskaber, som jo altid bygger godt fordi de kan. Og så griner de, fordi deres priser er så høje at fattige og middelklasse aldrig har råd, og de bygger aldrig godt for bygherrer der intet ved, fordi styrkeforholdet gør det let at snyde, og de griner, fordi de fjerne provinskommuner skvatter omkuld, fordi der er nul viden i disse fjerne kommuner, en kontrast som tiltaler visse mennesker, fordi det bevarer samfundsmagten hvor den hører hjemme, i visse venners lag. Hvad er Danmark? Det er en lille enklave med et antal af ødemarker omkring hvor der bør være kun fattig fåreavl og billige golfklubber. Situationen er meget mere mudret end kun dette, det er magtkampe der foregår, og hvor byggebranchen er ét af kampområderne. En uprofessionel tilstand, men sådan er Danmark, dette er selveste den danske ånd. Frihed, roderi, og den mere kloge narrer den mindre kloge. Og: Man skal aldrig pille ved sin ånd. Vi er jo danske.

Alt hvad jeg har skrevet her, i dette indlæg, var en belæring som jeg helt gratis fik mig en gang, for mange år siden, jeg var velsagtens indkaldt til et møde. Fordi det var rygtedes, at der var en fyr der stillede spørgsmål til normen om statik. Det var mit indtryk, at samtalen var en provokation af mig, at hvis jeg havde ideer og vilje til at opfinde noget bedre til branchen, da var jeg velkommen. Desværre er jeg inkompetent. Mine observationer var slet ikke nye, derfor intet værd, det er konkrete konstruktive løsninger, som branchen ønsker sig. Et svar på spørgsmålet: "Hvordan kan vi hæve kompetencen i hele byggebranchen, og samtidig bevare rigdommen og konkurrenceevnen i de nuværende få gode byggeselskaber?" Et spørgsmål der er relevant, fordi det er kun i disse få selskaber at kompetencen findes. Ødelægger man dem, da smadrer vi vort lands selvstændige evner til at bygge, bliver overladt til udenlandske hajer der endda intet ved om vort lands klima.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten